Kan Sundhedsstyrelsen garantere dit helbred mod mobilstråling?

Ring op og spørg enheden for Strålebeskyttelse (SIS) under Sundhedsstyrelsen om den kan garantere dit helbred i forhold til trådløst teknologi og mobilstråling f.eks. fra master, naboens Wi-Fi, Smart Meters osv.

Alternativt kan du møde personligt op hos SIS i Herlev.

Tiden er kommet, hvor vi skal lade Sundhedsstyrelsen vide, at vi ikke længere er tilfredse med deres tilgang til menneskeskabt elektromagnetisk stråling.

Ring til SIS (Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelses Enhed (tlf. numre nedenfor). Optag din samtale og læg den ud på de sociale medier.

En lille spørgeguide finder du her. En uddybet spørgerguide finder du her.

Kontakt oplysninger til Strålebeskyttelses enheden findes nederst på denne side.

Nedenfor nyttig baggrunds facts om Sundhedsstyrelsen og enheden for Strålebeskyttelse.

En kortere introduktion finder du her.

Facts om Sundhedsstyrelsen og Strålebeskyttelses enheden

Opgaver

Styrelsen skriver (maj2019):
“Sundhedsstyrelsen varetager samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse, hvor der forekommer, anvendes eller frembringes ioniserende stråling.

(…) Hovedopgaven er at sikre arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader fra ioniserende stråling.
Hertil bidrager Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriets departement og andre offentlige myndigheder ved spørgsmål vedrørende ikke-medicinsk anvendelse af radiofrekvente elektromagnetiske felter samt solarier (ikke-ioniserende stråling).
Sundhedsstyrelsen er den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området.”

På trods af at Sundhedsstyrelsen er “den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området“ nævnes ikke-ioniserende stråling kun perifert i deres opgavebeskrivelse.

Medarbejderne

https://www.sst.dk/da/Om-os/Organisation/Enheder/Straalebeskyttelse (marts 2019)
https://www.sst.dk/da/Om-os/Organisation/Faste-sagkyndige-raadgivere (aug. 2019)

Af oversigten fremgår, at i Strålebeskyttelses enheden findes der ingen med sundhedsfaglig viden om ikke-ioniserende stråling. Ser man på Sundhedsstyrelsen som helhed henvises til professor, overlæge, dr.med., ph.d. Christoffer Johansen, som vi ved er på Teleindustriens lønningsliste og som i øvrigt samarbejder med IEI.

Stråling

På styrelsens side om stråling henvises til en side om stråling i hverdagen.

Under afsnittet om Radio- og mikrobølger og lavfrekvente magnetfelter står:

“Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende ikke-ioniserende stråling som for eksempel radiobølger eller mikrobølger. Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har endvidere et tæt samarbejde med strålebeskyttelsesmyndighederne i de øvrige nordiske lande.” (maj 2019)

Kritik

Man kan med rette spørge, hvad det er for international forskning man følger. Ligesom man kan spørge, hvorfor man, når det drejer sig om elektromagnetisk stråling og mobiltelefoni, ikke tager anbefalingerne ligeså seriøse, som det sker med eksempelvis fødevarer samt hvorfor man ikke har taget det Forsigtighedsprincip til sig som Europarådet i 2011 anbefalede. Der er absolut ikke kommet mindre elektromagnetisk stråling siden. Se her.

Miljøagentur raser: Sundhedsstyrelsen er perfid
Det er uærligt, når Sundhedsstyrelsen konkluderer, at en rapport om faren ved mobilstråling forfattet af internationale forskere er et partsindlæg. Det tordner direktøren for Det Europæiske Miljøagentur Jacqueline McGlade i et frontalangreb på den danske styrelse, hvilket fremgår af artiklen i Ingeniøren den 4. okt. 2007.
https://ing.dk/artikel/miljoagentur-raser-sundhedsstyrelsen-er-perfid-82068

Se uddybning her.

Mobiltelefoni og trådløs teknologi

Under dette afsnit skriver styrelsen:

“Forskningen kan endnu ikke be- eller afkræfte, at radio- og mikrobølger udgør en sundhedsrisiko, og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor forsigtighed ved brug af mobiltelefoner, der er den største enkeltstående kilde til eksponering.” (maj 2019)

Styrelsen skriver, at forskningen kan ikke afkræfte at der en sundhedsrisiko. Alligevel ønsker styrelsen ikke at bruge Forsigtighedsprincippet.

Mobiltelefoni

Under afsnittet henviser styrelsen til SAR værdierne og refererer, at man i EU opererer med en SAR-grænseværdi på 2 W/kg. De skriver videre:

“Det betyder, at mobiltelefon-producenterne er forpligtede til at holde mobiltelefonens maksimale SAR-værdi under 2 W/kg, hvis mobiltelefonen skal markedsføres i et EU-land.” (5. maj 2019)

Intet om Phonegate, hvor en fransk test i 2015 fandt at 9 ud af 10 mobiltelefoner ikke overholdt disse grænseværdier. I 2019 er der fortsat mobiltelefoner, der ikke overholder industriens egne grænseværdier. Hvorfor er disse telefoner ikke trukket tilbage fra det danske marked, og hvorfor foretager Sundhedsstyrelsen ikke selv sådanne test.

Om SAR værdierne se mere her.

Trådløse netværk

I afsnittet hæfter man sig igen ved varmeudviklingen, mens risikoen ved den elektromagnetiske stråling ikke bliver nævnt:

“Til trods for navnet bør bærbare computere placeres på skrivebordet snarere end i skødet, når de er i brug, da varmepåvirkningen fra computerens batteri over længere tid kan være skadelig.” (5. maj 2019)

Andre trådløse apparater
Afsnittet (22. juli 2019) bruges til at frikende Babyalarmer, Trådløse el-, vand- og varmemålere (smart meters) samt trådløse telefoner for at udgøre nogen som helst sundhedsrisiko.

Hvordan man vil forklare de symptomer, som mange har oplevet efter opsætning af Smart Meters, fremgår ikke af afsnittet, som er opdateret juli 2019.

Grænseværdier

I afsnittets indledning hedder det:

“Grænseværdierne for ikke-ioniserende stråling som fx radio- og mikrobølger er ikke lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark, men følger anbefalinger fra EU.”
og videre:
“De grænseværdier, der bruges i Danmark, har baggrund i anbefalinger fra Det Europæiske Råd, der er baseret på værdier fastlagt af den internationale kommission for ikke-ioniserende stråling (ICNIRP). Disse grænseværdier bliver fulgt i de fleste europæiske lande, herunder de øvrige nordiske lande.”
(5. maj 2019)

Vi får ikke at vide hvilke lande, men man skriver om deres incitament følgende:

“Begrundelsen for dette kan være en påstået øget sygdomsrisiko, frygt i befolkningen eller andre forhold. Fastsættelsen af disse specifikke nationale grænseværdier vurderes ikke at have baggrund i videnskabelig forskning eller i de internationale anbefalinger sat af EU eller WHO.” (5. maj 2019)

Altså frygt og påstået sygdomsdomsrisiko som begrundelse og uden baggrund i videnskabelig forskning – hvilket jo ikke er korrekt – og heller ikke med baggrund i internationale anbefalinger – hvilket heller ikke er korrekt jf. Forsigtighedsprincippet anbefalet af Europarådet i 2011.

Det bliver således heller ikke nævnt, at den danske grænseværdi er 10.000 gange højere end Forsigtighedsprincippet. Til gengæld nævnes det igen og igen at alle de målinger der er lavet, holder sig inden for grænseværdien. Dette giver absolut ingen mening, da grænseværdien er sat så høj, at den i realiteten aldrig vil bliver overskredet.

Man fastholder også her at: “På nuværende tidspunkt er opvarmning den eneste veldokumenterede effekt af radio- og mikrobølger fra eksempelvis mobiltelefoner og trådløse netværk”

Igen, Sundhedsstyrelsen følger ingeniør sporet og ignorerer den øvrige forskning på området.

Man henviser dog gerne til “Anbefalinger fra Det Europæiske råd (1999/519/EC) til begrænsning af befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felter” (se her). I forhold til elektromagnetisk stråling er der sket meget siden, hvor 3G blev introduceret i 1998 og blev kommercielt i 2001. 4G blev introduceret 2008. Der er siden kommet flere forskningsresultater, hvilket bl.a. førte til anbefalingerne i 2011.

5G netværk

Sundhedsstyrelsen skriver i afsnittet om 5G:

“Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Målinger viser, at den samlede stråling fra mobiltelefoner, wifi og andet apparatur, som i dag udsender ikke-ioniserende stråling, er svag og ligger langt under grænseværdierne for, hvad der er sundhedsskadeligt. Baseret på den tilgængelige viden har vi ingen grund til at tro, at 5G vil ændre på det.”
(5. maj 2019)

At henvise til grænseværdien er, som vi beskrevet tidligere absurd, da den er lagt så højt, at den næppe vil blive overskredet.

Styrelsen skriver videre, at man

“vil følge udviklingen nøje, og vi vil i takt med introduktionen af 5G være i tæt dialog med Energistyrelsen og på det grundlag yde sundhedsfaglig rådgivning.”

Energistyrelsen og sundhedstyrelsen

Det er altså Energistyrelsen der er fagstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil blot rådgive Energistyrelsen.

Interessant nok skriver Sundhedsstyrelsen, at man har fokus på “at kunne give borgerne reel information“, men så bliver man klogere, for det handler om teknisk information:

“Ved dialog med Energistyrelsen er det derfor aftalt, at teleselskaberne i samarbejde med Energistyrelsen vil bidrage med den nødvendige tekniske information, mens den nye 5G-teknologi bliver rullet ud.” (5. maj 2019)

I et brev fra Sundhedsstyrelsen til Energistyrelsen den 5. marts 2019 undsiger Sundhedsstyrelsens strålingsmedarbejder Anders Ravnsborg Beierholm, at Sundhedsstyrelsen skulle være i stand til at fortælle bekymrede borgere noget som helst om 5G:

”Vi har i tidligere korrespondance understreget, at vi stadig mangler den helt nødvendige, robuste information, som er nødvendig for at kunne foretage en valid sundhedsfaglig vurdering. Derfor undrer det umiddelbart, at Energistyrelsen i sine svar til bekymrede borgere uden videre henviser til Sundhedsstyrelsen” (5. marts 2019)

Den korrespondance, han henviser til, er bl.a. et internt brev fra den 20. december 2018. (her gengivet fra Facebooksiden Tabt Tråd). Her skriver Sundhedsstyrelsens strålingsfaglige ekspert til en medarbejder i Energistyrelsen for at specificere, hvad Sundhedsstyrelsen bør vide for at kunne foretage en sundhedsfaglig vurdering:

I forhold til eksponering af brugere spørges der i brevet til:
”worst-case situationer (jf. eksemplet med passager i en bus, der streamerdata på deres mobiltelefon” (…) ”Da der som bekendt forventeligt er tale om komplicerede sende mønstre, kan det her tilføjes, at forholdet imellem maksimale måleværdier (”peak-værdier”) og gennemsnitsværdier bør adressere. Usikkerheden omkring brug af højere frekvenser op til 70 GHz bør ligeledes imødegås med konkrete beregninger og målinger.”

Det er svært at se, hvordan disse spørgsmål og deres manglende besvarelse kan matche styrelsens udtalelse om at:

“Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G.

Kort om Energistyrelsen
På baggrund af ovenstående er det interessant at læse Energistyrelsens: Fakta om 5G og mobilstråling. Afsnittet er skrevet af Fuldmægtig Gregers Koldby Nielsen (gkn@ens.dk).

ENS starter med at slå fast at: “Energistyrelsen fastsætter reglerne på baggrund af rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig for at vurdere og rådgive om de sundhedsmæssige aspekter forbundet med bl.a. radiobølger og strålebeskyttelse.” Vi fornemmer allerede her, hvordan aben bliver flyttet fra den ene til den anden.
Det slås fast at “Det er EU, der fastlægger grænseværdien for stråling fra radioudstyr.” og at “Det (..) til gengæld (er) teleselskabernes ansvar, at grænseværdierne overholdes”. Med hensyn til 5G skrive ENS at “Strålingsniveauet kommer fortsat til at ligge langt under grænseværdierne, når 5G-nettet er fuldt udbyggede.” og videre at “Teleselskaberne forventer, at antallet af antennepositioner vil vokse med ca. 15-25 procent frem mod 2025. Og det er vurderingen, at den samlede stråling (elektromagnetisk eksponering) derfor bliver øget med ca. 10-20 procent i forhold til i dag – hvilket stadig er under de fastlagte grænseværdier.” Og så når man frem til Sundhedsstyrelsen: “Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G”, samt at Sundhedsstyrelsen vil følge udviklingen nøje osv.

Hvordan sikres det, at grænseværdierne overholdes spørger ENS? Jo, Energistyrelsen vil holde kontakt med Teleselskaberne. ENS skriver videre at “Teleselskaberne (..) løbende (har) foretaget målinger af mobilstrålingen flere steder, hvor borgere har følt sig utrygge, og i ingen af tilfældene har grænseværdierne været overtrådt. Strålingsniveauet ligger iflg. selskaberne langt under de fastsatte grænseværdier de steder, hvor mennesker færdes og opholder sig.”

Om grænseværdierne siger man: “Ifølge Sundhedsstyrelsen har fastsættelsen af lavere grænseværdier ikke baggrund i den videnskabelige forskning på området eller i de internationale anbefalinger, som er fastsat af EU og WHO.”

Så ikke nogen uventet konklusion: Ingen grund til at bekymre sig.

Heller ikke her er der nogen forklaring på, at grænseværdien er fastsat af den private organisation ICNIRP (The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), med tætte forbindelser til teleindustrien. Ikke noget om at Europarådet i 2011 opfordrede til at følge et Forsigtighedsprincip. Netop fordi de gældende grænseværdier ikke forholder sig til mulige biologiske skader ved EMS: Cancer, DNA skader osv. Sundhedsstyrelsens spørgsmål til Energistyrelsen forbigås i stilhed.

Helbredsrisici

I afsnittet skriver man:

“Det samlede nuværende vidensgrundlag tyder ikke på, at normal dagligdags brug af trådløse teknologier har negativ virkning på befolkningens helbred.
Da den udbredte brug af de trådløse teknologier fortsat er relativt ny, vil studier af eventuelle langtidseffekter dog være påkrævede lang tid fremover.” (5. maj 2019)

Formuleringerne som “tyder ikke på”, “relativ ny”, “eventuelle langtidseffekter” burde lægge op til, at man tog Forsigtighedsprincippet seriøst, men det gør man ikke. Man henviser til WHO’s klassifikation af elektromagnetisk stråling til 2B: Muligvis kræftfremkaldende. “Det betyder, at det ikke er muligt at udelukke en sammenhæng mellem udsættelse for radio- og mikrobølger og udvikling af kræft.” Igen kan der, ifølge Styrelsen selv, sagtens være tale om udvikling af kræft. Men igen bliver det ignoreret.

El-allergi
I afsnittet anerkender man, at EHS symptomerne er reelle men:

“Problemet med EHS er, at symptomerne ikke kan tilskrives en specifik lidelse, men kan have mange forskellige årsager. EHS er således ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose. Skønt EHS-symptomerne er reelle, har det indtil nu ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem EHS og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation.” (27. aug. 2019)

Man henviser til videnskabelige studier, der ikke kan påvise nogen sammenhæng, og skriver: “Provokationsstudierne har ikke vist en sammenhæng mellem radiobølger og mikrobølger og EHS-symptomerne”.

Interessant, fordi et absolut ikke videnskabeligt forsøg i en DR udsendelse ingen problemer havde med at påvise en sammenhæng (udsendelsen er også fjernet) (se mere her).

Sundhedsstyrelsens vurdering

Også i dette afsnit henviser Sundhedsstyrelsen til, at man tager udgangspunkt i et forsigtighedsprincip:

“Selvom der ikke findes tilstrækkelig evidens for eventuelle helbredsskadelige effekter, har Sundhedsstyrelsen ud fra forsigtighedsprincippet, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, udarbejdet anbefalede forholdsregler vedrørende brugen af mobiltelefoner.”
(27. aug. 2019)

Det er dog et meget gratis forsigtighedsprincip man benytter, grænseværdigen er stadig 10.000 gange højere end Europarådets anbefaling, ingen test af mobiltelefoner, ingen krav til børneinstitutioner eller skoler osv. Havde det været cigaretter var indpakningen i det mindste fyldt med advarsler. Når det gælder mobiltelefoner sker der intet.

Afsnittet slutter således:

“Skønt mange velunderbyggede studier er foretaget, er der fortsat ikke videnskabelig enighed om, hvordan de påviste effekter kan medføre skader i organismen. Internationalt vurderes det derfor, at der fortsat er behov for yderligere cellebiologiske studier med klare og reproducerbare resultater, før der kan dannes grundlag for eventuelt at ændre de internationale anbefalinger og grænseværdier.” (27. aug. 2019)

Det fremgår også her, at forsigtighedsprincippet er et meget tomt ord. Igen overhøres Europarådets anbefaling fuldstændigt. I klimadebatten er der også enkelte forskere der maner til besindighed, her venter man ikke på total 100% enighed.

Man har endog på siden en oplysningsboks om forsigtighedsprincippet:

“Om forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet er et retsligt princip inden for miljølovgivning, som kan bruges til at begrænse udbredelsen af et givent produkt, når den videnskabelige evidens for skadevirkninger er begrænset. Brug af forsigtighedsprincippet tilskyndes, hvis følgende kriterier er opfyldt:

• Helbredsrisikoen er ikke fuldt kortlagt, dvs. de videnskabelige konklusioner er begrænsede
• Der foreligger videnskabelige indikationer for risici – princippet må ikke bruges til at indføre national lovgivning på grundlag af f.eks. uspecificeret frygt i befolkningen, der ikke er videnskabeligt underbygget
• Risikoen er af betydelig sundhedsmæssig konsekvens

Eksponeringen fra mobiltelefoner opfylder efter Sundhedsstyrelsens vurdering alle tre kriterier for brug af forsigtighedsprincippet, og det er på denne baggrund, at anbefalingerne er udarbejdet.”

Forsigtighedsprincippet bliver igen blot et tomt ord uden egentlig handling.

Anbefalinger om mobilbrug

I afsnittet fastslår sundhedsstyrelsen at:
“Mobiltelefoni er den største kilde til eksponering for radio- og mikrobølger.(…) “Forskere kan endnu ikke be- eller afkræfte, at eksponeringen fra mobiltelefoner udgør en sundhedsrisiko.” (5. maj 2019)

Herefter følger nogle ganske udmærkede råd. Her skal fremhæves et enkelt:
“Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale.” Indirekte siger man her. Undgå at tale i mobiltelefon.

Hvordan hænger alle disse anbefalinger sammen med, at man i øvrigt ikke tager forsigtighedsprincippet alvorligt eller eksempelvis pålægger mobilindustrien, at synliggøre disse anbefalinger på deres produkter?

Spørgsmål og svar om mobiltelefoni
I afsnittet (27. aug. 2019) stiller styrelsen spørgsmål til sig selv, som de svarer på. I afsnittet henholder man sig bl.a. til, at man holder sig indenfor grænseværdierne (som nævnt ovenfor vil alt andet næsten også være umuligt).

Om børn skriver styrelsen, at der på den ene side intet grundlag er for øget risiko for kræft. Alligevel skriver man at børn er særlig udsatte samt at man mangler viden om effekten af længere tids brug af de trådløse teknologier:

“Børns hoveder er dog mindre end voksnes, og hjerneskallen hos børn er tyndere end hos voksne. Det betyder, at radio- og mikrobølger relativt set kan trænge længere ind i hovedet hos børn sammenlignet med voksne. Hjernevævet er desuden under udvikling fra fødslen og helt ind i puberteten, hvilket medfører, at hjernevævet hos børn og teenagere kan være mere sårbart end voksnes. Desuden mangler der viden om effekten af længere tids brug af de trådløse teknologier.”

Børn plejer normalt at have en høj prioritet, men ikke her. Mobilindustrien er vigtigere.

Under spørgsmålet om, hvor gamle skal børn være, før det er forsvarligt at udstyre dem med mobiltelefoner skriver styrelsen alligevel: “Forældre bør dog sætte grænser for deres børns brug af mobiltelefoner i forhold til blandt andet omfanget af samtaler.” samt anbefaler brugen af headset i stedet for at holde telefonen mod øret eller sender SMS i stedet for at tale i telefonen.

Styrelsens eget svar på de tvetydige udtalelser
Hvorfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forholdsregler for at mindske påvirkningen fra mobiltelefoner, hvis radiobølgerne ikke menes at udgøre en fare? Spørges der.

“På baggrund af den hidtil offentliggjorte forskning kan det ikke konkluderes, at radiobølger fra mobiltelefoner udgør en helbredsfare. Omvendt kan man dog heller ikke udelukke det.
Mobiltelefoni er stadig et relativ nyt fænomen. Nogle sygdomme udvikler sig langsomt, og der forskes stadig i eventuelle skadevirkninger fra længerevarende brug af mobiltelefon, især i forhold til personer med højt dagligt mobilforbrug.
På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen en række enkle forholdsregler ….”

Fik du noget svar? Jeg gjorde ikke. Vi må vente og se om vi udvikler cancer eller noget andet. Synes du det er en klog strategi?

Får jeg hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed ved at tale i mobiltelefon eller er i nærheden af trådløse netværk, besvarer Styrelsen besvarer også dette spørgsmål. Man anerkender EHS symptomerne, men desværre:
“Problemet med EHS er, at symptomerne ikke kan tilskrives en specifik lidelse, men kan have mange forskellige årsager. EHS er således ikke anerkendt af WHO som en selvstændig klinisk diagnose. Skønt EHS-symptomerne er reelle, har det indtil nu ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem EHS og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation.”

Ærgerligt, men Forsigtighedsprincippet kan vi desværre ikke gøre brug af her.

Sluttelig spørger man:

Hænger den stigende forekomst af hjernekræft sammen med den øgede brug af mobiltelefoner?
Afsnittet er dateret den 27. aug. 2019 så Sundhedsstyrelsen ved lige så vel som os andre, at der er dokumenteret stigning i den aggressive hjernecancer, som knytter sig til mobiltelefoni. En britisk cancerstatistik viste en drastisk stigning af denne særlige hjernecancer. Alternativets nu fhv. MF’er Julius Gorm Graakjær Grantzau spurgte i en høring, hvad tallene sagde i Danmark. Med sin privilegerede adgang til svar, fik han sundhedsministeren til at oplyse, at den britiske kurve nærmest var tilsvarende i Danmark. Se mere her. Det var i maj 2019.

Alligevel skriver Sundhedsstyrelsen mod bedre vidende:

“Statistikkerne over kræfttilfælde har vist øget forekomst af flere kræftformer i løbet af de sidste 25 år. Heriblandt hjernekræft, som i 2015 udgjorde cirka 5 % af alle rapporterede kræfttilfælde. Det svarer til, at ca. 30 ud af 100.000 personer i 2015 blev diagnosticeret med hjernekræft. Det er dog ikke vist, at stigningen i antal tilfælde af hjernekræft kan henføres til den øgede brug af mobiltelefoner. Kræftstatistikkerne kan udelukkende bruges til at sige noget om forekomsten af kræft, men ikke til at sige noget om årsagen.
På baggrund af det nuværende videnskabelige grundlag kan man hverken be- eller afkræfte en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft.“

Se mere her:
CANCER: Hjernekræft – nejtil5g.dk % nejtil5g.dk

Kontaktoplysninger

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS)
Knapholm 7, 2730 Herlev
sis@sis.dk
Telefon: 72 22 74 00 
Døgnvagt: 44 94 37 73 (ved uheld med radioaktive stoffer og stråling)

Åbningstider
Mandag-fredag 8.30-15.30
Sundhedsstyrelsen og pressetelefonen har lukket fredag efter Kristi himmelfartsdag samt mellem jul og nytår.