Fakta: De nuværende grænseværdier svarer til at sætte hastighedsgrænsen til 990 km/t, for så vil der ikke længere være hastighedsoverskridelser, og alle kan gøre, hvad de vil.

Illustration: Reto Scheiwiller, Pixabay

Bluf med grænseværdierne

Grænseværdierne er anbefalet af, men i praksis fastsat af ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection), teleindustriens private lobby NGO. De beskytter en uhindret udvidelse af infrastrukturen for mobilkommunikation og ikke vores sundhed.

Protesterer borgere mod stråling og opsætning af mobilmaster lyder Teleindustriens svar typisk sådan: “Vi overholder nøje myndighedernes regler og vi overholder de angivne grænseværdier.” Alle henviser til den kompetente myndighed, som i Danmark er Sundhedsstyrelsen. Myndighederne, her Sundhedsstyrelsen, henviser så igen til ICNIRP og deres grænseværdier:

“Der er ikke nogen sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, så længe at masterne er opsat så eksponeringsniveauerne der, hvor mennesker opholder sig, ligger under de fastsatte grænseværdier.”
Radiobølger fra mobilmaster – Sundhedsstyrelsen (febr. 2023)

“Mobiloperatørerne har dog oplyst til Energistyrelsen, at ved udgangen af 2025 forventes det samlede strålingsniveau at øges med 10-20 % på grund af 5G-udbygningen. Strålingen vil stadig være langt under grænseværdierne.”
Spørgsmål og svar om trådløs teknologi – Sundhesstyrelsen (nov. 2022)

“Helt grundlæggende vurderer vi i dag, at der ikke er forskel i sundhedsrisici for 5G i forhold til 3G og 4G. Det væsentlige er at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Det er Energistyrelsen, som fører tilsyn med, at grænseværdierne bliver overholdt.” 
Spørgsmål og svar om trådløs teknologi – Sundhesstyrelsen (nov. 2022)

Eller som eksemplet herunder viser, kan der henvises til et behov for flere studier fremadrettet, men da det blot er varmeeffekten, der accepteres af ICNIRP og dermed af myndighederne, er mere forskning i denne sammenhæng ligegyldig: (1)

“Det samlede nuværende vidensgrundlag tyder ikke på, at normal dagligdags brug af trådløs teknologi har negativ virkning på helbredet. 
Brugen af trådløse teknologier er fortsat relativt ny, også i forskningsmæssig sammenhæng. Det betyder, at der fremover vil være behov for studier af eventuelle langtidseffekter. Der findes en del videnskabelige studier af trådløse teknologiers mulige indvirkning på helbredet. De har undersøgt sammenhænge med forskellige sygdomme og effekter.” 
Helbredseffekter ved trådløs teknologi – Sundhedsstyrelsen (marts 2023)

Her et svar fra Planklagenævnet som svar på en konkret klage over opsætning af en mobilmast (dec. 2020):

“Planklagenævnet henholder sig derfor til Sundhedsstyrelsens vurderinger i forhold til strålingsfare. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der ikke er nogen sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis blot masterne opsættes, så eksponeringsniveauerne der, hvor mennesker opholder sig, ligger under de fastsatte grænseværdier.”

I Danmark er grænseværdierne baseret på anbefalingerne fra EU som igen er baseret på anbefalingerne fra ICNIRP. Når borgere protesterer mod permanente immissioner fra mobilmaster, kritiserer etableringen af WLAN-hotspots på grund af den ekstra strålingseksponering, påpeger sundhedsrisici for hjernen ved mobiltelefonstråling, imødegår myndighederne det med grænseværdi argumentet: De målte belastninger er kun en brøkdel af grænseværdien, så ingen grund til bekymring. ICNIRP har fastsat grænseværdien til 10.000.000 μWatt/m².

De nuværende grænseværdier svarer til at sætte hastighedsgrænsen til 990 km/t, for så vil der ikke længere være hastighedsoverskridelser, og alle kan gøre, hvad de vil.

Grænseværdierne for mobiltelefoner (SAR) (2) beskytter mod én effekt: vævsopvarmning på grund af stråling. Grænseværdien er kun baseret på den termiske (varme) virkning af mikrobølgestråling. Det beskytter mod noget, der i sidste ende ikke udgør en primær fare fra hverken mobiltelefoner eller mobilmaster: varme. At bruge opvarmning som et mål for risiko vil være som at måle og evaluere dosis, effekt og niveau af radioaktiv stråling hos en atomkraftværksmedarbejder med et klinisk termometer i stedet for en geigertæller og et særligt dosimeter. Skadevirkningerne er konsekvent i det ikke-termiske område, dvs. kan ikke forklares med temperaturstigninger. Det faktum, at grænseværdierne udelukker de ikke-termiske virkninger af mobiltelefonstråling og dermed biologien, viser deres absurditet.

Hvilken medicinsk betydning har grænseværdierne? Næppe nogen, fordi de negligerer de væsentlige indflydelsesfaktorer af stråling på den menneskelige biologi og de menneskelige celler. De opfanger

• ikke de atermiske virkninger af strålingen
• ikke frekvensblandingen ved de forskellige applikationer
• ikke membranpotentialerne og andre strømme og frekvenser i cellerne
• ikke den biologisk effektive lavfrekvente modulation
• Ikke spidsværdier, men kun gennemsnit
• ikke den kumulative effekt
• ikke sårbare personer og levende organismer
• ikke den pulserende stråling
• ikke den langvarige dosis og de langsigtede effekter

Med hensyn til det sidste punkt: ICNIRP må i sine retningslinjer indrømme, at grænseværdien kun beskytter mod “kortsigtede, umiddelbare sundhedsvirkninger” forårsaget af “øgede vævstemperaturer”. (3) Seriøs forskning peger dog på tidsfaktoren og forbinder den med den langsigtede brug af mobiltelefoner og den langsigtede stråling fra basestationer/mobilmaster. Intensitet x tid = effekt, den kumulative effekt undertrykkes i definitionen af ​​grænseværdien. Grænseværdien har ingen relation til tid eller biologi.

ICNIRP skriver videre, at deres grænseværdier ikke beskytter børn og andre følsomme mennesker:

“Forskellige grupper i en befolkning kan have forskelle i deres evne til at tolerere en bestemt NIR-eksponering. For eksempel kan børn, ældre og nogle kronisk syge mennesker have en lavere tolerance for en eller flere former for NIR-eksponering end resten af ​​de befolkning.
Under sådanne omstændigheder kan det være nyttigt eller nødvendigt at udvikle separate vejledende niveauer for forskellige grupper i den generelle befolkning, men det kan være mere effektivt at justere retningslinjerne for den generelle befolkning til at omfatte sådanne grupper.”
Tillæg til ICNIRP-retningslinjerne fra 1998 (som grænseværdierne er baseret på), ICNIRP statement 2002, general approach, Health Phys. 82, 540-548 (S. 546). (NIR = non-ionizing radiation)

Grænseværdierne: Forsigtighed er udelukket!

I dag er grænseværdien også en ideologi og en afspejling af et pragmatisk menneskesyn i den herskende videnskab. ICNIRP-tilgangen reducerer mennesket til et termodynamisk objekt, hvor kompleksiteten af ​​biologiske systemer samt kendetegnene for den konventionel videnskabs metodologi og tænkning benægtes. Mennesket bliver en strålingsresistent forbruger, en kilde til penge. Det termiske dogme gør mennesker til det, som industrien har brug: ufølsomme, livløse og strålingsbestandige faste stoffer, reduceret til den tekniske DIN-VDE-anbefaling 0848 (standarden for måle- og beregningsprocedurer). Det er det fatale resultat, når teknikere sætter medicinske standarder! Resultatet for det levende menneske, udtrykt i én sætning:

Grænseværdierne har intet at gøre med de mennesker, de formodes at beskytte.

Det blev bl.a. tydeligt bekræftet af den tyske forbundsregering i dens svar af 4. januar 2002 på et spørgsmål fra CDU/CSU’s parlamentsgruppe (Bundestag trykt sag 14/7958). Som svar på spørgsmålet om den videnskabelige begrundelse for strålingsbeskyttelse svarede forbundsregeringen:

• “Imidlertid har de internationale organer hidtil afholdt sig fra at inkludere forsigtighedsaspekter i deres overvejelser.” (s. 14)
• “Ovennævnte vurderinger fra SSK (den tyske kommissionen for strålingsbeskyttelse) er i overensstemmelse med vurderingerne fra internationale videnskabelige ekspertudvalg. Der er ikke taget hensyn til forsigtighedsprincippet ved fastsættelsen af de gældende grænseværdier, som ligger til grund for anlægscertifikatet.” (s.18)

Hvis vi fortsætter tankegangen med

• at grundlaget for de grænseværdier, der gælder i dag, blev lagt i 1952, primært fra et militært synspunkt (4) 
• at de ikke er blevet ændret i over 50 (!) år på grund af politiske omstændigheder og lobbyisme! Afvisning af de ikke-termiske effekter har altid været forbundet med industrielle eller militære interesser. (5)
• hvilken viden om celleprocesser var ikke tilgængelig på det tidspunkt,

så bliver det klart, at det ikke kan accepteres at vi holder os til disse grænseværdier. De er forsvaret mod ny viden og er en del af strategien til forsvar for produkter, hvor profitprincippet erstatter forsigtighedsprincippet. Grænseværdierne i dag er erstatningsansvarsforsikringen for industrien, legitimeringen for spredningen af ​​antenner og forebyggelsen for, at der kan igangsættes retssager.

SAR-værdierne giver ingen beskyttelse

‘Grænseværdien’ for mobiltelefoner er angivet som SAR (Specific Absorption Rate). Den specifikke absorptionshastighed beskriver, hvor meget effekt der absorberes pr. kg kropsvægt, udtrykt i watt pr. kg (W/kg). En SAR-værdi på 0,08 W/kg gælder for helkropsbestråling, og 2 W/kg gælder for delvis kropsbestråling, f.eks. af hovedet.

SAR-værdien (Specific Absorption Rate) kaldes fejlagtigt for en grænseværdi. Men værdien simulerer en foreskrevet sikkerhed og kan således bedre misbruges som salgsargument. SAR-værdien er dog kun en vejledende værdi:

Radiobølgers påvirkning af kroppen angives med måleenheden SAR (Specific Absorption Rate). SAR-værdien for mobiltelefon er et vejledende mål for radiobølgernes påvirkning af brugeren.
Mobiltelefoni og trådløs teknologi – Sundhedsstyrelsen (febr. 2023)

SAR-værdien er endvidere kun baseret på termiske effekter, og siger intet om absorption og virkning af stråling hos børn. Det gør den ikke, grundet den model der bruges, en test dummy benævnt ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. SAM’s hovedstørrelse er kun relevant for 3% af befolkningen. (Gandhi et al. (2011).

Phonegate skandalen

Phonegate skandalen udspringer af en fransk regeringsundersøgelse, hvor hundredvis af mobiltelefoner blev testet i 2015. Det viste sig at 9 ud af 10 telefoner overskred producentens rapporterede teststrålingsniveauer. Først efter måneders søgsmål fra den franske læge Dr. Marc Arazi, blev undersøgelsens detaljer frigivet i 2017. Frankrig er det eneste land der tester mobiltelefoner. I 2019 anbefalede Frankrig bl.a. at EU-Kommissionen kræver at 1. mobiltelefonernes SAR værdi testes i en afstand på 0 mm (den realistiske afstand) og ikke som nu i afstand 5 mm fra huden. 2. Øget og synlig forbrugerinformation om strålingsniveauet fra de enkelte mobiltelefonmodeller. 3. Øget kontrol med mobiltelefonprodukter på markedet (6)

Lidt om grænseværdiernes historie

Grænseværdier er baseret på specifikationerne for militæret i USA. (4) Hvorvidt de havde en beskyttende virkning blev drøftet på et tre-dages symposium om “Biologiske virkninger og sundhedsskader forårsaget af mikrobølgestråling” i Richmond (USA) i september 1969. De amerikanske grænseværdier var baseret på termiske dogmer.

I både forskningen og i lovgivningen i den tidligere østblok blev de ikke-termiske virkninger anerkendt, og derfor blev der fastsat meget lavere grænse- eller beskyttelsesværdier. De strenge beskyttelsesværdier gjaldt også i DDR. I Richmond forklarede den tjekkiske forsker Dr. Karel Marha de årsager, der har ført til drastiske strålingsbeskyttelsesforanstaltninger i Tjekkoslovakiet. Brodeur uddyber denne tvist i sin bog (se s. 67 ff. her). Dr. Karel Marha offentliggjorde forskningstilstanden i sin bog “Elektromagnetiske felter og deres indflydelse på det levende miljø” (1971).

Dr. Karel Marha, som var leder af højfrekvensafdelingen ved Instituttet for Industriel Hygiejne og Erhvervssygdomme i Prag, gik ind for strålebeskyttelsesforanstaltninger i 1969, fordi han (som mange andre videnskabsmænd) allerede kendte til de biologiske virkninger af mikrobølgestråling. I hans bog “Electromagnetic Fields and their Influence on the Living Environment” (1971) finder vi denne liste: (7)

• Udbredelsen af ændringer i reproduktionen (allerede under påvirkning af radiobølger med lavere frekvens), med resultatet: nedsat fertilitet, sterilitet, stigning i antallet af fødte piger
• Stigning i antallet af aborter og misdannelser hos nyfødte, f.eks. efter mikrobølgebehandling i de tidlige stadier af graviditeten
• Reduktion af forventet levetid hos børn, der udsættes for mikrobølger i livmoderen

Forskningen viser, at skadepotentialet ved den ikke-ioniserende stråling allerede var kendt på dette tidspunkt, men blev ignoreret i Vesten på grund af den kommercielle (mikrobølgeovne) og militære (radar, radio) brug af mikrobølgeteknologien, hvilket også bremsede forskningen.

Noter:

Originalen for den her bearbejdede artikel finder du her: Diagnose:Funk

1) Den nystiftede kommission konkluderer i dette papir, at de nuværende grænseværdier for stråling ikke beskytter mennesker og dyr mod påviste skadelige påvirkninger:
https://nejtil5g.dk/fccs-og-icnirps-graensevaerdier-er-ugyldige/

2) Grænseværdien for mobiltelefoner udtrykkes som SAR (Specific Absorption Rate). Den specifikke absorptionshastighed beskriver, hvor meget effekt der absorberes pr. kg kropsvægt, udtrykt i watt pr. kg (W/kg). En SAR-værdi på 0,08 W/kg gælder for helkropsbestråling, og 2 W/kg gælder for delvis kropsbestråling, f.eks. af hovedet. SAR-værdien tager kun højde for den termiske effekt af højfrekvent stråling og skal således sikre, at et væv ved en værdi på f.eks. 2 W/kg ikke opvarmes med mere end 1 grad. SAR-værdien er uegnet, fordi den ikke siger noget om virkningerne på celleprocesser i levende organismer.

3) ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection): Guidelines for Limiting Exposure to Time – Varying Electric, Magnetic, and Electromagnetic Fields (up to 300 GHz), 1999, s. 496.

4) Om grænseværdiernes historie:
a) ‘Oprindelsen af ​​amerikanske sikkerhedsstandarder for mikrobølgestråling’, Nicholas H. Steneck, Harold J. Cook, Arthur J. Vander, Gordon L. Kane, SCIENCE, VOL. 208, 13 JUNE 1980.
b) ‘Den sørgelige historie om eksponering for mobilstråling – hvordan kom vi hertil?’ af Paul Ben Ishai, der bl.a. er videnskabelig rådgiver for Environmental Health Trust. (2021) Her får du beretningen om, hvordan først FCC’s grænseværdier så dagens lys efter eksperimenter helt tilbage fra 1950’erne med kogning af hundes testikler og kaniner, der blev blinde. De ret så problematiske og uvidenskabelige konklusioner blev senere overtaget af ICNIRP. Det hele med den dogmatiske forudsætning at den eneste skadevirkning, der kan opstår ved elektromagnetisk stråling, er ved umiddelbar opvarmning:

5) Dette forhold er beskrevet i: H.J.Cook, N.H.Steneck, A.J.Vander og G.L. Kane: Early research on the biological effects of microwave radiation: 1940-1960 in: Annals of Science, Vol 37, Number 3, May 1980. 

6) Først efter en retskendelse i 2017 oplyste det franske strålingsagentur, National Frequency Agency (ANFR), at de fleste (90%) af de hundredvis af mobiltelefoner der blev testet i 2015 overskred regeringens grænseværdier for stråling, når de testes på den måde de bruges, dvs. i kontakt med kroppen. Populære mærker som Apple, Motorola, Samsung og Nokia var blandt de testede mobil modeller. Ved afprøvning i kontakt med kroppen, var visse af testresultaterne så meget som det tredobbelte af producentens tidligere rapporterede strålingsniveauer.
Læs mere her:
a) http://forskning.dk/skandale-om-mobilstraaling/
b) https://nejtil5g.dk/phonegate/

7) To kapitler fra Karel Marha’s bog blev sendt til Diagnose:Funk af professor Karl Hecht, et samtidigt vidne til denne diskussion. Se her: kap. 4.1 og kap. 4.4

Læs mere her:

Du finder flere påstande og myter her:

Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Tror du, at den trådløse teknologi er sikker? Læs advarslerne, der er skrevet med småt

Trådløs teknologi – en miljømæssig stressfaktor

Totalt bestrålet

Forbindelsen mellem mobilkommunikation og insektdødelighed synes at være sandsynlig