15-minutters byer er lig med mere overvågning og kontrol
Foto: Benjamin Elliott, Unsplash
Fortalerne for “15-minutters byen” mener, at konceptet vil reducere emissioner og forbedre beboernes livskvalitet, men ifølge kritikerne vil konceptet, som støttes af World Economic Forum (WEF) og deres partnere, være diskriminerende, føre til “klima lockdowns” samt betyde mere social kontrol og digital overvågning, der let kan misbruges i fremtiden.
Brenda Baletti, Ph.D. har foretaget en uddybet analyse til The Defender (den 8. februar 2023).
Trafikfiltrene i Oxfordshire
“15-minutters byen” har skabt overskrifter i forbindelse med protesterne over planerne fra Oxfordshire County Council i England, som vil indføre “trafikfiltre” (1) som en del af byen Oxfords udviklingsstrategi for 2040, (2) og som skal reducere brugen af biler.
Ifølge planen vil Oxfordshire blive opdelt i seks distrikter. Fra og med 2024 vil beboerne have lov til at køre i deres eget kvarter, men fanger et kamera til nummerpladegenkendelse private biler i at passere et filter uden tilladelse, vil der blive udstedt en bøde på £70. Cykler og offentlig transport er undtaget.
Beboerne kan søge om tilladelse til at køre gennem filtrene op til 100 dage om året, og beboere, som bor uden for zonerne, kan søge om tilladelse op til 25 gange om året. Filtrene vil være i kraft dagligt fra kl. 7 til 19.
The county council (Amtsrådet) udtaler, at planen ikke er beregnet til at tvinge beboerne til at blive i deres kvarterer, men til at løse trafikbelastningen ved at “gøre gang, cykling, offentlig og delt transport til det naturlige første valg.”
Kritikken af planen betydet tusindvis af underskrifter på appeller, som er imod planen, (3) og har udløst flere protester. Ambulancefolk er også bekymrede fordi trafikfiltrene forhindrer ambulancer og paramedicinere i at nå patienterne så hurtigt som muligt, da de ikke længere kan bevæge sig frit på Oxfords veje.
The council foreslog de bekymrede arbejdere, som dagligt skal passere flere distrikter for at komme på arbejde, at de kunne bruge en mindre central rute, såsom ringvejene uden for byens centrum. Kritikerne påpeger derimod, at løsningen vil tilføje både tid og give mere forurening, i modsætning til planens mål om at tackle klimaændringer.
Konflikten om konceptet er internationalt
De store mainstreammedier som The Guardian, Reuters, PolitiFact, USA Today, The Times og BBC har støttet den lokale politik og miskreditere kritikken som “konspirationsteori” ved at pege på påstandene om, at folk med magt vil være begrænset til deres distrikter.
Men 15-minutters bykonceptet har udløst en bred offentlig bekymring ud over Oxford, især blandt det stigende antal mennesker, der er berørt af politiske forslag, der fremmes af World Economic Forum (WEF), der involverer udbredt implementering af top-down miljø- og bypolitikker, som det ses på Twitter, i adskillige artikler og i videoer.
Mange af politikkerne blev ligeledes drøftet af deltagerne på WEF’s møde i januar i Davos.
Hvad er 15-minutters byen?
Under COVID-19-pandemiens lockdowns begyndte mainstream-medier, byplanlæggere, FN og udviklingsplanlæggere – mange med bånd til WEF – at promovere en 15-minutters by, et nyt urbanistisk forslag om, at byerne skal redesignes til decentraliserede mikrobyer, hvor folk kan få opfyldt deres behov for at bo, arbejde og lege inden for 15 minutter fra deres hjem.
Udtrykket om 15-minutters byen blev opfundet af Carlos Moreno, den fransk-colombianske professor ved Sorbonne University. Han er også kendt som en pioner inden for Smart City – byen, som er udstyret med en omfattende kapacitet af kunstig intelligens (AI) og digital overvågning.
Moreno populariserede ideen om 15-minutters byen i en TED-talk fra oktober 2020.
Ifølge forkæmperne for 15-minutters byen er det selvforsynende bydelskoncept gammelt og er et billede af, hvordan byen blev opfattet før bilerne kom. Det er netop pointen, ifølge tilhængerne der hævder, at kernen i konceptet er at reducere kulstofemissionerne for at bremse klimaændringerne.
Post COVID living: En bedre genopbygning af byerne?
The Guardian, rapporterede i marts 2021 at nedlukningerne førte til et hidtil uset fald på 7% i kulstofemissionerne i 2020, i hvert fald i højindkomstlandene, men advarede om, at når nedlukningerne hørte op, ville der komme et hurtigt opsving.
Ifølge Corinne Le Quéré, Ph.D., forfatter af den citerede af undersøgelse og en WEF-bidragyder, er et tilsvarende fald i emissioner være nødvendigt hvert andet år for at vi kan bliver inden for den sikre grænse for global opvarmning.
Dave Reay, Ph.D., formand for Carbon Management & Education, School of Geosciences, ved University of Edinburgh, udtalte til The Guardian, at der påhviler landene “en bedre genopbygning” – hvilket er et WEF-slogan.
Flere globale aktører bruger 15-minutters byen som et billede på, hvad man skal gøre “for at reducere emissioner og forbedre beboernes livskvalitet”, som FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) udtrykker det.
Aspen Institute afholdt en konference om konceptet. Argumentet var at pandemien har skabt en mulighed for at redesigne byerne:
“Innovation fødes ofte ud af kriser, og byernes udvikling er ingen undtagelse fra den regel. Byplanlæggere, udviklere, civile ledere og iværksættere har mulighed for at gribe dette øjeblik af usikkerhed under COVID-19-pandemien og gentænke bylivet.”
Mike Haigh, daværende adm. dir. for konsulentfirmaet Mott McDonald og nu formand for WEF Infrastructure Industries Governors Group, talte på en WEF-konference i september 2021 om 15-minutters byen:
“Jeg tror, at COVID har gjort en forskel. Folk taler om, at pandemier er store acceleratorer for tendenser, der allerede var ved at ske. Hvis du tænker på klimanødsituationen … disse ting er alle accelereret i de sidste 18 måneder, så det er godt, fordi jeg tror, det er en reel driver for 15-minutters byen.”
UNFCCC foreslog konceptet som en stærk model for “Post-COVID living” for at hjælpe med at nå Parisaftalens klimamål.
Og i marts 2022 offentliggjorde WEF en artikel, der argumenterede for, at modellen vil være afgørende for at håndtere chok forårsaget af “klimaændringer og global konflikt.”
Pandemien gav ideen ny relevans, udtalte WEF-forfatter Lisa Chamberlain med henvisning til nedlukningerne.
Hun advarede om, at implementering af ideen ville kræve ofre eller “kreativ ødelæggelse forårsaget af en teknisk revolution”, men byer, der ikke redesigner sig selv på denne måde, vil “kæmpe voldsomt.”
Chamberlain lokaliserede rødderne til principperne for 15-minutters byen i det 19. århundredes koncept om “eutopi”, hvor en by er et “godt sted” uden “pengeløn.”
Medier og universitetsforskningsblogs over hele verden har udgivet artikler om fordelene ved den 15-minutters byen og har endda behandlet nogle potentielle kritikpunkter.
Mens “live-work-play” fremstillingen af 15-minutters byen kan fremkalde ideer fra den økonomiske elite, hævder planlæggere som Robert Steuteville, at i virkeligheden har folk med lav indkomst mest fordel af at have faciliteter tæt på.
Opbakningen til 15-minutter byen kommer fra selvrefererende grupper?
De fleste artikler portrætterer 15-minutters byen som en bevægelse, en idé om de mennesker, der opstod ud af pandemien, men deres data er stort set selvrefererende.
Chamberlains WEF-artikel præsenterede en Google-søgetrendanalyse som bevis for sin påstand om, at ideen var “mere end et modefænomen”, og hævdede:
“Byen på 15 minutter gik fra en ‘nice-to-have’ til et opråb. … Pandemien skabte et presserende behov omkring retfærdig urbanisme, der sidestillede argumenter om cykelstier og andre ‘faciliteter’, som har udfordret samfund i årevis.”
Mainstream medier som Forbes henviser til WEF-artiklen som et bevis på den nye bevægelse.
En artikel offentliggjort i i begyndelsen af februar i år fra World Resources Institute kaldte det “en global bevægelse” – ved at henvise til dokumentation for, at borgmestre rundt om i verden havde planer om at indføre en 15-minutters by.
Ideen er stærkt fremmet af planlægningsorganisationer som Congress for the New Urbanism.
Borgmestrene fra C40 Cities
Bestræbelserne på at gennemføre 15-minutters byen i praksis er i høj grad drevet af C40 Cities Climate Leadership Group, som består af 96 borgmestre i byer fra hele verden, finansieret af store virksomheder og filantropiske fonde, der er fokuseret på byaktivisme for klimaændringer.
Gruppen blev grundlagt i 2005 af Londons borgmester, og blev i 2006 fusioneret med Clinton Climate Initiative.
C40 Cities arbejder også tæt sammen med Arup Group, en WEF-tilknyttet organisation, der udarbejder udviklingsplaner, som kan ombygge “bæredygtige” eller “netto zero” bygninger, der kan løse problemet med klimaændringer.
I juli 2020 offentliggjorde gruppen en ramme for byer til “en bedre genopbygning.” Organisationen promoverer 15-minutters by modellen som en ny køreplan for en post-pandemisk verden.
C40 Cities annoncerede i september 2022, at de samarbejder med Nordic Real Estate Partners – et dansk udviklingsfirma med 18 milliarder euro i aktiver – og UN-Habitat for at levere proof-of-concept for “15-minutters by” -politikker ved at implementere kvarterpilotprojekter i mindst fem byer.
Byer som Paris, Madrid, Ottawa, Seattle, Milano og Vancouver er blandt dem, der har erklæret at de har planer om at omdanne deres byer til 15-minutters byer.
Melbourne har vedtaget en langsigtet strategisk plan for 20-minutters kvarterer.
For nylig meddelte den nye borgmester i Cleveland, Ohio, med støtte fra byudviklingsafdelingen, en gruppe der bakker op om cyklerne og ejendomsudviklere, at byen “arbejder hen imod at være den første by i Nordamerika til at implementere en 15-minutters byplanlægningsramme, hvor mennesker – ikke udviklere, men mennesker – er i centrum for byfornyelse.”
Flere byråd over hele England har ligeledes meddelt at de vil undersøge eller gennemføre 15-minutters byplaner.
En fodgænger by med faciliteter tæt på hjemmet, hvad er problemet?
I en nylig episode af “The Corbett Report” udtalte James Corbett:
“Du er nødt til at give de teknokratiske planlæggere af det kommende teknokratiske samfund (Technate (4)), at de er mestre i at tage ideer, der, totalt løsrevet fra den sammenhæng, de sætter dem i, kunne være en god idé.”
“Faktisk, hvis jeg skulle skabe et bevidst fællesskab, ville jeg nok gerne skabe det omkring ideen om, at alt er tilgængeligt og tæt på, og at du ikke behøver at være afhængig af en stor infrastruktur for at få dine dagligvarer, der er kommer efter at have været det halve af jorden rundt.”
“Ja, at have en by på 15 minutter, det lyder godt.”
“Men problemet er at konceptet ikke er baseret på demokratiske principper om, at folk beslutter noget sammen eller er enige om en idé.“
“Nej, vi taler om byråd, der begynder at tage kontrol og begynder at samle folk ind i omhyggeligt kontrollerede rum,” sagde Corbett.
Nogle planlæggere, også inden for den nye urbanistiske tankegang, forbinder konceptet med historien om top-down byplanlægning, der udelukker de marginaliserede.
På CityLab 2021-konferencen, som Bloomberg Philanthropies og Aspen Institute var vært for, kommenterede Jay Pitter, en byplanlægger fra Toronto:
“Jeg er en forkæmper for det hyperlokale, da vi bestemt har brug for mere modstandsdygtige, klimaresistente byer. …
“Jeg er dog afvisende over for dette koncept. Det tager ikke højde for historierne om byernes ulighed, bevidst påtvunget af teknokratiske og koloniale planlægningstilgange, såsom adskilte kvarterer, dyb ulighed mellem faciliteter og diskriminerende politistyring af vores offentlige rum.”
Pitter sagde, at mange marginaliserede samfund er imod ideer som denne, fordi de fører til yderligere fordrivelse.
Selv Richard Florida – der opfandt planlægningskonceptet om den “kreative by, der har drevet gentrificeringen globalt i løbet af det sidste årti – advarede om, at 15-minutters byplanerne i de større byer over hele verden ville være mere tilbøjelige til at forværre eksisterende uligheder end løse dem.
Carlos Moreno har erkendt, at de afstande, som de fleste fra arbejderklassen er forpligtet til at rejse for at komme på arbejde, udgør en stor udfordring for 5-minutters byen.
Og så er der befolkningen selv.
Politico rapporterede, at Paris borgmester Anne Hidalgo er blevet internationalt rost og har vundet priser for sit lederskab i kampen mod klimaændringer og er kommet på Time’s liste over 100 mest indflydelsesrige mennesker i 2020. Men hun mødte modreaktioner fra pariserne, som anklager hende for at ødelægge byens arv og forstyrre deres liv ved at støtte konceptet om 15-minutters byen.
Analytikere, der er kritiske over for programmet i Oxford, rejser en mere generel bekymring over konceptet. De advarer om, at en inspiration til konceptet i de nedlukningerne, som var ansvarlige for en omfattende social og økonomisk ødelæggelse samt nye former for social kontrol, burde være bekymrende.
De påpeger, at selvom begrebet “klima lockdown” lyder “latterligt”, hylder artikler i publikationer som BBC’s “How ’15-minutes citys’ will change the way we socialise”, livet under nedlukningerne og kobler det sammen med klimafordele.
Andre har sagt: “De 15-minutters byer, som vi bliver opfordret til at købe, mere ligner en undskyldning for mere kontrol.”
Corbett argumenterer for, at 15-minutters bykonceptet er en del af en masterplan:
“Folk bliver gennet ind i disse 15-minutters byer, så når du får lov af technokraternes kærlige mestre, får du lov til at rejse fra den ene lille 15-minutters by til den anden, hvis din sociale kredit score er høj nok.”
“Dette handler ikke om at redde jorden, som jeg har sagt 8 millioner gange … Det er præcis sådan, de skaber infrastrukturen til fremtidens klimalockdowns …”
“Det handler om den langsigtede vision for fremtiden, hvor vi vil blive gennet ind i disse små byer.”
“Klimalockdown” er et andet udtryk, der ofte afvises som “konspirationsteori” i mainstream-medierne. Men flere organisationer, herunder World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), har fremført ideen om, at “klimanedlukning” kan være nødvendig i flere år.
De promoverede en artikel skrevet af Marian Mazzucato, Ph.D. University College of London professor og WEF bidragyder, der antyder, at “klimalockdowns” kan blive nødvendige for at tackle den truende “klimakrise”.
WBCSD er partner i og støttet af den WEF-tilknyttede Arup Group. Arup og C40 har været partnere i over et årti med deres projekt om at redesigne byer. 15-minutters byen er en del af det projekt.
Kilder:
Original artiklen finder du her:
https://childrenshealthdefense.org/defender/15-minute-city-climate-solution-control/
1) https://www.oxfordshire.gov.uk/residents/roads-and-transport/connecting-oxfordshire/traffic-filters#paragraph-14945
2) https://www.oxford.gov.uk/news/article/1888/what_do_you_think_oxford_should_look_like_in_2040
3) https://www.oxfordstudent.com/2023/01/25/15-minute-city-plans-cause-controversy/
4) Technate: Udtrykket stammer fra Technocracy Incorporated i begyndelsen af 1930’erne til at beskrive den region, hvor et teknokratisk samfund vil fungere ved hjælp af termodynamisk energiregnskab i stedet for et prissystem (penge). [1] Alle ressourcer og industri i regionen vil blive brugt til at levere en overflod af varer og tjenesteydelser inden for en bæredygtig økologisk sammenhæng til sine borgere under programmet Energy Accounting. [2]
Ifølge Technocracy Inc. kan et Technate ikke bare oprettes hvor som helst som et moderne land; Der er flere krav, der skal opfyldes for at det kan fungere:
- Der skal være tilstrækkelige naturressourcer.
- Der skal være et eksisterende industrielt og videnskabeligt grundlag for at drive Technate.
- Der skal være en tilstrækkelig mængde uddannet personale til dets drift.
Ifølge Technocracy Inc. er det nordamerikanske kontinent i øjeblikket kendt for fuldt ud at kunne opfylde de grundlæggende krav, der er nødvendige for at drive en Technate, selvom andre landområder kunne forsøge det med varierende resultater afhængigt af de krævede betingelser for energikonvertering. [3] Designet er beregnet til at omdanne det nordamerikanske samfund og erstatte det nuværende prissystem. [4]
Kilder:
1) http://telstar.ote.cmu.edu/environ/m3/s3/05account.shtml Miljøbeslutning, videnskab og teknologi
2) http://ecen.com/eee9/ecoterme.htm Økonomi og termodynamik
3) Cutler J. Cleveland, “Biofysisk økonomi”, Encyclopedia of Earth, Sidst opdateret: 14. september 2006.
4) Energicertifikat essay af Fezer. En artikel om energiregnskab som foreslået af Technocracy Inc. http://www.technocracy.org/Archives/The%20Energy%20Certificate-r.htm Artikel om alternativt system til penge ‘energiregnskab’
5)Skabelon:Cite web
6)Skabelon:Cite web
Baggrundsrapporten findes her:
https://www.oxford.gov.uk/downloads/file/8144/bgp_14_15_minute_cities
Video af protesterne i Oxford:
https://www.rebelnews.com/oxford_protest
Læs mere her:
