Påstand: Politikerne arbejder ud fra fakta og forskning

Foto: Michal Matlon, Unsplash

Fakta: Der sker faktisk det stik modsatte. Politikerne bliver mindre tilbøjelige til at fortolke informationer og fakta korrekt, når de præsenteres for mere fakta og mere viden.

Det viste en dansk forskningsundersøgelse tilbage i september 2017.

Og det er ikke blevet bedre siden, kan vi vist roligt konstatere, hverken blandt politikere eller befolkningen generelt. Vi er derimod i de senere år forsøgt opdraget til, at det er OK at udskamme dem, ja nærmest en pligt, der ikke følger politikernes meninger og holdninger, uanset om de er funderet i fakta eller ej.

»Man skulle tro, at en beslutningstager ville være tilbøjelig til at korrigere sine holdninger, når man udvider mængden af information, der klart peger i én retning. Men der sker faktisk det stik modsatte. De bliver mindre tilbøjelige til at fortolke informationerne korrekt, når der kommer mere af den – og det er i strid med, hvad vi forventede.«

Sådan udtalte Martin Bækgaard, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, til Information. Han stod sammen med en gruppe kolleger bag undersøgelsen, der er blevet udgivet ved British Journal of Political Science.

Knap 1.000 lokalpolitikere blev i undersøgelsen bedt om at vurdere forskellige politiske forslag, efter at være blevet præsenteret for informationer om folkeskoler, hospitaler, vedligeholdelse af veje og genoptræning. Selv om dokumentationen pegede i én klar retning, fastholdt politikerne deres positioner.

Martin Bækgaard anerkender, at politik i høj grad handler om holdninger. Alligevel mener han, at der fra politisk hånd er grund til i nogle tilfælde også at lade sig lede af fakta.

»Det nytter eksempelvis ikke at lave en folkeskole uden viden om undervisning eller klimapolitik uden viden om klimaet. Når vi skal vælge mellem forskellige alternativer, har holdninger en plads. Men det nytter ikke noget, at den temmelig sikre viden, vi har, slet ikke har en plads i diskussionen.«

Når fakta kan have den modsatte effekt hos modtageren giver det selvfølgelig anledning til at overveje hvilke kommunikationsformer, der kan bryde barrieren: følelsesmæsige tilgange, personlige beretninger osv. Faren er selvfølgelig at fakta kan blive udvandet på en sådan måde at den kan bruges på måder som ikke var tiltænkt eller som der ikke er dækning for.

Hos politikerne må man dog påregne, at der kan ligge helt andre årsager bag deres fakta konsistens.

Kilder:
https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politikerne-ignorerer-fakta-traekker-retning
Forskningsrapporterne finder du her:
a) https://politica.dk/fileadmin/politica/Dokumenter/Afhandlinger/julian_christensen.pdf
b) https://pure.au.dk/portal/files/108468575/Post_print_The_Role_of_Evidence_in_Politics_2017.pdf

Her finder du flere påstande.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Comments

  1. Pingback: Påstande eller myter: Hvad er Fakta? - nejtil5g.dk

Comments are closed.