Trådløse sporingsenheder på dyr også til underholdning
Foto: Syaibatul Hamdi, Pixabay
Biologer, der studerer dyreadfærd, placerer rutinemæssigt radiosporingsenheder på alle mulige dyr: fugle, pattedyr, slanger, fisk, hvaler og alt andet, der bevæger sig.
Undersøgelser viser, at strålingen fra disse enheder kan forårsage vægttab, reproduktionssvigt, øget dødelighed og endda ændret køn hos afkom.
Undersøgelserne bliver stadig ignoreret af både biologer, landbrug og organisationer, der påberåber sig at være med til at redde truede dyrearter.
I sit nyhedsbrev fra maj måned 2022 giver Arthur Firstenberg et par eksempler:
Dødelighed blandt Svenske elgkalve
Swenson et al. undersøgte tilbage i 1999 overlevelsen af elgkalve i Sverige, der var øremærket. (1) Kalve med almindelige øremærker og kalve uden øremærker havde samme dødelighed – omkring 10 procent – mens kalve med øremærker, der indeholdt radiosendere, havde en dødelighed på omkring 68 procent. Forskerne bag undersøgelsen anbefalede, at kalve ikke blev mærket med øresendere på grund af den høje dødelighed.
En skadeart i Australien tager til genmæle
I Australien fandt en gruppe magpies (en skadeart (2)), der var plaget af deres GPS-sporingsenheder, ud af at fjerne GPS’erne fra hinanden og helt befri sig for disse torturinstrumenter. Forskere havde fanget fem fugle – en voksen han, to voksne hunner og to unge – og havde knyttet GPS-enheder til dem for at studere deres færden. Enhederne kunne kun frigøres – troede de – af en magnet, som fuglene ville støde på ved en foderstation. Men sådan skulle det ikke være.
Efter at de var blevet sluppet løs, blev en af de unge fugle observeret i at forsøge at befri sig for sin GPS-enhed ved at hakke i den. Dog uden held. Men ingen grund til bekymring: En umærket voksen hunfugl kom hurtigt til undsætning. Hun hakkede i selen, der holdt enheden fast, forskellige steder, og inden for 10 minutter havde hun opdaget dets eneste svage punkt – en sektion på en millimeter – og befriede den. Inden for en time efter at den var blevet fanget og udstyret med enheden, var fuglen fri af den.
Andre magpies blev ligeledes observeret i at hjælpe hinanden fri af enhederne, og to dage efter havde ingen af fuglene mærket mere. Fuglene blev ikke genmærket.
Ornitolog Dominique Potvin, lederen af undersøgelsen, forstod dog et vink med en vognstang: “De kan tydeligvis ikke lide enhederne, så vi har besluttet, at det ikke er særlig etisk at fortsætte med at forsøge at spore nogen, der ikke ønsker at blive sporet.”
Andre eksempler:
Sporing af truede arter med radiofrekvent stråling som underholdning
Sonar sporing af truede dyrearter bl.a. af havskildpadder 24/7, som en “spændende” form til støtte for bevarelse af truede dyrearter. Feel Good-oplevelse eller manipulation. Fortællingen demonstrerer hvordan de menneskelige følelser kan manipuleres:
“Hvert havskildpaddesporingsarmbånd inkluderer adgang til din helt egen havskildpaddesporingsside. [ ] Du får på sms eller sendt en e-mail (din præference) et hemmeligt link for at se din skildpaddesporingsside. [ ] Efter at skildpadderne er rehabiliteret og klar til frigivelse i naturen, mærker vores partner [ ] skildpadden med en GPS-sporingsenhed for at overvåge deres bevægelse og studere deres migrationsmønstre. Du vil kunne følge med på et kort for at se, hvor din skildpadde er rejst hen.”
Fra Fahlo | Armbånd til sporing af dyr (myfahlo.com)
“En person, der bærer et dyresporingsarmbånd, kan opleve en kaskade af feel-good-kemikalier, hver gang de ser på deres håndled eller se kortet over en skildpadde, der er forbundet via en radiotransponder til en satellit og sender data til en mobiltelefon på den anden side af verden – selvom hele paradigmet ødelægger dyrets helbred, andre mennesker og/eller planeten.”
Fra artiklen i Natualblaze.com (4)
Sponsoreret reklame på Facebook
På Facebook kører der i perioder sponsoreret reklamer om køb af sporingsarmbånd til bla. hvaler og hajer. Her er lokkemidlet, at man er med til at fjerne 2 kg plastik fra havene. Det er jo ikke dårligt i sig selv, men når det hele pakkes ind i et armbånd “med et hemmeligt adgangslink for at finde ud af din hvals navn, rehabiliteringshistorie samt spore dens bevægelser i verdenshavene for at overvåge den hver dag!” Så springer kæden af.
Igen en feel-good-oplevelse, der understøtter løgnen om de manglende risici ved elektromagnetisk stråling
Med feel-good oplevelser og usikre eksperimenter påtvinger vi naturen en kommunikationsteknologi og dataindsamling, som ikke understøttet dens bevarelse, men derimod understøtter en løgn om manglende risici ved elektromagnetisk stråling (EMF). Løgne bliver implementeret, når uskyldige mennesker bevidst eller ubevidst manipuleres til at bidrage til en indsats, hvor de bliver tilbageholdt information om det overordnede billede.
Trådløs Smart Farming
Vækst og produktionssamfundet drøner derudaf – intet kan snart overraske os mere. Her er endnu en beretning om landbrugets Smart Farming tankegang. Dyrevelfærd og sundhedsskader fra EMF tales der ikke om – bare det er SMART.
Overvågning døgnet rundt
Her er det Växa Control® (5) med “den smarte aktivitetstracker, der kombinerer overvågningsfunktioner og styringsværktøjer i ét brugervenligt system. Alle på gården får adgang til relevant indsigt i realtid. Når som helst og hvor som helst – via pc, tablet og mobil.”
Til og med er den “Komfortabel for koen med en alt-i-en-enhed, der fastgøres til nakkeremmen. Det er let at fastgøre og forbliver på plads uden problemer.”
Opdag sundhedsproblemer længe før det menneskelige øje. Du kan også overvåge køer i den følsomme periode omkring kælvning og i begyndelsen af laktationen og kan se, hvordan et dyr reagerer på en behandling. Med varmestressfunktionen kan du overvåge og forebygge, før stressen får konsekvenser for dyrene.
En hurtig og nem måde at finde køer, der har brug for opmærksomhed eller behandling. Du kan se deres aktuelle position i stalden på et kort ved hjælp af et klik på din pc, tablet eller smartphone.
Let skal det værre – uanset konsekvenser!!!
LiveCare ved selv det, køer ikke fortæller dig, lyder reklamen.
En biokapsel placeres i en ko vom og indsamler biodata uanset det ydre miljø. I maven måler kapslen data som drikkevaner, aktivitetsniveau, temperatur og pH-værdi. Data, som overføres direkte til landmanden, som via en app kan tjekke statussen på deres kvæg i realtid. Landmanden bliver fx varslet, når tidspunktet er inde til insemination og fødsel, eller hvis et dyr viser tidlige tegn på sygdom. (6)
Det lyder smart og det skulle handle om dyrevelfærd. Men hvordan reagerer de bakterier, som i realiteten holder koen i live, på den elektromagnetiske stråling de udsættes for og hvordan reagere koen?
Kilder og noter:
1) Effekter af øremærkning med radiosendere på overlevelsen af elgkalve. Jon E. Swenson, Kjell Wallin, Göran Ericsson, Göran Cederlund and Finn Sandegren. The Journal of Wildlife Management. Vol. 63, No. 1 (Jan., 1999), pp. 354-358 (5 pages) Published By: Wiley
https://www.jstor.org/stable/3802519
2) Australsk Magpie (fløjtefugl) er en stor spurvefugl. Den når typisk en længde på 37-43 cm og kan opnå et imponerende vingefang på op til 85 centimeter. Den australske fløjtefugl stammer oprindelig, fra Australien og New Guinea og blev først beskrevet i 1802 af den engelske ornitolog John Latham.
3) Australske Magpies, Gymnorhina tibicen, samarbejder om at fjerne sporingsenheder. Joel Crampton, Celine H. Frère and Dominique A. Potvin. Australian Field Ornithology 2022, 39, 7–11
Abstrakt.
”Nylige fremskridt inden for sporingsteknologi har gjort det muligt at bruge enheder som Global Positioning Systems (GPS) loggere på en bred vifte af fugle. Selvom der er etablerede etiske overvejelser til disse processer, kan forskellige arter reagere forskelligt på bestemte anordninger og vedhæftninger. Pilotundersøgelser er således stadig af største betydning på dette område. Her beskriver vi en sådan undersøgelse, der afprøver et nyt seledesign til GPS-sporingsenheder på australske Magpies Gymnorhina tibicen. På trods af tidligere test, der viser selens styrke og holdbarhed, blev enheder fjernet inden for minutter til timer efter den første montering. Navnlig blev det observeret, at fjernelse involverede en fugl, der knækkede en anden fugls sele på det eneste svage punkt, således at trackeren blev frigivet. Denne adfærd demonstrerer både samarbejde og et moderat niveau af problemløsning, hvilket giver potentielle yderligere beviser for denne arts kognitive evner. Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse, der rapporterer om artsbestemt fjernelse af GPS-trackere, og bør overvejes ved planlægning af fremtidige sporingsundersøgelser, især på meget sociale arter.”
https://www.birdlife.org.au/afo/index.php/afo/article/download/2247/2269
4) https://www.naturalblaze.com/2021/12/emf-rf-5g-iout-tracking-endangered-species-with-rf-mistaking-data-collection-for-conservation-and-exploiting-students.html
5) Växa Control® | Växa (vxa.se) og https://www.vxa.se/gardsnara-tjanster/fruktsamhet/brunsthjalpmedel/vaxa-control/
6) http://www.livecare.xyz/lc?lang=en&flag=1 og https://www.facebook.com/livecare153/videos/1435177323263508/