COSMOS studie bør trækkes tilbage
Alvorlige metodologiske problemer og finansieret af teleindustrien
Den uafhængige ekspert gruppe The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) har anbefalet udgiverne af studiet, Feychting et al. 2024, at det trækkes tilbage.
Undersøgelsen har så alvorlige metodologiske problemer, at den ikke giver pålidelige skøn over risikoen for tumorer forbundet med eksponering for radiofrekvent stråling (RFR) fra mobiltelefoner.
Hertil kommer at studiet blev finansieret af teleindustrien samt at “undersøgelsens design blev forhandlet med Ericsson”.
Studiet
I marts 2024 blev der offentliggjort et studie, (Feychting et al. 2024), der hævdede, at brug af mobiltelefoner ikke øger risikoen for hjernetumorer. 1
Studiet var en opfølgning på en gruppe mennesker, der havde deltaget i en tidligere undersøgelse, kendt som COSMOS. 2 Studiet undersøgte, om der var en sammenhæng mellem gruppens brug af mobiltelefonen og øgede forekomster af forskellige hjernetumorer. Professor Maria Feychting og hendes team hævdede, at der ikke var en sammenhæng mellem brugen mobiltelefonen og hjernetumorer.
Forfatterne skrev: “… I den første opfølgning af COSMOS, verdens største multinationale prospektive kohortestudie, der er specielt designet til at undersøge potentielle sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner, fandt vi ingen beviser for, at langvarig eller tung brug af mobiltelefoner er forbundet med risikoen for gliom, meningiom eller akustisk neurom, selvom resultaterne for meningeom og akustisk neurom er baseret på et lille antal tilfælde. Vores resultater til dato, sammen med andre tilgængelig videnskabelig dokumentation, tyder på, at brug af mobiltelefoner ikke er forbundet med øget risiko for at udvikle disse tumorer.”
Kritikken
Mona Nilsson, formand for den svenske Strålskyddsstiftelsen, har tidligere udgivet en kritisk gennemgang af studiet.
En gruppe uafhængige eksperter – fra Den Internationale Kommission for Biologiske Virkninger af Elektromagnetiske Felter (ICBE-EMF) 3 har ligeledes angivet, at undersøgelsen er mangelfuld og opfordrer til, at den trækkes tilbage. 4, 5
“På grund af disse fejl giver undersøgelsen ikke pålidelige estimater af risikoen for tumorer forbundet med eksponering for mobiltelefonradiofrekvensstråling (RFR),” skrev forfatterne i et brev til redaktøren af Environment International.
ICBE-EMF-teamet angiver, at der er en række problemer med Feychtings forskningspapir:
- Det vurderer ikke eksponeringen nøjagtigt, fordi ændringer i mobiltelefonteknologien over tid vil påvirke eksponeringen.
- Efterforskerne overvejede ikke deltagernes eksponering for andet trådløst udstyr, såsom trådløse telefoner, routere og mobilmaster.
- Den måde, teamet sammenlignede dataene på, ‘skævvrider resultaterne mod nul’.
- Holdet indhentede data fra nationale kræftregistre, der, som det er tilfældet med det svenske kræftregister, kan underrapportere forekomsten af hjernetumorer.
- Deltagerne blev ikke eksponeret længe nok til at kræft med lange latenstider kunne findes.
- De havde tillid til dokumentation fra tre undersøgelser med svag metodologi.
- Undersøgelsen kan være påvirket af teleindustrien, da den modtog økonomisk støtte fra teleindustrien i Finland, Sverige og Storbritannien, samt at “undersøgelsens design blev forhandlet med Ericsson”.
ICBE-EMF-teamet angiver, at det ikke tyder på at brug af mobiltelefoner er forbundet med øget risiko for at udvikle disse tumorer. De peger på en undersøgelse fra 2020 af Choi et al (2020), som gennemgik 46 relevante undersøgelser og ‘fandt betydelige dokumentation, der forbinder mobiltelefonbrug med øget tumorrisiko, især blandt mobiltelefonbrugere med kumulativ mobiltelefonbrug på 1000 eller flere timer i deres levetid’. 6
Noter:
1) Maria Feychting et al., Mobiltelefonbrug og risiko for hjernetumorer – COSMOS, en prospektiv kohorteundersøgelse, Environment International, bind 185, 2024, 108552, ISSN 0160-4120, https://doi.org/10.1016/j.Envint.2024.108552.
Maria Feychting, professor og kræftforsker ved den medicinske læreanstalt, Karolinska Institutet i Stockholm. I artikler og udtalelser beroliger hun befolkningen om den trådløse teknologi og forsvarer de grænseværdier, hun selv har været med til at vedtage fra sin toppost som næstformand (2012-2020) i teleindustriens selvsupplerende NGO, ICNIRP.
2) COSMOS (“Cohort Study on Mobile Phone Use and Health”) er et 20-30-årigt kohortestudie, der undersøger de mulige sundhedseffekter af langvarig brug af mobiltelefoner og andre trådløse teknologier. Undersøgelsen omfattede over 290.000 mobiltelefonbrugere fra seks europæiske lande (Danmark, Finland, Frankrig, Sverige, Holland og Storbritannien).
3) ICBE-EMF består af et tværfagligt konsortium af forskere, læger og beslægtede fagfolk, der er involveret i forskning relateret til de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af elektromagnetiske frekvenser op til og med 300 GHz. Organisationen kommer med anbefalinger, der inkluderer og går ud over at etablere numeriske eksponeringsretningslinjer baseret på de bedste peer-reviewed videnskabelige forskningspublikationer.
4) Joel M. Moskowitz et al., COSMOS: En metodologisk fejlbehæftet kohorteundersøgelse af sundhedseffekterne fra eksponering for radiofrekvent stråling fra mobiltelefonbrug, Environment International, bind 190, 2024, 108807, ISSN 0160-4120, https://doi.org/10.1016/j.envint.2024.108807,
5) Joel M. Moskowitz, ph.d., og Ronald Melnick, ICBE-EMF offentliggør kritisk brev om COSMOS undersøgelse af hjernetumorrisiko for mobiltelefoner, pressemeddelelse, ICBE-EMF-brev om COSMOS hjernetumorrisikoundersøgelse 24-06-26-1-1.pdf – Google Drev
6) Choi, Y.J. et al., 2020. Brug af mobiltelefoner og risiko for tumorer: systematisk gennemgang og metaanalyse. Int. J. Environ. Res. Folkesundhed 17 (21), 8079. https://doi.org/10.3390/ ijerph17218079.
Uddrag af ICBE-EMF-brevet:
Moskowitz JM, Frank JW, Melnick RL, Hardell L, Belyaev I, Héroux P, Kelley E, Lai H, Maisch D, Mallery-Blythe E, Philips A. COSMOS: A methodologically-flawed cohort study of the health effects from exposure to radiofrequency radiation from mobile phone use. Environ Int. 2024; 190; 108807, doi: 10.1016/j.envint.2024.108807.
Open access-artikel: https://www.sciencedirect.com/ videnskab/artikel/pii/S0160412024003933
Vi skriver for at påpege alvorlige metodologiske problemer med Cohort Study on Mobile Phones and Health (COSMOS) hjernetumorrisikopapir (Feychting et al., 2024). På grund af disse fejl giver undersøgelsen ikke pålidelige skøn over risikoen for tumorer forbundet med eksponering for mobiltelefonradiofrekvensstråling (RFR). Denne artikel, der opsummerer foreløbige resultater fra den mere end 25-årige kohorteundersøgelse (Schüz et al., 2011), demonstrerer mange af den samlede undersøgelses mangler….
1. Problemer med eksponeringsvurdering
… Fejlklassificering af RFR-eksponering var betydelig, fordi mængden af eksponering fra en mobiltelefon varierer med op til fire størrelsesordener afhængigt af mobilnetværksteknologien og styrken af signalet fra mobiltårnet (Wall et al., 2019). COSMOS tog ikke højde for denne variation. Undersøgelsen kontrollerede heller ikke for andre kilder til RFR-eksponering, herunder trådløse telefoner, personlige trådløse enheder, Wi-Fi-routere og mobiltårne….
Da næsten alle i denne kohorteundersøgelse regelmæssigt brugte mobiltelefoner ved baseline (inklusive to tredjedele, der brugte mobiltelefoner i 10 eller flere år), og mange blev udsat for andre kilder til RFR (f.eks. trådløse DECT-telefoner, mobilmaster, Wi-Fi), var der ingen ueksponeret gruppe. At forfatterne valgte at bruge de nederste 50 % af mobiltelefonbrugsfordelingen som referencegruppe i stedet for en mere ekstrem percentilgrænse (f.eks. den nederste decil af mobiltelefonbrug) virker ikke forsvarligt….
2. Problemer med resultatvurdering
Forekomsten af hjernetumorer kan være underrapporteret i de fem nationale kræftregistre, som denne undersøgelse var afhængig af for at vurdere resultater….
3. Latenstid, type og placering af tumorer
De fleste kræftformer hos mennesker har lange latenstider, der kræver mange år til årtier efter eksponering for kræftfremkaldende stoffer før en klinisk præsentation og diagnose (Armenian, 1987, Nadler og Zurbenko, 2022). Derfor er det afgørende i kohorteundersøgelser som COSMOS at stratificere på den samlede tid mellem påbegyndelse af et givet eksponeringsniveau – i dette tilfælde for RFR – og datoen for kræftdiagnose, især da så mange medlemmer af COSMOS-kohorten allerede havde mange års betydelig RFR-eksponering, da de blev rekrutteret ….
Denne foreløbige undersøgelse af Feychting et al. (2024) har ikke fulgt et tilstrækkeligt antal forsøgspersoner i mere end et årti efter, at RFR-eksponering begyndte at udelukke forhøjede risici for disse to tumorer efter de mest relevante latente perioder for carcinogenese….
4. Statistiske problemer
Selvom forfatterne anerkendte, at “Statistisk styrke var begrænset for meningeom og akustisk neurom”, hævder vi, at gliom med kun 149 tilfælde af hændelser i denne undersøgelse på 1.836 millioner personår også havde begrænset statistisk styrke. Konfidensintervallerne for hazard ratios var store. Desuden antog styrkeanalysen i COSMOS-designpapiret (tabel 2, Schüz et al., 2011) en årlig incidensrate på 15 pr. 100.000 for hjernetumorer, mens den årlige incidensrate for gliom i den aktuelle undersøgelse var 8,11 pr. 100.000. Således havde ingen analyse af tumorrisiko i denne artikel tilstrækkelig statistisk styrke.
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen i tilstrækkelig grad adresserede heterogeniteten mellem landene….
Afsnittet om datatilgængelighed i papiret siger: “De data, der er blevet brugt, er fortrolige.” Hvis forfatterne bruger dette som grund til ikke at dele deres data, kan resultaterne ikke bekræftes af uafhængige efterforskere. Da disse data har potentielt vigtige politiske konsekvenser, skal datasættet være tilgængeligt for andre forskere….
5. Finansiering af industriforskning
Finansieringsbias er velanerkendt inden for biomedicinsk forskning (Bekelman et al., 2003). Industrifinansierede undersøgelser er mindre tilbøjelige til at rapportere statistisk signifikante sundhedsrelaterede effekter forbundet med mobiltelefonbrug end ikke-industrifinansierede undersøgelser (Huss et al., 2007, Moskowitz et al., 2020). For eksempel konkluderede en gennemgang af eksperimentelle undersøgelser, at “industrisponsorerede undersøgelser var mindst tilbøjelige til at rapportere resultater, der tyder på effekter … Finansieringskilden og interessekonflikter er vigtige at overveje inden for dette forskningsområde” (van Nierop et al., 2010).
COSMOS blev delvist finansieret af telekommunikationsindustrien i tre lande, Finland, Sverige og Storbritannien (Feychting et al., 2024)….
6. Konklusioner
I betragtning af de alvorlige metodologiske problemer med denne foreløbige COSMOS-artikel, der er diskuteret ovenfor, anbefaler vi, at forfatterne trækker deres konklusion tilbage: “Vores resultater til dato, sammen med andre tilgængelige videnskabelige dokumentation, tyder på, at brug af mobiltelefoner ikke er forbundet med øget risiko for at udvikle disse tumorer.”.
For at understøtte denne påstand støttede forfatterne sig til dokumentation fra tre kohortestudier (Feychting et al., 2024, Schüz et al., 2006, Schüz, 2022) med svag metodik (Ahlbom et al., 2007, Birnbaum et al., 2022, Moskowitz, 2022, Söderqvist et al., 2012). For eksempel konkluderede IARC, “at afhængighed af abonnement hos en mobiltelefonudbyder, som et surrogat for mobiltelefonbrug, kunne have resulteret i betydelig fejlklassificering i eksponeringsvurdering” (Baan et al., 2011). Schüz et al. (2022) gav ikke data om kumulativ telefonbrug. For at understøtte deres “ingen association”-konklusion citerede COSMOS-forfatterne også tidstrendstudier; alligevel rapporterede disse undersøgelser signifikante stigninger i hjernetumorforekomst i aldersspecifikke undergrupper (f.eks. de Vocht, 2021, Deltour et al., 2022, Elwood et al., 2022: Ostrom et al., 2022). Endelig citerede COSMOS-forfatterne en gennemgang af case-kontrolstudier, der afviste resultaterne af den kumulative opkaldstidsanalyse ved at henvise den til appendiks (dvs. Supplerende figur 2, Röösli et al., 2019).
I modsætning til Röösli et al., 2019, fandt Choi et al., 2020 systematisk review og meta-analyse af 46 case-kontrolstudier “signifikant dokumentation, der forbinder mobiltelefonbrug med øget tumorrisiko, især blandt mobiltelefonbrugere med kumulativ brug mobiltelefon brug på 1000 eller flere timer i deres levetid,” og efterlyste prospektive kohorteundersøgelser af høj kvalitet for at bekræfte resultaterne af case-control forskningen.