Om teleindustriens arbejdsmetoder se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/
Om IEI (International Epidemiology Institute) se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/
Se også under Christoffer Johansen for at se IEI’s indflydelse på den danske kohorteundersøgelse.
Se også her om baggrunden for den videnskabelige strid: fysikernes opvarmningsparadigme eller biologernes fokus på bl.a. de langsigetede biologiske konsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/forskning/
Læse også ‘Lever vi i et demokrati?’:
https://nejtil5g.dk/lever-vi-i-et-demokrati/

Indhold
– Hvem ejer IT giganterne
– Videnskabelig integritet
– USA
– Danmark
– Forskningen
– Diverse artikler
– IEI (International Epidemiology Institute)

Hvem ejer IT-giganterne?

Informationsteknologi er blevet en af ​​de vigtigste infrastrukturer i det moderne samfund. Ejerskab og kontrol af denne sektor er derfor blevet et spørgsmål af yderste vigtighed.

Informationsteknologien anvendes til produktion af al anden teknologi, og al kommunikation, informationsindsamling, formidling og medier, herunder propaganda, er helt afhængig af informationsteknologien, det gælder også krigsindustrien og de igangsatte krige.

Giganterne på internettet
Da EU-kommisjonen tilbage i 2016 skulle nedsætte en komité der skulle føre censur med internettet og de sociale medier, indkaldte de topfolkene i Facebook, Twitter, Google og Microsoft. (1)
Men hvilke økonomiske kræfter står bag disse giganter? Steigan.no udarbejdede en oversigt over de ti største ejere i de nævnte fire selskaber. (Google hedder nu Alphabet, og er antagelig verdens største IT-selskab.) De brugte data er fra 25. december 2020. Det viste sig, at kapitalfondene har en massiv kontrol over IT-giganterne. Tidligere ville man have set nogle af de store banker eller andre industrielle virksomheder i denne position.

Top 5
Som det fremgår af artiklen i Steigan.no (2) er de kapitalfonde som ligger i top tre eller i det mindste som top fem på listen: Vanguard, BlackRock, State Street og Fidelity. Det er de samme kapitalfonde, som er de største ejere i de største banker i USA, men også de største ejere i våbenindustrien, Big Pharma, mærkevare og medicinalindustrien. Og altså også i IT-giganterne.

Aktive ejere
Disse fonde investerer ikke passivt på vegne af investorer. Fondene udtaler selv, at de betragter sig som aktive ejere, og de opfører sig som sådan. Da det så ud som om, at Hillary Clinton skulle vinde præsidentvalget i 2016, blev lederen af ​​BlackRock, Larry Fink, gjort klar til at overtage det amerikanske finansministerium. Det er næppe muligt at være en mere aktiv ejer end det.

IT-industrien som en stat i staten
IT-giganterne har en enorm kontrol over almindelige mennesker. Hvad vi som brugere af Facebook, Google og Amazon ikke ser, er hvad vores data bliver brugt til. Det er nemlig dem, der gør dem rige. Deres viden om vores indkøbsvaner, vores smag, vores ønsker, vores venner og vores netværk er helt bogstaveligt guld værd.
IT-giganterne er da også at finde blandt verdens rigeste virksomheder. I Forbes 2000, der viser de 2000 mest kapitalrige virksomheder i verden, finder vi at 6 ud af de 20 største er it-virksomheder. (3)
IT-giganterne har derfor ikke kun strategiske nøglepositioner. De er ekstrem magtfulde spillere, blot i kraft af den kapital de er i besiddelse af. En magt der gør dem i stand til at træffe beslutninger og fastlægger retningslinjer, som sætter nationale forsamlinger ud på et sidespor. Det vil ikke være forkert at sige, at de udgør en stat i staten. Og det er de samme magtfulde spillere, som vi møder igen og igen.

En finansiel superorganisme
Forskere ved ETH Zürich i Schweiz gennemførte en storstilet computeranalyse af virksomheder over hele verden i Orbis finansielle database. (4) De startede med en liste over 43.000 tværnationale virksomheder. Derefter begyndte de at se på ejerskab og forbindelser for at se, hvem der kontrollerer hvad.
De nåede frem til at i 2007 var det 147 selskaber som kontrollerede 40% af kapitalen i samtlige selskaber i databasen. Disse 147 selskaber var ikke bare dominerende, men de ejede også hinanden.

“The Big Three”
Forskerne Jan Fichtner, Eelke Heemskerk og Javier Garcia-Bernardo, som alle forsker med midler fra EU’s Horizon 2020-program har afdækket ejerskabet og udpeget de mægtigste fonde. (5)
Det drejer sig om Vanguard, BlackRock og State Street. De er ikke aktive fonde, der prøver at slå markedet, men snarere at følge det. De opkræver derfor et meget mindre gebyr fra investorerne, og siden finanskrisen i 2008 har der været en strøm af investorpenge fra aktive fonde til indeksfonde. Indeksfondene havde modtaget en kapitalindsprøjtning på 1,4 billioner $ efter 2008 ifølge 2017 Investment Factbook.
Forskerne studerede også S&P 500-indekset, som er et indeks over de 500 største selskaber i USA, og her var koncentrationen endnu mere ekstrem. Samlet set ejer The Big Three 90% af selskaberne. (6) Hvem står bag? BlackRock blev grundlagt i 1988 og blev børsnoteret i 1998. I 1999 forvaltede fondet 165 milliarder dollar. I dag forvalter det 6.840 milliarder, eller 6,84 trillioner. Fondet er blevet kaldt verdens største skyggebank. Deres kundelister er ikke offentlig tilgængelige, så det kan ikke umiddelbart ses hvem som har skudt kapital ind i fondene.

Artikelrækken i steigan.no sætter fokus på vore dages økonomiske oligarker.
De er ekstremt rige og har ekstrem megen magt og de rigeste af disse finansfyrster har personlige formuer, der overgår bruttonationalproduktet i mange lande. Al information som er brugt er fra offentligt tilgængelige og kvalitetssikrede kilder. (7)

Kilder:
1) https://steigan.no/2016/06/eu-og-it-gigantene-skal-sensurere-sosiale-medier/
2) https://steigan.no/2020/12/hvem-eier-it-gigantene-2/
3) https://www.forbes.com/global2000/#69b56382335d
4) https://arxiv.org/PS_cache/arxiv/pdf/1107/1107.5728v2.pdf
5) https://theconversation.com/these-three-firms-own-corporate-america-77072
6) https://www.cambridge.org/core/journals/business-and-politics/article/hidden-power-of-the-big-three-passive-index-funds-reconcentration-of-corporate-ownership-and-new-financial-risk/30AD689509AAD62F5B677E916C28C4B6
7) https://steigan.no/2020/12/imperialismen-i-var-tid-en-analyse-i-seks-deler/

Videnskabelig integritet

USA

USA’s Miljøstyrelse – EPA – tager skridt til at beskytte den videnskabelige integritet

Præsident Joe Biden udstedte den 27. januar 2021 et memorandum om genopretning af tilliden til den amerikanske regeringen gennem videnskabelig integritet og evidensbaseret politik.
Dermed understreger Biden-Harris administrationen en forpligtelse til at tage evidensbaserede beslutninger og udvikle politikker og programmer, der er styret af de bedste tilgængelige videnskabelige data.
Notater slår fast: ”Ukorrekt politisk indblanding i forbundsforskeres arbejde eller andre forskere, der støtter forbundsregeringens arbejde samt i kommunikationen af videnskabelige fakta underminerer nationens velfærd, bidrager til systemiske uligheder og uretfærdigheder og krænker den tillid, som offentligheden sætter i regeringen for bedst at tjene sine kollektive interesser.” “Videnskab er rygraden i EPA og giver agenturet mulighed for effektivt at forfølge sin mission for at beskytte folkesundheden og miljøet,” udtaler seniorforsker Dr. Jennifer Orme-Zavaleta, fungerende assisterende administrator for Kontoret for Forskning og Udvikling og agenturets Fungerende Science Advisor.
Udmeldingen kommer bl.a. med baggrund i en pressemeddelelse fra den 19. januar 2021, hvor konklusionerne i en PFBS (Perfluorbutansulfonsyre, en PFAS-forbindelse) Toksicitetsvurdering, var blevet kompromitteret af politisk indblanding samt at den videnskabelige uafhængighed af forfatternes konklusioner var blevet krænket. Memorandummet kan forhåbentlig også få indflydelse på de mange sager i USA vedr. elektromagnetisk stråling, 5G m.m.
Kilder:
– https://www.whitehouse.gov/briefing-room/presidential-actions/2021/01/27/memorandum-on-restoring-trust-in-government-through-scientific-integrity-and-evidence-based-policymaking/
– https://www.epa.gov/newsreleases/epa-takes-action-protect-scientific-integrity

Danmark

Sociologiprofessor emeritus Heine Andersen: Forskningsfriheden har trange kår i Danmark

I 2007 og 2017 publicerede den engelske forsker Terence Karran undersøgelser, der sammenlignede graden af akademisk frihed i EU-landene. I begge år lå Danmark tæt på bunden. Hovedårsagerne var fravær af kollegialt selvstyre, høj afhængighed af ekstern finansiering og svag ansættelsestryghed (fravær af tenure).

Artiklen (1) nævner ingen sager der har med IT eller teleindustrien at gøre, men at industrien kan have en lidt for stor indflydelse på forskningen fremgår til gengæld klart.

De gamle mundkurvskontrakter er blevet ændret, skriver Heine Andersen, men nye alvorlige eksempler på forskningsfrihedens kranke kår er dukket op på stribe. Han opremser her et udvalg:

• Tre forskere i pædagogisk filosofi ved AU blev fyret med den begrundelse, at deres forskning ikke var »relevant«. I en klagesag afgjorde tilsynsmyndigheden, at det var institutlederens prerogativ suverænt at afgøre relevans. Efter omfattende protester blev fyringerne trukket tilbage.
• En professor i økonomi ved SDU fik af institutlederen beslaglagt en rapport, hvori han kritiserede kollegers resultater. Efter at dele af rapporten blev offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og en klage til ombudsmanden, blev rapporten frigivet igen
• En professor i akustik ved AAU påviste gener med lavfrekvent støj fra store vindmøller. En direktør fra vindmølleindustrien ringede til professorens rektor og forlangte ham fyret. Professoren blev fyret, og mange indicier tyder på, at den formelle grund var en skinbegrundelse, og at presset fra vindmølleindustrien reelt lå bag fyringen.
• En professor i geofysik ved KU blev fyret med de begrundelser, at 1) han havde rådgivet en postdoc om, at man godt må udtrykke kritik af ledelsen (i en APV-undersøgelse), og 2) at han havde brugt en privat mail til arbejdsrelateret kommunikation. Det blev underkendt i det arbejdsretlige system. Han blev ikke genansat, og den ulovlige fyring fik ingen konsekvenser for den ansvarlige dekan. Sagen kostede til gengæld KU millioner i erstatning og honorar til advokater og revisor.
• Et projekt på KU om regulering af landbrug havde en bevilling fra SEGES, en konsulentvirksomhed under Landbrug & Fødevarer. Institutlederen havde skrevet under på en kontrakt med følgende tekst: »Leverandørens medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til aftalens omfang og indhold«. Universitetet fik påtale fra tilsynsmyndigheden for ikke at have levet op til universitetslovens krav om at værne om forskningsfrihed og videnskabsetik.
• Oksekødsskandalen: »Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden« (Information d. 30. november 2019).
• Undersøgelser fra AU og DM viser, at omkring en sjettedel af forskerne siger, de har været udsat for pression ved publicering af resultater – for at ændre, udskyde eller helt undlade.
• Forskere, der beskæftiger sig med religion og tro, ligestilling, køn, seksualitet, flygtninge, integration og migration, er i særlig stor risiko for at modtage trusler eller blive hængt ud på de sociale medier. Mange trækker sig fra medier.
• »Københavns Universitet kritiseres for »åbenlyst svigt« i sag om parasitter i kød. Overlader styringsbeføjelser til ansatte i L&F. Et storstilet forskningsprojekt om parasitter i dansk svinekød er endt i beskyldninger om tvivlsom forskning, aftalebrud og manipulation med data. Kritikere beskylder dansk landbrug for at mørklægge problemet. ….. Nu er sagen, der har kostet en dansk topforsker jobbet, endt hos Folketingets Ombudsmand« (Berlingske 8. februar 2022).

Fonde styrer naturfagene
Fagbladet Folkeskolen havde temaet oppe i deres februar udgave. Iflg artiklen betyder de mange penge fra filantropiske fonde til naturfagsundervisningen, at lærerne og didaktikerne har mistet kontrollen over fagets udvikling. ”Vi mangler ’frie midler’ til at udvikle naturfagene”, siger lektor og ph.d. Jette Reuss Schmidt.
“Man er i høj grad gået væk fra armslængdeprincippet til at være mere styrende. Det betyder, at det bliver fondene frem for didaktiske miljøer, som kommer til at styre, hvad der skal udvikles i læreruddannelsens og folkeskolens naturfag”.
Jette Reuss Schmidt frygter, at udviklingen vil trænge den naturfaglige dannelse i baggrunden til fordel for projekter, hvis egentlige formål er at præge eleverne i retning af at vælge en Stem-uddannelse. Og helst en inden for ingeniør- eller it-området.
Både begrebet Stem og det, Jette Reuss Schmidt kalder for stemificering, stammer fra USA.
Stem er en forkortelse for science, technology, engineering og math og bruges som en samlebetegnelse i mange sammenhænge, for eksempel Stem-fag eller Stem-virksomheder. (2)

Kilder:
1) https://uniavisen.dk/er-danmark-pinligt-bagud-naar-det-angaar-forskningsfrihed/
2) https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-04-2022-fonde-naturfag/forsker-fonde-styrer-naturfagene/4124678

Forskningen

Globalt er det de multinationale selskaber, der kontrollerer de fleste forskningspublikationer.

En undersøgelse fra 2015 viste, at der er fem forlag, der kontrollerer over 50 % af verdens forskningspublikationer. I samfundsvidenskab, kemi og psykologi er andelen 70 %. De fem var: Reed-Elsevier, Wiley-Blackwell, Springer og Taylor & Francis.
Den største ejer i Reed-Elsevier er BlackRock, der kontrollerer alt fra banker og våbenindustri til mærkevarer og medier, og som nu også har overtaget obligationssalget til The Fed. Wiley-Blackwell har et andet ry, nemlig Vanguard som den næststørste ejer, og også her er BlackRock tung. Springer har Kohlberg Kravis Roberts som den dominerende ejer (44,3 %), og de har Vanguard som deres største ejer. Taylor & Francis ejes af det britiske selskab Informa. Vanguard og Oil Fund er blandt de ti største ejere.
Profitoverskud inden for forskningsudgivelse er ekstremt. Se The Guardian 2017. Elsevier havde en overskudsgrad på 36 % det år. Det var Robert Maxwell, der efter 2. verdenskrig gjorde forskningsudgivelser til en pengemaskine. Iflg. The Guardian, har få enkeltpersoner har haft så meget at sige om, hvordan forskning offentliggøres som Maxwell.
Iflg. den prisvindende amerikanske journalist Seymour Hersh var Maxwell sandsynligvis var en israelsk spion med bånd til våbenindustrien. Da Maxwell døde, modtog han en heltes begravelse på statens regning i Israel, og seks daværende eller tidligere efterretningschefer i Israel deltog i ceremonien. I sin hyldest til Maxwell sagde den daværende premierminister for Israel Yitzhak Shamir, at han “har gjort mere for Israel, end hvad der kan siges i dag.”

Links:
https://steigan.no/2020/06/danmark-myndighetene-presser-forskere-til-a-endre-resultatene/
https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/335/rundspoerge-myndigheder-presser-forskere-til-at-aendre-resultater
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0127502
https://www.theguardian.com/science/2017/jun/27/profitable-business-scientific-publishing-bad-for-science
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-uafhaengig-og-stoettet-forskning/

Effekt eller ikke ingen effekt? Det afhænger af hvem der financierer.

Resultaterne af den givne forskning afhænger helt klart af, hvordan den pågældende forskning bliver finansieret og hvem der stå bag forskningen. Blot at henvise til forskning eller en samling forskningsartikler er derfor ikke troværdigt, hvilket fremgår tydeligt af figuren fra 2018 (1).

Forskningsproblemer.

I rapporten fra 2009 fandt de industri finansierede undersøgelser en effekt i 28% af undersøgelserne, og de uafhængigt finansierede undersøgelser fandt en effekt på 67%.%. Referencer samt grafisk illustration Prof Henry Lai via Lloyd Morgan 2009. (2) (3)
Konklusionen fra en undersøgelse fra 2007 lød: “Fortolkningen af ​​resultater fra undersøgelser af sundhedseffekter af radiofrekvent stråling bør tage sponsorering i betragtning.”7. (4)

Almindelige forskningsfejl inkluderer:
Ved passende databehandling: Det er ikke ualmindeligt, at biologiske effekter af EMF forårsager polære modsatte ændringer i den samme parameter (5) afhængigt af eksposimetri eller individuelle motivvariationer. Hvis ændringer forekommer i begge retninger, men derefter beregnes som et gennemsnit, kan ændringerne ikke længere ses, og ‘ingen effekt’ rapporteres forkert. Nuværende undersøgelser, der finder “ingen effekt”, kan være fyldt med designmangler som denne. For eksempel med. blodtryksændringer, hvis halvdelen af ​​en gruppe viser sig at have hypertension (højt blodtryk) og halvt hypotension (lavt blodtryk), hvis middelværdien tages, kan der ikke findes nogen effekt, selvom forstyrrelser i det autonome nervesystem er tydelige.
Studiereproduktionsfejl: Forsøg på at reproducere data vil ofte mislykkes på grund af inkonsekvenser i replikering af det nøjagtige design af den oprindelige undersøgelse (6).
Konsistens er ikke nødvendig: En positiv undersøgelse modsvares ikke af en negativ. Det kan være lettere at undlade at finde en effekt, end det er at bevise, at der findes en effekt. Seletun Scientific Panel bemærker, at fuldstændig “konsistens” af undersøgelsesresultater ikke kan forventes, og det bør ikke fortolkes som en nødvendig forudsætning for en konsensus, der forbinder EMF-eksponering med sundhedspåvirkninger. “Konsistens i naturen kræver ikke, at alle eller endda et flertal af undersøgelser finder den samme effekt.” (7) Dette fornuftige synspunkt bekræftes af WHO, ”Et krav om videnskabelig bevis er altid en formel for passivitet og forsinkelse, og normalt er den skyldiges første reaktion … faktisk videnskabelig bevis har aldrig været, er ikke og burde ikke være grundlaget for politisk og juridisk handling.” “ (8) (9)

Kilder:
1) ORSAA er en uafhængig organisation, der ikke er knyttet til nogen brancheorganisation eller offentlig organisation.
https://www.orsaa.org/orsaa-database.html
Figuren her er fra:
https://einarflydal.com/2018/09/13/hva-bygger-stralevernet-sin-trygghet-pa/
2) http://phiremedical.org/research-issues/
3) Lloyd Morgan, 2009, Pathophysiology, Volume 16, Issue 2, Pages 137-147, August 2009. 
Estimating the risk of brain tumors from cellphone use: Published case-control studies
4) Huss, et al., Environmental Health Perspectives Volume 115, Number 1, January 2007. Source of funding and results of studies of health effects of mobile phone use: systematic review of experimental studies.
5) ICEMS Position Paper on the Cerebral Tumor Court Case Final Paper, Rome-Bologna-Chicago, October 23, 2012.
6) Li et al, 2007, Int J Radiat Biol. 2007 Jun;83(6):421-9. Electromagnetic pulses induce fluctuations in blood pressure in rats.
7) Wagner et al, 2005, Somnologie – Schlafforschung und Schlafmedizin, Nov 2005, Volume 9, Issue 4, pp 176-179. The influence of all-night exposure to pulsed radiofrequency electromagnetic fields on human sleep.
8) Seletun Panel, 2009.
9) WHO (2000), Tobacco Explained: The truth about the tobacco industry …in its own words (page 1)

Oversigtsartikel:
Forskningsstudier om industriens indflydelse og involvering i EMF’s videnskab.

Environmental Health Trust
Siden (1) indeholder en løbende liste over offentliggjorte undersøgelser og rapporter om industriens engagement i EMF-videnskaberne. Siden indeholder også videoer med forskere, der taler om emnet nederst på denne side.
Tobaksfirmaet Phillip Morris udgav i 1994 en rapport, der tydeligt viste, at strategien til at beskytte tobaksindustrien såvel som pesticid- og teleindustrien var at nedtone legitim videnskab via en velfinansieret PR-indsats fra en koalition af grupper finansieret af virksomhederne. (2)
Videnskabelige analyser viser, at industriens finansiering kan og påvirker forskning i radiofrekvensstråling. Gennemgå undersøgelserne og dokumentationen fra eksperterne. Websitet har offentliggjort citater om indflydelse fra industrien og egeninteresser (rul ned for at sikre, at du ser alle listerne).
Kilder:
1) https://ehtrust.org/science/research-industry-influence-emfs/
2) https://www.industrydocuments.ucsf.edu/tobacco/docs/#id=tnxf0064

Radio Frequency Research: Does Funding Matter?

Følgende er en opdatering af information og abstracts om forskningsartikler offentliggjort siden 2006/2007 om de genetiske virkninger af ikke-ioniserende elektromagnetiske felter (EMF) i radiofrekvensområdet (RF) og ekstremt lavfrekvente (ELF) områder. To statiske magnetfeltpapirer (Jouni et al. 2012; Wang et al, 2009) er også inkluderet. Hvor yderligere oplysninger er relevante, er nogle tidligere papirer eller papirer, der ikke specifikt er relateret til genetiske effekter, også inkluderet i citater indeholdt i nedenstående diskussion. En liste over abstrakter med resumé sætninger understreget for læseren, kan findes i slutningen af papiret. Analyse af disse nylige publikationer viser, at der er flere papirer, der rapporterer effekter end ingen effekt.
https://www.emfanalysis.com/research/

Source of Funding and Results of Studies of Health Effects of Mobile Phone Use: Systematic Review of Experimental Studies
Anke Huss, Matthias Egger, Kerstin Hug, Karin Huwiler-Müntener, and Martin Röösli, januar 2007.
Abstrakt
Mål:
Der er bekymring med hensyn til de mulige sundhedseffekter af mobiltelefonbrug. Vi undersøgte, om kilden til finansiering af undersøgelser af virkningerne af radiofrekvensstråling på lavt niveau er forbundet med resultaterne af undersøgelserne. Vi gennemførte en systematisk gennemgang af undersøgelser af kontrolleret eksponering for radiofrekvensstråling med sundhedsrelaterede resultater (elektroencefalogram, kognitiv eller kardiovaskulær funktion, hormonniveauer, symptomer og subjektiv velvære).
Data kilder:
Vi søgte i EMBASE, Medline og en specialdatabase i februar 2005 og gennemgik referencelister fra relevante publikationer.
Dataekstraktion:
Data om finansieringskilde, undersøgelsesdesign, metodologisk kvalitet og andre undersøgelsesegenskaber blev udvundet. Det primære resultat var rapporteringen af ​​mindst en statistisk signifikant sammenhæng mellem eksponeringen og et sundhedsrelateret resultat. Data blev analyseret ved hjælp af logistiske regressionsmodeller.
Datasyntese:
Af 59 undersøgelser blev 12 (20%) finansieret udelukkende af telekommunikationsindustrien, 11 (19%) blev finansieret af offentlige organer eller velgørenhedsorganisationer, 14 (24%) havde blandet finansiering (inklusive industri) og i 22 (37%) finansieringskilden blev ikke rapporteret. Undersøgelser, der udelukkende blev finansieret af branchen, rapporterede det største antal resultater, men var mindst tilbøjelige til at rapportere et statistisk signifikant resultat: Oddsratio var 0,11 (95% konfidensinterval, 0,02-0,78) sammenlignet med studier finansieret af offentlige organer eller velgørenhedsorganisationer. Dette fund blev ikke ændret væsentligt i analyser justeret for antallet af rapporterede resultater, undersøgelseskvalitet og andre faktorer.
Konklusion
Konklusioner: Fortolkningen af ​​resultater fra undersøgelser af sundhedseffekter af radiofrekvent stråling bør tage hensyn til sponsorering.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1797826/

Artikler

Når industrien finansierer forskningen, ender sandheden ofte bagerst i køen.
“Interne dokumenter fra industrien – fremskaffet gennem retssager – afslører mange eksempler på industrisponsorer med indflydelse på udformningen og gennemførelsen af forskningen, samt delvis publikation af forskningen, hvor kun de resultater, der er gunstige for industrien, er publiceret.” Forskerzonen. 2. nov. 2019.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-industrien-finansierer-forskningen-ender-sandheden-ofte-bagerst-i-koeen

Usikkert arbejde skaber destruktiv tavshedskultur
Når arbejdslivet bliver stadig mere usikkert, ustabilt og uforudsigeligt – prekarisering – fører det til øget selvcensur blandt offentligt ansatte, viser nyt studie. Det er et stort demokratisk problem, der kalder på bedre beskyttelse af ansattes ytringsfrihed, mener lektor Rasmus Willig. Han udtaler helt utvetydigt: Ytringsfriheden er et grundlæggende princip for vores retsstat. Punktum. Det skal beskyttes. Punktum.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-9-2019/usikkert-arbejde-skaber-destruktiv-tavshedskultur

Kræftens Bekæmpelse vildleder
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/kræftens-bekæmpelse-vildleder

Forskare ljög om inhämtade data i största undersökningen om risk för hjärntumör av mobilen
Mona Nilsson 22. februar 2012
http://www.monanilsson.se/document/fusk-interphone.pdf

The inconvenient truth about cancer and mobile phones.
We dismiss claims about mobiles being bad for our health – but is that because studies showing a link to cancer have been cast into doubt by the industry? The Guardian 14. juli 2018.
https://www.theguardian.com/technology/2018/jul/14/mobile-phones-cancer-inconvenient-truths

Mobile Phones and Cancer
Dr. George L. Carlo, Science and Public Policy Institute Safe Wireless Initiative, Washington, D.C.
Betragtninger om hændelsesforløbet og de industrielle interesser omkring den danske kohorte undersøgelse.
“However, international cancer statistics show that Denmark is among the top 15 countries in the world for cancer deaths among both men and women. Some tallies show Denmark to be number one in cancer mortality among women. The bottom line is that this study shows Danes have low cancer risk but the world data say they have high cancer risk. The low Danish cancer risk hypothesis does not hold up and it suggests something is wrong within the study’s data.”
http://www.whale.to/a/carlo5.html

Kræftforskning – århundredets svindelnummer?
“Alle bør vide, at kræftforskningen i vid udstrækning er svindel, og at de store kræftforskningsinsti­tutter tilsidesætter deres pligt overfor de mennesker, der støtter dem”. Linus Pauling, Ph.D. (dob­belt Nobelpris-tager)
artikel af Robert Ryan, B.Sc. in Health News 2010
http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6976/sprog=1/grp=9/menu=3/

Anklagerens kronvidne i debatten om mobilstråling
Lektor, cand. scient. Sianette Kwee, der indtil 2005 arbejdede på Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet. Sianette Kwee er dybt grebet af almindelige menneskers beretninger om sygdomme tæt på mobilmaster. Interview i Ingeniøren 8. dec. 2003.
https://ing.dk/artikel/anklagerens-kronvidne-i-debatten-om-mobilstraling-51441

How Big Wireless Made Us Think That Cell Phones Are Safe: A Special Investigation. The disinformation campaign—and massive radiation increase—behind the 5G rollout.
https://www.thenation.com/article/how-big-wireless-made-us-think-that-cell-phones-are-safe-a-special-investigation/

Stoler du på forskning? 8 kneb, virksomheder kan bruge til at påvirke resultatet. Købte forskere, nedsabling af resultater og datafifleri sker også i Danmark, lyder det fra flere forskere. DR.dk 30 juni 2019.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stoler-du-paa-forskning-8-kneb-virksomheder-kan-bruge-til-paavirke-resultatet

Husk nu at tjekke, hvem der har betalt forskningen! Hvis du vil have et hint, om du kan stole på konklusionerne i en forskers arbejde, er du nødt til at se på, hvor pengene kommer fra. Her giver forskere råd til, hvad du bør tjekke. Videnskab.dk 09 december 2016 (før Videnskab.dk blev inficeret af teleindustrien interesser)
https://videnskab.dk/kultur-samfund/husk-nu-at-tjekke-hvem-der-har-betalt-forskningen

Professor: Forskningsfriheden er i dyb krise. Altinget 22. februar 2018. ”Hvis forskning skal være troværdig, skal forskerne frit kunne bringe deres resultater, uanset om de måtte gå ministres og andre magthaveres interesser stik imod uden at frygte for økonomi og ansættelse. Det kan de ikke med den rådende mundkurvsordning.” Heine Andersen, Professor emeritus, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
https://www.altinget.dk/forskning/artikel/professor-til-univeristetsledelsen-i-svigter-jeres-ansvar-overfor-forskerne

Industrien manipulerer med offentlig forskning. Ingeniøren. 15. januar 2007.
https://ing.dk/artikel/industrien-manipulerer-med-offentlig-forskning-75229?

Industrien kan købe forskere og forskningsresultater, som underdriver skaden ved mobiltelefoner, siger lektor i biokemi Sianette Kwee. “Mobilstråler er skadelige”. Information, 13. november 2003.
https://www.information.dk/indland/2003/11/mobilstraaler-skadelige?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm

IEI (International Epidemiology Institute)

Navnet på dette amerikanske institut leder tanken hen på et uafhængigt institut, men det er ikke tilfældet. IEI er et privat firma, som åbent på sin hjemmeside indtil 2000 beskrev, at firmaet yder rådgivning og støtte (?) til firmaer ved processer om skadeserstatning. http://www.iei.us/
Se mere her: https://nejtil5g.dk/forskning/iei-international-epidemiology-institute/

Se også under Christoffer Johansen for at se IEI’s indflydelse på den danske kohorteundersøgelse.