International Dark Sky Associations vs. FCC og SpaceX

Den 29. december 2022 sagsøgte International Dark-Sky Association (IDA) den amerikanske Federal Communications Commission (FCC) om dens beslutning om at godkende SpaceX’s ansøgning om op til 30.000 flere satellitter i lavt kredsløb ud over de 12.000, der allerede er godkendt og i færd med at fylde vores himmel. Det er sag nr. 22-1337 ved United States Court of Appeals for District of Columbia Circuit, og sagen er endnu ikke blevet afgjort ved retten.

Artiklen er oversat fra Arthur Firstenberg’s Nyhedsbrev den 30. april 2024.

Mængder af satellitter

Astronomers fotografier med lang eksponering af himlen ser allerede nu sådan ud:

Ovenstående billede blev taget af en amatørastronom i en forstad i Western Australia. De cirkulære spor er stjerner. De meget lysere lige spor er alle satellitter, bortset fra et spor, som er en meteor.

Nedenfor er en 77-minutters eksponering taget af astronomen Dave Thanatos i Salisbury, England. På dette mørkere sted er stjernernes cirkulære spor lysere end meteorernes og satellitternes lige spor, som dog fylder hele fotografiets ramme. Der er kun 10 meteorer på dette billede. Alle de andre lige spor er satellitter. Og som den skotske astronom Andy Lawrence, hovedforfatter til “The Case for Space Environmentalism“, sagde: “Held og lykke med at fortælle forskellen!”

På billedet her fra Salisbury, England, er stjernernes cirkulære spor lysere end meteorernes og satellitternes lige spor, som dog fylder hele fotografiets ramme. Der er kun 10 meteorer på dette billede. Alle de øvrige lige spor er satellitter

Den amerikanske plasmafysiker Sierra Solter bønfaldt FCC om at “redde vores nattehimmel … Vær venlig ikke at fjerne mine stjerner. At føle, at mit sted med komfort og ro – en stjernehimmel – bliver taget væk og givet til milliardærer, er kvælende.”

Den 18. december 2023 offentliggjorde Sierra Solter en videnskabelig artikel, der beskriver hendes frygt for vores planet. Hver af de 42.000 planlagte Starlink-satellitter, skrev hun, har en designlevetid på kun 5 år, hvorefter den vil blive de-orbited, brændt op i atmosfæren og erstattet. Hun beregnede, at dette vil kræve 23 satellitter om dagen – hver på størrelse med en SUV eller lastbil – der bliver brændt op i atmosfæren for for altid ind i fremtiden, hvilket vil efterlade en enorm mængde giftige kemikalier og metallisk støv der vil akkumulere i den luft, vi indånder og i ionosfæren.

Det sker allerede, skrev hun, og bør stoppes, hvis vi værdsætter vores liv. “Siden rumindustriens begyndelse er ca. 20.000 tons materiale blevet nedbrudt ved deres tilbagevenden … En mængde der er over 100 milliarder gange større end [massen af] Van Allen-bælterne. Hun anslog, at hvis 42.000 Starlink-satellitter indsættes og regelmæssigt nedbrydes – for ikke at glemme de 1.000.000 satellitter, der er planlagt af andre virksomheder og regeringer – “hvert sekund tilføjer rumindustrien cirka 2.000 gange mere ledende materiale end massen af Van Allen-bælterne i ionosfæren.”

“I modsætning til meteoritter, som er små og kun indeholder spor af aluminium, er disse ødelagte rumfartøjer enorme og består udelukkende af aluminium og andre eksotiske, stærkt ledende materialer,” forklarede hun i en artikel den 16. april 2024 i The Guardian.

Store dele af det metalliske støv vil slå sig ned i ionosfæren, hvor det kan fungere som et magnetisk skjold, der reducerer størrelsen af jordens magnetfelt i rummet. Hvis det sker, kan atmosfæren i sidste ende blive ødelagt, fordi jordens magnetfelt – magnetosfæren – er det, der afbøjer solvinden og forhindrer den i at fjerne jordens atmosfære, fortalte Teresa Pulterova i et interview på Space.com.

Andre astronomer, der er involveret i retssagen ved FCC og nu appelretten, omfatter Meredith Rawls ved Vera C. Rubin-observatoriet i Chile; Gary Hunt ved Action Against Satellite Light Pollution i Storbritannien; Samantha Lawler ved University of Regina i Canada; Graeme Cuffy ved Port of Spain, Trinidad og Tobago; Mark Phillips, formand for Astronomical Society of Edinburgh; Roberto Trotta fra Imperial Centre for Inference and Cosmology i London; Carrie Nugent, lektor i beregningsfysik og planetarisk videnskab ved Olin College of Engineering i Massachusetts; samt Cameron Nelson fra Tenzing Startup Consultants i Virginia.

Andre spørgsmål der gøres opmærksom på i appellen: Det brændte aluminium producerer eksempelvis aluminiumoxid, som ødelægger ozonlaget og bidrager til klimaændringer. Det samme gør vanddamp, sod og nitrogenoxider i raketudstødningen.

Cameron Nelson fortalte FCC, at “Mennesker, for ikke at nævne alt andet dyre- og planteliv, har ikke givet samtykke til, at SpaceX sender de signaler, de foreslår, ind i vores kroppe og som uigenkaldeligt ændrer os.”

Kraftfulde Starlink Gateways

BroadBand International Legal Action Network (BBILAN) nævnte “RF/EMF-stråling fra forbundne base- og jordstationer” i deres kommentarer sendt til FCC. Starlink-jordstationer, også kaldet Gateways, er langt kraftigere end de Starlink modtagere, som folk placerer ved deres bolig. De (pr. marts 2024) 2,6 millioner Starlink-parabolantenner sender hver et signal op til det bevægelige netværk af satellitter over dem. Al denne trafik koordineres i rummet af tusindvis af lasere, der forbinder satellitterne med hinanden, og på jorden Gateways, der videresender de tusindvis af signaler ud i et stort geografisk område til og fra satellitterne.

En Gateway med 5 antenner (“radomer”).

Nogle gateways har op til 40 radomer. Hver af disse kupler vejer 1750 kg. Hver af dem retter en smal stråle mod satellitter, der er i bevægelse. Ifølge FCC-arkiver fra SpaceX kan hver stråle have en effektiv udstrålet effekt på mere end 1.000.000 watt, som den kan sigte så lavt som 25 grader over horisonten. Hvis du er en fugl, vil du ikke flyve nogen steder i nærheden af en Starlink Gateway. Hvis du er et menneske, ønsker du heller ikke bo i nærheden af en Starlink Gateway. Når en satellit retter sin stråle, der indeholder tusindvis af signaler, mod en gateway, er strålen omkring 10 miles (16 km.) i diameter, når den når jorden.

Robin er en abonnent, der bor i et fjerntliggende område i Idaho mindre end 3 miles fra Starlink Gateway i Colburn. Hun skriver om effekter på sin familie og sine dyr – effekter, der forsvinder, når de er i deres andet hjem i Montana, hvor de er omgivet af National Forest. Effekterne på hendes marsvin ligner de effekter, som Arthur Firstenberg har skrevet om i et tidligere nyhedsbrev:

“Vores marsvin laver en mærkelig lyd, mens de bevæger sig i en cirkel. Det sker kun i Idaho, hvor vi bor inden for 3 miles fra en SpaceX-jordstation. Vi ser aldrig dette fænomen i Montana.

“Vi fik også 2 separate kuld Chihuahua hvalpe. Begge kuld havde defekter, og begge mistede en hvalp samt var mindre i størrelse. Det samme skete med vores kat, et mindre kuld, fødselsdefekter og en tabt killing. Der var brand sidste år, og vi blev tvunget tilbage til Idaho og gjorde ALT for at komme væk fra gatewayen og vores naboers Starlink-modtagere så hurtigt som muligt. Mit helbred er her en bekymring, men når jeg tager hjem til Montana, er jeg fuldt restitueret, ligesom min mand og søn. Vi lever begge steder uden netværk. Ingen elektricitet, intet rindende vand, og det er en sørgelig skam, hvad der sker med verden med alle disse menneskeskabte enheder.

Når Robin er i Idaho, lider hun af ekstrem svimmelhed og kvalme, brændende migræne, alvorlige smerter i rygsøjlen og i alle hendes led, prikken i fingre og tæer, hukommelsesproblemer, “ekstreme tarmsmerter og til tider stikkende smerter i galdeblære og lever”, bradykardi, tandsmerter og bihuleinfektioner og “alvorlige hjertebanken til det punkt, hvor jeg gisper efter vejret, mens mit hjerte hamrer.” Hendes mand har ledsmerter, hyppig vandladning om natten samt hovedpine. Hendes søn har hjertearytmier, stikkende smerter i tarmen og hjernetåge. Hun og hendes mand kan høre strålingen. “Vi hører en slags fremskyndet morsekode,” siger hun. “Når jeg tager hjem til Montana, er jeg helt rask, og det samme er min mand og søn.”

Robin kender mange mennesker i hendes område, der er ramt på samme måde. Hun tilføjer, at “da vi flyttede hertil i 2019, havde vi MANGE fugle. Nu har vi et stille forår, det er som en død zone. Jeg har hørt / set en Robin (rødstrube) og blot en håndfuld fugle. Vi plejede at sætte 11 kolibrifoderautomater op, men fra sidste år har vi kun haft brug for en. Der var en hel del sorte bjørne og et par grizzlies ( brunbjørn), men nu er der kun en grizzly i området.”

Ved sidste optælling var der i hele verden 277 Starlink Gateways i drift eller under opførelse: 181 i Nordamerika og Caribien, 26 i Sydamerika, 2 i Afrika, 26 i Europa og 42 i Asien og Stillehavet.

FCC har en webside med tusindvis af licenser, som den har uddelt til hundredvis af virksomheder til at drive både faste og mobile satellitjordstationer i USA. Nogle af disse stationer er langt mere kraftfulde end Starlink Gateways. SES’s jordstation i Bristol, Virginia udsender op til 1.900.000.000 watt effektiv udstrålet effekt, og det er tilladt at sigte den så lavt som 5 grader over horisonten. SES’s jordstation i Brewster, Washington får lov til at udsende næsten 1.000.000 watt i horisontens faktiske retning!

SES ejer O3b mPOWER, som er satellitsystemet, der havde sine første kupler ombord på krydstogtskibet Diamond Princess, skibet, der fik skylden for COVID-19 udbruddet i begyndelsen af pandemien.

Arthur Firstenberg

Arthur Firstenberg (f. 1950) er en amerikansk forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrød medicinstudiet efter en røntgenoverdosis. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger fra elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut. Firstenberg er blevet en meget besværlig person for telebranchen – fordi han bringer forskning frem lyset og gør den tilgængelig for almindelige mennesker. Desuden er han så skarp og principfast samt konsekvent at han nogle gange provokerer.

Arthur Firstenberg er også præsident for Cellular Phone Task Force, som er en nonprofit medlemsorganisation, grundlagt i juli 1996 som en reaktion på de sundheds- og miljømæssige trusler, som lanceringen af den trådløse revolution i USA udgør.

Han er ligeledes forfatter til den læsværdige bog ’The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life’:
“I løbet af de sidste 220 år har samfundet udviklet en universel tro på, at elektricitet er ‘sikker’ for menneskeheden og planeten. Videnskabsmanden og journalisten Arthur Firstenberg forstyrrer denne overbevisning ved at fortælle historien om elektricitet på en måde, den aldrig er blevet fortalt før – fra et miljømæssigt synspunkt – ved at beskrive de virkninger, som denne fundamentale samfundsbyggesten har haft på vores sundhed og vores planet.* *I The Invisible Rainbow sporer Firstenberg elektricitetens historie fra det tidlige attende århundrede til i dag, hvilket gør en overbevisende argumentation for, at mange miljøproblemer såvel som de store sygdomme i den industrialiserede civilisation – hjertesygdomme, diabetes og kræft – er relateret til elektrisk forurening.”
https://www.chelseagreen.com/product/the-invisible-rainbow/

Bogen er oversat til norsk (’Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet’), men også til spansk, tysk, fransk, italiensk, japansk og koreansk. Den har været en øjenåbner for rigtig mange mennesker. Den er spændende som en krimi, og til tider både morsom og smuk, hertil gennemgår den rigtig megen forskning på en ganske letforståelige måde.

Den norske oversættelse kan bestilles via linket her: https://einarflydal.com/bestill-bokene-her/

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.