Skal EHS ramte blot kastes rundt som små bolde ?
En beboer i Buck Lake i Canada fortæller til Sylvan Lake News, at hun lider af elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) og vil blive tvunget til at flytte, hvis en foreslået mobilmast bliver sat op ved siden af hendes hjem.
Beretningen her er fra Canada, men den kunne lige såvel være fra Danmark.
Skal man som elektrosensitiv (EHS) blot være parat til at flytte, når det bliver besluttet, at en mobilmast skal sættes op tæt på ens hjem. Et hjem, som man måske nøje har udset sig for netop at undgå menneskeskabt elektromagnetisk stråling fra mobilmaster.
Og hvor skal man få pengene fra til at flytte? Og hvor kan man i det hele taget flytte hen? For i dag er strålingen praktisk talt overalt!!
Mange elektrosensitive kan ikke engang opsøge lægehuse eller hospitaler grundet den stråling der er her.
Men arrogancen fra den canadiske regering, men sandelig også fra EU, har ingen ende.
Beretningen om Florence Mitchell er her gengivet fra Sylvan Lake News den 9. okt. 2024.
Fortællingen om Florence Mitchell
Florence Mitchell flyttede til Willow Haven Estates i 2017 og havde omhyggeligt valgt placeringen af sit nye hjem, da hendes EMF måler indikerede, at der på stedet var lave værdier i forhold til stråling fra mobilmaster.
“Jeg har følt mig tryg og godt tilpas her,” fortalte Mitchell til Sylvan Lake News. “Jeg er meget elektro-overfølsom. Min krop og hjerne reagerer øjeblikkeligt med nedsat balance, desorientering, rysten og smerter i hoved og rygsøjle.“
“Jeg har svært ved at udføre normale opgaver i de højfrekvente eksponeringer, såsom at have en mobiltelefon Wi-Fi tændt i min tilstedeværelse. Jeg oplever stor nød i min hjerne og krop, hvis jeg skal på et hospital eller en klinik,” fortæller hun.
“Hvis denne mast bliver sat op, bliver jeg nødt til at flytte. Jeg har ikke noget sikkert sted at tage hen og ingen midler til at finansiere en flytning,” fortæller hun videre og tilføjer, at hun er pensionist med begrænset indkomst og ressourcer.
Allerede som en ung oplevede Mitchell uforklarlige symptomer, som hun til sidst tilskrev EHS.
Hun blev dog udelukket af sit konservative samfund, da hun ikke var i stand til at gå i kirke, da hun oplevede smerte og svimmelhed, når hun kom i kontakt med trådløse netværk.
Hun har en bekræftelse fra sin læge på sin lidelse, men da EHS ikke er anerkendt som en medicinsk tilstand, kæmper hun for at blive taget alvorligt.
I notatet står der, at Mitchell lider af EHS og ikke kan tolererer de almindelige niveauer af forskellige former for stråling, hovedsageligt forskellige former for lys, radiobølger og emissioner fra mobilnetværk samt Wi-Fi. Lægen er praktiserende læge, men med særlig interesse for miljømedicin og psykoterapi med base i Sherwood Park.
Hun fik fjernet sit ene øje for et år siden efter et år med intens smerte, der opstod efter at en optiker insisterede på at lyse ind i hendes øjne i fem minutter under en undersøgelse.
Et landsdækkende mareridt
Melissa Chalmers, som delte artiklen om Mitchell på LinkedIn skriver, at det sker over hele Canada. Hun hjælper personligt andre i samme situation i Ontario.
Ontario er en canadisk provins placeret i det centrale Canada. Vigtige byer er bl.a. delstatshovedstaden Toronto, Windsor, London samt forbundshovedstaden Ottawa. Ontario har 11.874.400 indbyggere.
Med det store EORN cell gap-projekt, øst for Toronto, er der ved at opstå en humanitær krise. Eastern Ontario Regional Network (EORN) Cell Gap-projektet er et offentligt-privat partnerskab på 300 millioner dollars med henblik på at udvide og forbedre mobiltjenester i det østlige Ontario, der omfatter 100 kommuner og flere First Nations-samfund (oprindelige folk).
Endnu en personlig beretning
En mobilmast blev godkendt i Carlo-Mayo, en mindre by med ca. 953 indb. øst for Bancroft. På samme vej hvor mobilmasten skal opsættes bor er en ældre pensioneret EHS-sygeplejerske, som ikke er i stand til at flytte sig. Selv om hun og andre tiggede byrådet om ikke at godkende mobilmasten, gjorde de det alligevel.
Hun var netop flyttet til dette meget landlige område for at komme væk fra mobilmasternes infrastruktur. Hun har ingen familie til at hjælpe sig. Mindst to andre hårdt EHS ramte mennesker i samme område er i boligfare, og mange flere over hele det sydøstlige Ontario, som allerede var blevet fordrevet grundet udrulningen af mobilmaster i det sydvestlige Ontario.
Den pågældende kvinde måtte tidligere forlade sit hjem i Lambeth, Ontario, på grund af en anden mobilmast fra det samme projekt, som var ved at blive sat op. Hun er på ingen måde i stand til at flytte igen og har affundet sig med at dø i sit hjem, hvis masten bliver sat op.
Mobilmast i det miljøbeskyttede Bruce Peninsula National Park
North Bruce Peninsula (MNBP) i Ontario kan prale af sin mørke stjernehimmel og nationalparken, der er det centrale beskyttede område i UNESCO’s Niagara Escarpment World Biosphere Reserve. Nu er MNBP Council udfordret til at beskytte sin lille landbefolkning og naturarv mod potentielle skader fra en foreslået 90 meter høj mobilmast. I 2015 stemte MNBP-rådet imod et lignende forslag, der ville have påvirket det centrale miljøbeskyttede højland.
Beboere i det miljøbeskyttede område omfatter miljøflygtninge, der flyttede til dette område for at undgå radiofrekvent stråling. Beboere kan rekreere og sikre et godt helbred i de fjerntliggende områder af MNBP, men risikerer nu at blive både handicappede og hjemløse, igen, grundet stråling fra den foreslåede mobilmast.
En anmodning om aktindsigt afslørede, at den canadiske radiokommunikationsinformations- og notifikationstjeneste (CRINS) var blevet hyret til at gennemføre en offentlig høring. Høringen blev ikke gennemført, og i sidste ende var de ikke engang lydhøre over for kommunikation. Med CRINS’ fiasko og gentagne anmodninger fra Shared Tower Ltd. tog MNBP-personalet i slutningen af 2023 konsultationen internt, og omkring nytår hørte nogle mennesker om den foreslåede mast via Facebook.
Siden da har rådet hørt fra:
– fortaleren, Shared Tower Ltd.;
–Beboere;
– eksperter inden for sundheds- og miljøvidenskab og tilpasning af handicap og
– personer med levet erfaring med EHS.
Beboeres og eksperters omfattende dokumentation støtter stærkt byrådet i at afvise masten for at beskytte både dets beboere og miljøet, som det er sket tidligere.
Den 13. maj 2024 stemte byrådet imod opsætningen af den planlagte mobilmast og at processen skal starte forfra.
At der er findes EHS ramte mennesker er ingen hemmelighed
Hvor umenneskelige er teleselskaberne og ikke mindst kommuner og regeringer? De har i mange år vidst, at en vis del af befolkningen lider ved at blive udsat for denne type stråling. I Canada har regeringens egen HESA-komité givet Health Canada 12 resolutioner for at løse sundhedskrisen, og alligevel har de ikke gjort noget. (1)
Er der ikke plads til, at mennesker, som allerede er blevet skadet af denne teknologi, kan have et sted at bo? Er det ikke muligt at sikre sted, der kan fritages for denne stråling til disse mennesker? Spørger Melissa Chalmers. For krisen bliver meget værre, når de mange mobilmaster rejser sig inden udgangen af 2026. Der er stadig tid til at rette op på det uden at skulle igennem retssager.
Protest fra ekspert og borgergrupper mod 5G
Canadiske eksperter og borgergrupper sendte tilbage i 2022 en fælles erklæring til Canadas innovations-, videnskabs- og økonomiske udvikling (ISED) mod frigivelse af mmWave-spektrum og opfordrer til et moratorium for 5G-udvidelse. Det skete i forbindelse med en høring om en politik- og licensramme for frekvenser i 26-, 28- og 38 GHz-båndet.
I Danmark har vi ingen forvaltningsdomstol, så vi har ikke umiddelbar mulighed for at etablere lignende domsstolsprøvelser. I Danmark henviser kommunerne blot til Sundhedsstyrelsen, som igen henviser til anbefalingen fra EU og at man i øvrigt følger forskningen på området! Dvs. den forskning, der følger de retningslinjer, som er udstukket af ICNIRP. Et ICNIRP, der som teleindustriens private og selvsupplerende NGO, blot anerkender akut opvarmning som risici ved den menneskeskabte elektromagnetiske stråling. Regeringen henviser på sin side også til Sundhedsstyrelsen, en styrelsen, som da den med indførelsen af 5G tilbage i 2016 faktisk stillede spørgsmål, fik mundkurv på.
Særtilfældet Toronto
Byen Toronto vedtog i 2007 en forsigtig undgåelsespolitik med hensyn til radiofrekvente emissioner fra mobilmaster, idet man vedtog at RF-emissionerne fra enhver foreslået mobilmast installation blev holdt 100 gange under sikkerhedskode 6 i områder, der er tilgængelige for offentligheden. “Så længe Health Canada opretholder de nuværende eksponeringsstandarder, er det fortsat fornuftigt at begrænse offentlig eksponering for RF’er under grænserne fastsat i sikkerhedskode 6″, hedder det. Se hele dokumentet HER.
Agency/Jurisdiction | General Public Exposure Limit#(W/m2) | Comments |
ICNIRP | 10 | Guideline |
Canada | 10 | Acute, thermal effects prevented |
Toronto | 0.10 | Board of Health Cooperative agreement, precautionary |
Italy | 0.10* | Regulatory precautionary |
Switzerland | 0.10* | Regulatory, precautionary |
China | 0.10 | Regulatory, science-based |
Russia | 0.10* | Regulatory, science based |
Paris | 0.10* | Cooperative agreement, precautionary |
Salzburg | 0.001 | Cooperative agreement, precautionar |
# Til RF’er ved en frekvens på 1800 megaHertz
* omtrentlig konvertering fra volt pr. meter til watt pr. kvadratmeter
HESA: Det Stående Sundhedsudvalg i Canada
Den 24. februar 2015 vedtog det stående udvalg i Canada’s Underhus om Sundhed (ØSU), at der skulle foretages en omfattende undersøgelse på mindst to møder, for at behandle et udkast til en betænkning, der skulle undersøge Health Canada Safety Code 6 om menneskers eksponering for elektromagnetisk energi, at der skulle indkaldes relevante vidner samt at udvalget skulle aflægge en rapport om konklusionerne til Parlamentet. (2)
På det tidspunkt, hvor forslaget blev vedtaget, blev 2009-versionen af Limits eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk energi i frekvensen Område fra 3 kHz til 300 GHz (sikkerhedskode 6) gennemgået af Health Canada. Den reviderede udgave af sikkerhedskode 6 blev offentliggjort den 13. marts, som var forud for udvalgets første møde om spørgsmålet. (3)
Andrew Adams, generaldirektør for miljø- og strålingsministeriet Health Sciences Directorate ved Health Canada, udtalte til udvalget, at “[med] den seneste opdatering bør canadierne være sikre på, at grænseværdierne for radiofrekvent eksponering i sikkerhedskode 6 nu er blandt de mest strenge videnskabeligt baserede grænser i verden.” (4)
Forskning fra ikke ICNIRP relaterede forskere ignoreres
Vi kan på Health Canada homesite også læse at:
Det meste forskning understøtter ikke en sammenhæng mellem radiofrekvent EMF og kræft
I 2011 klassificerede Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), som er en del af Verdenssundhedsorganisationen, radiofrekvente EMF’er som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B). Denne beslutning var baseret på begrænset evidens, der viste en øget risiko for gliom, en ondartet type hjernekræft, forbundet med brug af trådløse telefoner.
Men:
- IARC fandt ikke en direkte sammenhæng mellem eksponering for radiofrekvent EMF og kræft
- langt størstedelen af forskningen til dato understøtter ikke en sammenhæng mellem eksponering for radiofrekvent EMF og kræft hos mennesker
Vi er enige med Verdenssundhedsorganisationen i, at yderligere forskning på dette område er berettiget.
I det hele taget fremgår det igen og igen på homesitet, at Canada Helath konstant arbejder for at det trådløse miljø er sikkert: “Sikkerhedskode 6 beskytter alle, der udsættes for radiofrekvent EMF“, hvilket blot vil sige. at du er sikker på, at du ikke bliver udsat for risici ved akut opvarmning, som er baggrunden for ICNIRP’s retningslinjer. Forskning vedrørende de mere langsigtede biologiske effekter forholder man sig ikke til.
Hvordan man faktisk som borger kan kontrollere, at de vedtagne grænseværdierne overholdes er lidt mere uigennemskueligt, med mindre vi taler om SAR værdierne og din mobiltelefon, som er noget mere entydige.
FAKTISK ER KONSENSUS I DET VIDENSKABELIGE SAMFUND, AT RF-ENERGI FRA MOBILMASTER ER FOR LAV TIL AT FORÅRSAGE NEGATIVE SUNDHEDSEFFEKTER HOS MENNESKER.
Kilde: Health Canada, Safety Code 6
“Videnskabeligt dokumenterede sundhedseffekter” hedder det videre:
“Vi gennemgår og overvejer løbende alle peer-reviewed videnskabelige undersøgelser, der undersøger potentielle biologiske og negative sundhedseffekter, herunder termiske og ikke-termiske effekter.
Biologiske effekter er fysiologiske reaktioner, der kan ske af mange årsager og ikke nødvendigvis er skadelige. En negativ sundhedseffekt resulterer i skadelige tilstande for den menneskelige krop, der kan kræve lægehjælp.
Der er 2 videnskabeligt etablerede sundhedsskadelige effekter af eksponering for radiofrekvent EMF:
- Ved frekvenser under 10 megahertz (MHz) kan der forekomme perifer nervestimulering (en prikkende fornemmelse). Eksponeringsgrænserne i sikkerhedskode 6 for frekvenser under 10 MHz er sat under det niveau (tærskelværdi), hvor denne effekt kan forekomme.
- Ved frekvenser over 100 kilohertz (kHz) kan vævsopvarmning forekomme. Eksponeringsgrænserne i sikkerhedskode 6 for frekvenser over 100 kHz er sat under det niveau (tærskel), hvor dette kan ske.
Der er ikke videnskabeligt fastslået sundhedsskadelige virkninger ved niveauer, der ligger under grænseværdierne i sikkerhedskode 6.
Det næves dog at: en række mennesker har beskrevet et række sundhedssymptomer, som de tilskriver eksponering for elektromagnetiske felter. Denne samling af symptomer omtales ofte som elektromagnetisk overfølsomhed (EHS). Det er ikke en anerkendt medicinsk diagnose. Mens symptomerne, der tilskrives EHS, er reelle, har videnskabelige dokumentation ikke vist, at de er forårsaget af eksponering for elektromagnetiske felter.
Man kan også læse om misinformation og sundhedsproblemer:
Misinformation og meninger om sundhedsrisici ved eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter er stigende på sociale medier og på internettet. Der har været påstande, der forbinder udrulningen af 5G-netværk med den nye coronavirus (COVID-19) og med øget risiko for kræft. Health Canada bekræfter, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for disse påstande.
Arrogancen har ingen ende
Men tag ikke fejl, du er sandelig beskyttet:
“Canadas regering er forpligtet til at beskytte canadiernes sundhed og sikkerhed mod miljørisici, herunder dem, der udgøres af overeksponering for RF-energi.
Canadas tilgang til RF-eksponeringssikkerhed er blandt de strengeste i verden. Canadas regering overvåger løbende forskningen og den videnskabelige litteratur om sundhedsvirkningerne af RF-eksponering for at sikre, at canadiske grænser er i overensstemmelse med den nuværende videnskabelige konsensus for at forhindre potentielle negative sundhedseffekter.
… og heller ikke hos EU
Var retningslinjerne vedtaget af det danske Folkerting kunne vi have set tilsvarende tekst, ja jeg vil næste driste mig til at sige “bullshit”. Det er de så ikke, så politikerne m.fl. henviser til anbefalingerne fra EU. I et svar til Sergio Berlato (ECR) (European Conservatives and Reformists Group) vedr. et spørgsmål om EU’s anerkendelse af elfølsomhed som et handicap, kommer svaret fra Stella Kyriakides EU’s sundhedskommissær dog ret tæt på ovenstående:
Rådets henstilling 1999/519/EF [1] anbefaler strenge eksponeringsgrænser for elektromagnetiske felter (EMF) i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP).
De anbefalede eksponeringsgrænser for offentligheden er mindst 50 gange lavere end det, som international videnskabelig dokumentation tyder på har nogen indvirkning på sundheden. (…)
Men sandelig noget har man dog gjort for mennesker med handicap, men fuldstændigt irrelevant i denne sammenhæng !!!
Vurdering og anerkendelse af handicapstatus henhører under medlemsstaternes kompetence. Kommissionen fremsatte et forslag til direktiv om indførelse af et europæisk handicapkort og et europæisk parkeringskort for personer med handicap[3] for at lette den gensidige anerkendelse af handicapstatus i alle EU-lande[4] samt et forslag om anvendelse af kortene på tredjelandsstatsborgere. [5]
Kilder:
1) I rapporten hedder det under A Elektromagnetisk overfølsomhed: Udvalget er enigt i, at der er behov for mere forskning i EHS. Udvalget støtter specifikt vidneanbefalingen om, at bedre der skal indsamles data om potentielle forekomster af EHS, og at personer, der har symptomer, som de tilskriver EHS, bør støttes af sundhedssystemet. Udvalget anbefaler derfor, at
Henstilling 2
At Statistics Canada overvejer at medtage spørgsmål relateret til elektromagnetisk overfølsomhed i Canadian Community Health Survey.
Henstilling 3
At Canadas regering gennem de canadiske institutter for Sundhedsforskning, overvej at finansiere forskning i elektromagnetisk overfølsomhedstestning, -diagnosticering og -behandling og deres mulige indvirkning på sundhed på arbejdspladsen.
Henstilling 4
At den canadiske lægeforening, Royal College of Læger og kirurger, College of Family Physicians of Canada og Verdenssundhedsorganisationen overvejer at opdatere deres retningslinjer og fortsætte undervisningsmateriale vedrørende diagnosticering og behandling af elektromagnetiske overfølsomhed for at sikre, at de er baseret på den seneste videnskabelige dokumentation og afspejler symptomerne hos berørte canadiere.
Henstilling 5
At Canadas regering fortsat sørger for rimelige tilpasninger til miljøoverfølsomhed, herunder elektromagnetiske overfølsomhed, som krævet i henhold til den canadiske menneskerettighedslov.
Henstilling 6
At Health Canada sikrer åbenhed og gennemsigtighed i sin procedurer for revision af sikkerhedskode 6, således at alle canadiere har en mulighed for at blive informeret om den dokumentation, der overvejes eller udelukkes i en sådan anmeldelser, at eksterne eksperter får fuldstændige oplysninger, når de uafhængige vurderinger, og at den videnskabelige begrundelse for enhver ændring er klart kommunikeret.
Henstilling 7
At Canadas regering etablerer et system, hvor canadiere kan indberet potentielle bivirkninger på radiofrekvensfelter.
2) Se hele dokumentet her: https://www.ourcommons.ca/documentviewer/en/41-2/HESA/report-13/page-18
Indholdsfortegnelsen findes her: https://www.ourcommons.ca/documentviewer/en/41-2/HESA/report-13/page-ToC
3) Limits of Human Exposure to Radiofrequency Electromagnetic Energy in the Frequency Range from 3 kHz to 300 GHz. Safety Code 6 (2015):
“Dette dokument er en af en række sikkerhedskoder udarbejdet af Consumer and Clinical Radiation Protection Bureau, Health Canada. Disse sikkerhedskoder specificerer kravene til sikker brug af eller eksponering for strålingsudsendende udstyr. Denne revision erstatter den tidligere version af sikkerhedskode 6 (2009).
Formålet med denne kode er at fastsætte sikkerhedsgrænser for menneskelig eksponering for radiofrekvensfelter (RF) i frekvensområdet fra 3 kHz til 300 GHz. Sikkerhedsgrænserne i denne kode gælder for alle personer, der arbejder på eller besøger føderalt regulerede steder. Disse retningslinjer kan også vedtages af provinserne, industrien eller andre interesserede parter. (…)
Sikkerhedsgrænserne i denne kode er baseret på en løbende gennemgang af offentliggjorte videnskabelige undersøgelser om sundhedsvirkningerne af RF-energi, og hvordan den interagerer med den menneskelige krop. Denne kode revideres regelmæssigt for at afspejle ny viden i den videnskabelige litteratur, og eksponeringsgrænserne kan ændres, hvis det skønnes nødvendigt.“
https://www.canada.ca/en/health-canada/services/publications/health-risks-safety/limits-human-exposure-radiofrequency-electromagnetic-energy-range-3-300.html#s2.1.3
4) Udvalgets høringer om Health Canadas sikkerhedskodeks 6 fandt sted. den 24. marts 2015, den 23. april 2015 og den 28. april 2015.
5) Underhusets stående sundhedsudvalg, 2. samling, 41. Parlamentet, dokumentation, 24. marts 2015, 1535 (generaldirektør Andrew Adams, Direktoratet for miljø- og strålingssundhedsvidenskab, Health Canada).