Den mørke oprindelse af ‘The Great Reset’

Det er vigtigt at forstå, at der ikke er en eneste ny eller original idé i Klaus Schwabs verdens dagsorden The Great Reset. Dagsordenen for hans fjerde industrielle revolution er heller ikke hans, og heller ikke hans påstand om at have opfundet begrebet interessentkapitalisme er et produkt af Klaus Schwab.

Klaus Schwab er ikke meget andet end en smart PR-agent for en global teknokratisk dagsorden, en korporatistisk enhed af magtfulde virksomheder sammen med regeringer, herunder FN, med en dagsorden, hvis oprindelse går tilbage til begyndelsen af 1970’erne og endnu tidligere.

Davos’ Great Reset er blot en opdateret plan for et globalt dystopisk diktatur under FN-kontrol, der har været under udvikling i årtier. Nøgleaktørerne var David Rockefeller og hans protegé, Maurice Strong.

Artiklen fra Global Research den 21. oktober 2022 er skrevet af F. William Engdahl. (*)

Oprettelsen af det nye paradigme

I begyndelsen af 1970’erne var der uden tvivl ingen person, der var mere indflydelsesrig i verdenspolitikken end den afdøde David Rockefeller (1915-2017), dengang kendt som formand for Chase Manhattan Bank.

I slutningen af 1960’erne og ind i begyndelsen af 1970’erne lancerede de internationale kredse, der var direkte knyttet til David Rockefeller, en forblændede række af eliteorganisationer og tænketanke. Det drejer sig bl.a. om:
Romklubben;
1001: A Nature Trust, bundet til World Wildlife Fund (WWF);
De Forenede Nationers Earth Day konference i Stockholm;
Den MIT-forfattede undersøgelse, Grænser for vækst;
og David Rockefellers Trilaterale Kommission.

David Rockefeller, 1984. Foto: Wikimedia Commons

Rom klubben

I 1968 grundlagde David Rockefeller en neo-malthusiansk tænketank, The Club of Rome, sammen med Aurelio Peccei og Alexander King. Aurelio Peccei, var senior manager for bilfirmaet Fiat, ejet af den magtfulde italienske Agnelli familie. Fiats Gianni Agnelli var en nær ven af David Rockefeller og medlem af den internationale rådgivende komité for Rockefellers Chase Manhattan Bank. Agnelli og David Rockefeller havde været nære venner siden 1957. Agnelli blev stiftende medlem af David Rockefellers Trilaterale Kommission i 1973. Alexander King, leder af OECD’s videnskabsprogram, var også konsulent for NATO.  [i] Det var begyndelsen på det, der skulle blive den neo-malthusianske “people pollute”-bevægelse. en bevægelse, som anser befolkningsudviklingen for at udgøre den vigtigste årsag til de eksisterende globale, økonomiske og sociale problemer.

I 1971 offentliggjorde Romklubben en dybt mangelfuld rapport, Grænser for vækst, som forudsagde en ende på civilisationen, som vi kendte den på grund af en hurtig befolkningstilvækst kombineret med begrænsede ressourcer som f.eks. olie. Rapporten konkluderede, at uden væsentlige ændringer i ressourceforbruget “vil det mest sandsynlige resultat være et ret pludseligt og ukontrollabelt fald i både befolkning og i industriel kapacitet.”

Grænser for vækst med undertitlen ‘En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation’, skrevet af Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers, og William W. Behrens III fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) og udgivet i 1972.

Rapporten var baseret på falske computersimuleringer af en gruppe dataloger fra Massachusetts Institute of Technology (MIT). Den kom med den dristige forudsigelse: “Hvis de nuværende væksttendenser i verdens befolkning, industrialisering, forurening, fødevareproduktion og udtømning af ressourcer fortsætter uændret, vil grænserne for vækst på denne planet blive nået engang inden for de næste hundrede år.” Det var i 1971. I 1973 inviterede Klaus Schwab Peccei til Davos til det tredje årlige Davos-virksomhedsledermøde for at præsentere ‘Grænser for vækst‘ for de samlede virksomhedsledere. [ii]

I 1974 erklærede Romklubben frimodigt: “Jorden har kræft, og kræften er mennesket.” Og fortsætter: “Verden står over for et hidtil uset sæt af indbyrdes forbundne globale problemer, såsom overbefolkning, fødevaremangel, ikke-vedvarende ressource [olie-w.e.] udtømning, miljøforringelse og dårlig regeringsførelse.” [iii] De gjorde gældende, at

Der er behov for en »horisontal« omstrukturering af verdenssystemet… Drastiske ændringer i normlaget – det vil sige i værdisystemet og menneskets mål – er nødvendige for at løse energi-, fødevare- og andre kriser, dvs. sociale ændringer og ændringer i individuelle holdninger er nødvendige, hvis overgangen til organisk vækst skal finde sted.” [iv]

I deres rapport fra 1974, Mankind at the Turning Point, argumenterede Romklubben yderligere:

Stigende indbyrdes afhængighed mellem nationer og regioner må derfor udmønte sig som et fald i uafhængigheden. Nationer kan ikke være indbyrdes afhængige, uden at de hver især opgiver noget af eller i det mindste erkender grænserne for sin egen uafhængighed. Nu er tiden inde til at udarbejde en masterplan for organisk bæredygtig vækst og verdensudvikling baseret på global allokering af alle begrænsede ressourcer og et nyt globalt økonomisk system.” [v]

Det var den tidlige formulering af FN’s Agenda 21, Agenda 2030 og den store nulstilling i Davos i 2020.

David Rockefeller og Maurice Strong

Langt den mest indflydelsesrige organisator af Rockefellers ‘nulvækst’ dagsorden i begyndelsen af 1970’erne var David Rockefellers mangeårige ven, en milliardær oliemand ved navn Maurice Strong.

Canadiske Maurice Strong var en af de vigtigste tidlige fortalere for den videnskabeligt fejlagtige teori om, at menneskeskabte CO2-emissioner fra transportkøretøjer, kulkraftværker og landbrug forårsagede en dramatisk og accelererende global temperaturstigning, der truer “planeten”, såkaldt global opvarmning.

Som formand for FN’s Stockholm-konference på Jordens dag i 1972 fremmede Strong en dagsorden om befolkningsreduktion samt sænkning af levestandarden rundt om i verden for at “redde miljøet”.

Strong udtalte om sin radikale økologdagsorden:

“Er det eneste håb for planeten ikke, at de industrialiserede civilisationer kollapser? Er det ikke vores ansvar at få det til at ske?” [vi]

Det er det, der nu finder sted under dække af en hypet global pandemi.

Strong var et mærkeligt valg til at skulle stå i spidsen for et større FN-initiativ for at mobilisere handling på miljøområdet, da hans karriere og hans betydelige formue var bygget på udvinding af olie, ligesom et usædvanligt antal af de nye fortalere for ‘økologisk renhed’, såsom David Rockefeller, Robert O. Anderson fra Aspen Institute og Shells John Loudon.

Maurice Strong havde mødt David Rockefeller i 1947 som en ung attenårig canadier, og fra det tidspunkt blev hans karriere bundet til Rockefeller-familiens netværk. [vii] Gennem sit nye venskab med David Rockefeller fik Strong i en alder af 18 år en nøgleposition i FN under FN’s kasserer, Noah Monod. FN’s midler blev bekvemt nok håndteret af Rockefellers Chase Bank. Det var typisk for modellen med “offentlig-privat partnerskab”, der skulle anvendes af Strong – privat gevinst fra offentlig regering. [viii]

I 1960’erne var Strong blevet præsident for det enorme Montreal energikonglomerat og olieselskab kendt som Power Corporation, dengang ejet af den indflydelsesrige Paul Desmarais. Power Corporation blev angiveligt også brugt som en politisk slush-fond (skjulte midler) til at finansiere kampagner fra udvalgte canadiske politikere som Pierre Trudeau, far til Davos-protegen Justin Trudeau, ifølge den canadiske undersøgende efterforsker, Elaine Dewar. [ix]

Stockholm konferencen og Rio-topmødet

I 1971 blev Strong udnævnt til undersekretær for De Forenede Nationer i New York og generalsekretær for den kommende Earth Day-konference, United Nations Conference on the Human Environment (Earth Summit I) i Stockholm, Sverige (1972). Han blev samme år også udnævnt som administrator af Rockefeller Foundation – som finansierede hans lancering af Stockholm Earth Day-projektet. [x] I Stockholm blev De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) oprettet med Strong som leder.

I 1989 blev Strong udnævnt af FN’s generalsekretær til at lede FN’s konference om miljø og udvikling i 1992 eller UNCED (“Rio Earth Summit II“). Han førte tilsyn med udarbejdelsen af FN’s “Sustainable Environment”-mål der, Agenda 21 for Sustainable Development, der danner grundlaget for Klaus Schwabs store nulstilling, samt oprettelsen af FN’s Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Strong, som også var bestyrelsesmedlem i Davos WEF, havde arrangeret, at Schwab skulle fungere som nøglerådgiver for Rio-topmødet.

Som generalsekretær for FN’s Rio-konference bestilte Strong også en rapport fra Romklubben, The First Global Revolution, forfattet af Alexander King, som indrømmede, at påstanden om CO2-global opvarmning blot var et opfundet kneb for at gennemtvinge forandringer:

“Menneskehedens fælles fjende er mennesket. I vores søgen efter en ny fjende, der kunne forene os, fik vi den idé, at forurening, truslen om global opvarmning, vandmangel, hungersnød og lignende ville passe til formålet. Alle disse farer er forårsaget af menneskelig indgriben, og det er kun gennem ændrede holdninger og adfærd, at de kan overvindes. Den virkelige fjende er altså menneskeheden selv.” [xi]

Præsident Clintons delegerede i Rio, Tim Wirth, indrømmede det samme og udtalte:

“Vi er nødt til at forholde os til spørgsmålet om global opvarmning. Selv hvis teorien om global opvarmning er forkert, vil vi gøre det rigtige med hensyn til økonomisk politik og miljøpolitik.” [xii]

I Rio introducerede Strong først den manipulerende idé om et “bæredygtigt samfund”, defineret i forhold til det vilkårlige mål om at eliminere CO2 og andre såkaldte drivhusgasser. Agenda 21 blev til Agenda 2030 i september 2015 i Rom med pavens velsignelse og med 17 “bæredygtige” mål. Det erklærede bl.a.,

“Jord kan på grund af sin unikke natur og den afgørende rolle, den spiller i menneskelig bosættelse, ikke behandles som et almindeligt aktiv, der kontrolleres af enkeltpersoner og er underlagt markedets pres og ineffektivitet. Privat jordbesiddelse er også et vigtigt instrument til akkumulering og koncentration af rigdom og bidrager derfor til social uretfærdighed. Social retfærdighed, byfornyelse og udvikling, tilvejebringelse af anstændige boliger og sunde forhold for befolkningen kan kun opnås, hvis jord anvendes i samfundets interesse som helhed.”

Kort sagt må privat jordbesiddelse socialiseres for “samfundet som helhed”, en idé, der var velkendt i Sovjetunionens dage, og en vigtig del af Davos Great Reset.

I Rio i 1992, hvor han var formand og generalsekretær, erklærede Strong:

“Det er klart, at den velhavende middelklasses nuværende livsstil og forbrugsmønstre – der involverer højt kødindtag, forbrug af store mængder frosne og bekvemmelighedsfødevarer, brug af fossile brændstoffer, apparater, aircondition til hjemmet og arbejdspladsen og forstæder – ikke er bæredygtige.”[xiii](fremhævelse tilføjet)

På det tidspunkt var Strong i centrum for omdannelsen af FN som midlet til i det skjulte at indføre et nyt globalt teknokratisk “paradigme”, ved hjælp af dystre advarsler om planetens udryddelse og global opvarmning, sammensmeltning af regeringsorganer med virksomhedernes magt i en ikke-valgt kontrol af stort set alt under dække af “bæredygtighed”. I 1997 overvågede Strong oprettelsen af handlingsplanen efter Earth Summit, The Global Diversity Assessment, en plan for udrulningen af en fjerde industriel revolution, en opgørelse over hver ressource på planeten, hvordan den ville blive kontrolleret, og hvordan denne revolution ville blive opnået. [xiv]

På det tidspunkt var Strong medformand for Klaus Schwabs Davos World Economic Forum. I 2015 ved Strongs død skrev Davos-grundlægger Klaus Schwab:

“Han var min mentor siden oprettelsen af forummet: en god ven; en uundværlig rådgiver; og i mange år medlem af vores fondsbestyrelse.” [xv]

Før han måtte forlade af FN på grund af en Iraq Food-for-Oil korruptionsskandale, var Strong medlem af Club of Rome, bestyrelsesmedlem for Aspen Institute, administrator for Rockefeller Foundation og Rothschild Foundation. Strong var også direktør for Temple of Understanding of the Lucifer Trust (alias Lucis Trust), der havde til huse i katedralen St. John the Divine i New York City,

“Hvor hedenske ritualer omfatter eskortering af får og kvæg til alteret for velsignelse. Her holdt vicepræsident Al Gore en prædiken, mens kirkegængerne marcherede til alteret med skåle med kompost og orme…” [xvi]

Det er den mørke oprindelse af Schwabs Great Reset-dagsorden, hvor vi skal spise orme og ikke have nogen privat ejendom for at “redde planeten.” Dagsordenen er mørk, dystopisk og beregnet til at eliminere milliarder af os “almindelige mennesker”.

Kilder og noter:

*) F. William Engdahl er strategisk risikokonsulent og foredragsholder, han har en grad i politik fra Princeton University og er en bestsellerforfatter om olie og geopolitik. Han er forskningsassistent ved Center for Forskning i Globalisering (CRG).

[i] Biografier af 1001 Nature Trust-medlemmer, Gianni Agnelli, adgang til http://www.bibliotecapleyades.net/sociopolitica/sociopol_1001club02.htm
[ii] Klaus Schwab, World Economic Forum: A Partner in Shaping History-The First 40 Years: 1971 – 2010, 2009, World Economic Forum, s. 15, https://www3.weforum.org/docs/WEF_First40Years_Book_2010.pdf
[iii] Citeret fra Club of Rome Report, Mankind at the Turning Point, 1974, citeret i http://www.greenagenda.com/turningpoint.html
[iv] Sammesteds.
[v] The Club of Rome, Mankind at the Turning Point, 1974, citeret i Brent Jessop, Mankind at the Turning Point – Part 2 – Creating A One World Consciousness, tilgået i http://www.wiseupjournal.com/?p=154
[vi] Maurice Strong, åbningstale til FN’s Rio Earth Summit, Rio de Janeiro, 1992, tilgået på http://www.infowars.com/maurice-strong-in-1972-isn’t-it-our-responsibility-to-collapse-industrial-societies/
[vii] Elaine Dewar, Cloak of Green: Forbindelserne mellem centrale miljøgrupper, regering og store virksomheder, Toronto, James Lorimer & Co., 1995, s. 259-265.
[viii] Brian Akira, LUCIFERS FORENEDE NATIONER, http://www.fourwinds10.com/siterun_data/religion_cults/news.php?q=1249755048
[ix] Elaine Dewar, op.cit., s. 269-271.
[x] Ibid., s. 277.
[xi] Hvad er Agenda 21/2030 Hvem står bag? Indledning, https://sandiadams.net/what-is-agenda-21-introduction-history/
[xii] Larry Bell, Agenda 21: FN’s Earth Summit har hovedet i skyerne, Forbes, 14. juni 2011, https://www.forbes.com/sites/larrybell/2011/06/14/the-u-n-s-earth-summit-has-its-head-in-the-clouds/?sh=5af856a687ca
[xiii] John Izzard, Maurice Strong, Climate Crook, 2. december 2015, https://quadrant.org.au/opinion/doomed-planet/2015/12/discovering-maurice-strong/
[xiv] Hvad er Agenda 21/2030 Hvem står bag? Indledning, https://sandiadams.net/what-is-agenda-21-introduction-history/
[xv] Maurice Strong An Appreciation af Klaus Schwab, 2015, https://www.weforum.org/agenda/2015/11/maurice-strong-an-appreciation
[xvi] Dr. Eric T. Karlstrom, FN, Maurice Strong, Crestone/Baca, CO, og “New World Religion”, september 2017, https://naturalclimatechange.org/new-world-religion/part-i/

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.