Er det muligt at slippe Big Tech dominansen?
Collage: nvadingInvader, Creative Commons
Shubham Agarwal besluttede sig for at gå på Big Tech diæt. I tre uger i februar 2024 reducerede han sit forbrug af apps og programmer udviklet af Alphabet/Google, Meta/Facebook, Apple, Microsoft og Amazon i videst muligt omfang.
I årevis havde Big Techs dominans gjort ham mere og mere utilpas. Tech-giganter, der er gået fra blot at administrere vores e-mails til at kontrollere, hvordan vi får adgang til information, vores forbrug, hvordan vi navigerer rundt i byer og meget mere.
“Jeg har set disse virksomheder overspiller deres kort og udnytte deres monopoler, uanset om det er Microsoft, der gør sine produkter til en kæmpe reklametavle, Google, der søger at dræbe det åbne internet, Apple hemmeligt kloner menneskelige fortællerstemmer, og senest virksomheder, der forfølger AI-missionen med ringe hensyntagen til menneskerettigheder.”
Den fulde beretning om Shubham Agarwal’s forsøg på og hans betragtninger om at frigøre sig fra Big Tech kan du læse i hans blog indlæg på The Hustle den 10. marts 2024.
Om at bryde op med Big Tech
Han downloadede Big Tech Detective, et browserværktøj, der fortæller dig, hvorvidt det websted, du besøger, anvender ressourcer fra en tech-gigant.
Mange websteder, omkring 50 millioner, hostes af Amazon, som tjener tæt på tre fjerdedele af sin omsætning fra sin cloud-platform AWS. På grund af deres tilknytning til Amazon, fortæller Shubham Agarwal, var han ikke i stand til at se Netflix eller Reddit eller bruge Spotify og Hulu uden at Big Tech var involveret.
Lidt fakta fra artiklen: Vores søgninger Google står for 87% af all søgning på nettet Er Big Tech troværdig? Ifølge Washington Post-Schar School Tech Poll 2021 fordeler andelen af amerikanerne, der på spørgsmålet: Stoler du på Big Tech? svarer “ikke meget” eller “overhovedet ikke” sig sådan: Facebook: 72% Google: 47% Microsoft: 42% Amazon: 40% Apple: 39% Blokering af Big Tech Andelen af amerikanerne der har taget følgende tiltag mod Big Tech, ligeledes ifølge Washington Post: Ændret browser settings: 50% Ændret privatlivs indstillinger: 29% Bruger VPN: 26% (VPN – Virtuelt Privat Netværk: Redskab der skjuler din internetaktivitet og placering for at undgå at blive sporet.) |
Big Tech Detective fortæller, hvornår et websted anvender annoncer og endda skrifttyper forbundet med virksomheder som Google og Amazon. Faktisk var det ikke muligt for Shubham Agarwal at læse nogen af hans normalt brugte websteder, uden at støde på Big Tech. Med AI vil det kun blive endnu sværere at bryde fri af Big Tech.
Udover apps og hardware kontrollerer tech-giganterne også den kritiske infrastruktur, der understøtter internettet, herunder meget af kabelnetværket, der løber langs havbunden for at levere internet på tværs af kontinenter.
Ud fra sine erfaringer med Big Tech Detective besluttede Shubham Agarwal sig for omhyggelig at udvælge den teknologi han brugte for at forhindre Big Tech i at indsamle og gemme hans data:
- Proton Mail erstattede Gmail
- Signal blev byttet ud iMessage og WhatsApp
- iPhone- og Android-telefoner fik plads til iodé
- Linux i stedet for macOS
- Mastodon og Bluesky til sociale medier
- DuckDuckGo tog Googles plads
- Mozilla Firefox overtog Microsoft Edges opgaver
Begrænsninger og kompromisser
Uden Big Tech og dens muligheder blev internettet dog mindre smidigt – og meget mere ensomt, når han ikke længere automatisk blev orienteret om aktiviteter med venner og familie osv.:
“Jeg vendte tilbage til WhatsApp og LinkedIn, så jeg ikke mistede kontakten med venner eller gik glip af professionelle muligheder. Mens jeg kunne købe det meste af det, jeg havde brug for fra lokale butikker, besøgte jeg Amazon et par gange for at købe nicheprodukter, såsom min kaffemaskines filtre.
Jeg fortsatte også med at streame shows på Netflix, på trods af at det var hostet af Amazon. Jeg fandt ingen levedygtige streamingalternativer løsrevet fra Big Tech.“
I sin proces opdagede Shubham Agarwal dog, at der findes et blomstrende alternativt fællesskab som Privacy Guides, et websted, der uddanner folk i privatlivscentrerede alternativer og er host for næsten en halv million besøgende hver måned, og “DeGoogle”, et Reddit-fællesskab på omkring 90.000, der går langt for at blokere tech-giganterne.
Hele arbejdet med at finde alternativer platforme og hvordan de skal konfigureres var en besværlig og tidskrævende proces. I sidste ende kan netop det være Big Techs største styrke: Google, Facebook, Amazon, Apple og Microsoft har akkumuleret så megen magt, at det er ubelejligt overhovedet at overveje alternativer. For andre kan alternativer endda have betydning for deres levebrød.