Mindre skærmtid betyder forbedret mental sundhed hos børn og unge
Foto: Bermix Studio, Unsplash
I et såkaldt lodtrækningsstudie fra Syddansk Universitet (SDU) har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik i samarbejde med Forskningsenheden for Børne og Ungepsykiatri undersøgt, hvilken effekt det har på børns og unges mentale sundhed, hvis de reducerer deres brug af skærme i fritiden.
Efter kun to uger uden brug af smartphones og tablets, angav deltagerne i studiet reducerede symptomer på angst, tristhed og depression og færre problemer med jævnaldrende.
Undersøgelsen
I studiet blev 89 familier (181 børn og 164 voksne) tilfældigt opdelt i to grupper. Den ene gruppe skulle undvære smartphones og tablets i to uger. De måtte se tv og bruge computer i mindre omfang, de skulle dog generelt begrænse deres fritidsbrug af skærme til maksimalt tre timer om ugen.
Den anden gruppe, kontrolgruppen, fortsatte med deres normale skærmvaner.
“Resultaterne af vores undersøgelse viste en forbedring i børns og unges mentale sundhed ved reduceret skærmbrug i fritiden. Specifikt observerede vi en reduktion i internaliserende symptomer, der omfatter følelser af angst, tristhed og depression og problemer med jævnaldrende, samt en forbedring i prosocial adfærd.”
Det fortæller Anders Grøntved, seniorforfatter på studiet og professor og forskningsleder ved Forskningsenheden Exercise Epidemiology, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Resultaterne fra studiet understøtter forskernes hypotese om, at børn og unges brug af skærm kan være en medvirkende årsag til, at mange børn og unge har mentale udfordringer.
Anders Grøntved gør opmærksom på, at det er nødvendigt med yderligere forskning for at bekræfte, om disse effekter også kan observeres over en længere periode, hvor skærmbrug i fritiden reduceres.
En kommentar: Skærme og det vi ikke taler om
Det er fint og godt, at der som her forskes i konsekvenserne af brugen af skærme, men når det i debatten om skærme omhyggeligt undgås at tale om effekterne af den menneskeskabte elektromagnetiske stråling – en stråling vores børn og unge er særlig sårbare overfor – så kommer vi i realiteten ikke meget videre. Vores børn og os selv bliver kun mere syge.
Forskningen er ikke i tvivl, stråling medfører cellestress, hvilket kan betyde kræft, men hvad der er vigtigt her også mange andre neurologiske effekter.
‘Der er ingen farer’, hedder det, mens myndighederne læner sig om af både forældede og uvidenskabelige grænseværdier fastsat af industrien. Værdier, der ikke relaterer til den type stråling vi udsættes for i den virkelige verden. Værdier der ikke er ændret siden 1998 og bygger på akut opvarmning (6 min.) af en model af velvoksen mandlig (soldat).
De langsigtede biologiske effekter accepteres ikke: Der skal forskes mere lyder det!! Men der er al den forskning, der er nødvendig for at gøre brug af forsigtighedsprincippet og mere til.
Samtidig sættes den ene kæmpe mobilmast op efter den anden og digitaliseringen kører derud af. Mere Wi-Fi hjemme, på arbejdet, i skolerne osv. Hvornår begynder vi at prioritere sundhed fremfor profit pakket ind i ordet Smart?
Forskningsstudiet
(Fremhævninger er tilføjet)
‘Screen Media Use and Mental Health of Children and Adolescents. A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial’. Forfattere: Jesper Schmidt-Persson, PhD; Martin Gillies Banke Rasmussen, PhD; Sarah Overgaard Sørensen, MSc; Sofie Rath Mortensen, MSc; Line Grønholt Olesen, PhD; Søren Brage, PhD; Peter Lund Kristensen, PhD; Niels Bilenberg, PhD; Anders Grøntved, PhD.
JAMA Netw Open. 2024;7(7):e2419881. doi:10.1001/jamanetworkopen.2024.19881
https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2821176
Abstrakt
Betydning Overdreven brug af skærmmedier er blevet forbundet med dårligere mental sundhed blandt børn og unge i flere observationsstudier. Der mangler dog eksperimentelt bevis, der understøtter denne hypotese.
Formål At undersøge effekten af en 2-ugers skærmmedie reduktionsintervention på børns og unges mentale sundhed.
Design, rammer og deltagere Denne præspecificerede sekundære analyse af en klynge randomiseret klinisk forsøg med en 2-ugers opfølgning omfattede 89 familier (med 181 børn og unge) fra 10 danske kommuner i region Syddanmark. Alle undersøgelsesprocedurer blev udført i deltagernes hjem. Tilmeldingen begyndte den 6. juni 2019 og sluttede den 30. marts 2021. Denne analyse blev udført mellem den 1. januar og den 30. november 2023.
Intervention Familier blev tilfældigt allokeret til en skærmmediereduktionsgruppe eller en kontrolgruppe. Den 2-ugers skærmmediereduktionsintervention var designet til at sikre en høj grad af overensstemmelse med reduktionen i skærmmediebrug i fritiden. Deltagerne, der blev tildelt interventionsgruppen, skulle reducere deres skærmmediebrug i fritiden til 3 timer om ugen eller mindre pr. person og aflevere smartphones og tablets.
Vigtigste resultater og foranstaltninger Hovedresultatet var den gennemsnitlige forskel mellem grupper i ændring i samlede adfærdsvanskeligheder, målt ved Styrker og Vanskeligheder Spørgeskemaet ved 2-ugers opfølgning. Resultaterne blev estimeret ved hjælp af blandede effekter tobit-regressionsmodeller. Analyser blev udført som både intention om at behandle og afslutte sagen.
Resultater I stikprøven på 89 familier inklusive 181 børn og unge (interventionsgruppe [45 familier]: 86 børn; gennemsnitlig [SD] alder, 8,6 [2,7] år; 42 piger [49 %]; kontrolgruppe [44 familier]: 95 børn; gennemsnitlig [SD]-alder, 9,5 [2,5] år, 57 piger [60 %), var der en statistisk signifikant forskel i den samlede vanskelighedsscore, hvilket favoriserede skærmmediereduktionsinterventionen (-1,67; 95 %; CI, -2,68 til -0,67; Cohen d, 0,53). De største forbedringer blev observeret for internaliserende symptomer (emotionelle symptomer og peer-problemer; gennemsnitlig forskel mellem grupper, -1,03; 95 % CI, -1,76 til -0,29) og prosocial adfærd (middelforskel mellem grupper, 0,84; 95 % CI, 0,39-1,30).
Konklusioner og relevans Denne sekundære analyse af et randomiseret klinisk forsøg viste, at en kortvarig reduktion af skærmmediebrug i fritiden inden for familier havde en positiv indvirkning på psykologiske symptomer hos børn og unge, især ved at mindske internaliserende adfærdsproblemer og forbedre prosocial adfærd. Mere forskning er nødvendig for at bekræfte, om disse effekter er holdbare på lang sigt.
Introduktion
Andelen af børn og unge med dårligt mentalt helbred er steget i løbet af de seneste år i mange lande. 1-4 I USA var antallet af unge, der rapporterede om dårligt mentalt helbred i løbet af den seneste måned, 29 % i 2021 Youth Risk Behavior Survey. 5 Baseret på data fra 45 europæiske lande rapporterede 25 % af de 11-15-årige unge symptomer relateret til psykologisk sundhed (såsom nervøsitet, irritabilitet og vanskeligheder med at falde i søvn). 6 Enkeltpersoner er særligt sårbare over for negative eller stressende miljøoplevelser i ungdomsårene. 7 Desuden viser forskning, at selvrapporteret livstilfredshed har det stejleste fald i ungdomsårene sammenlignet med andre stadier af livet. 8
De seneste årtier har medført betydelige fremskridt inden for digital teknologi, og flere børn og unge har deres egne personlige skærmmedieenheder. 9-11 Brug af skærmmedieenheder er blevet et centralt aspekt i børns og unges dagligdag, der tilbyder uendelige muligheder for underholdning, herunder at se videoer, spil, interaktion på sociale medier og kommunikere med familie og venner. 9-11 Brugen af skærmmedier er en kompleks og bred konstruktion, der omfatter aktivt og passivt engagement med forskellige typer enheder og indhold. 12 Selvom brugen af skærmmedieenheder, især smartphones, kan lette mange daglige aktiviteter og nogle sociale interaktioner, er der i de seneste år blevet rejst bekymring over den potentielle negative effekt af brug af digitale skærmmedier på børns og unges mentale sundhed, 13 men forskningen er stadig sparsom og er stadig ikke entydig. 14-20 Nogle observationsstudier finder moderate sammenhænge mellem høje niveauer af brug af skærmmedier og dårlig mental sundhed, 15,21 mens nogle forskere hævder, at observerede sammenhænge er for svage til at have nogen samfundsmæssig relevans. 17 En nylig systematisk gennemgang og metaanalyse af 87 undersøgelser af sammenhængen mellem børns brug af skærmmedier og internaliserende og eksternaliserende symptomer fandt små, men signifikante positive sammenhænge, hvilket tyder på, at højere niveauer af brug af skærmmedier kan være forbundet med flere adfærdsproblemer. 22 Alle de inkluderede undersøgelser var imidlertid observationelle og baserede hovedsageligt på selvrapporterede målinger af brug af skærmmedier. Derfor er omhyggeligt designede randomiserede kliniske forsøg berettiget til at undersøge de potentielle kortsigtede og langsigtede virkninger af at reducere brugen af skærmmedier på børns og unges mentale sundhed. Nærværende studie fokuserer på det kortsigtede og undersøger effekten af en familiebaseret, 2 ugers pause fra brug af skærmmedier i fritiden på børn og unges mentale sundhed.
Diskussion
Resultater fra dette klyngerandomiserede kliniske forsøg viste, at reduktion af brug af skærmmedier i fritid i familier i en periode på 2 uger havde en signifikant positiv effekt på børns og unges mentale sundhed. I betragtning af de forskellige mentale underdomæner resulterede en reduktion i brugen af skærmmedier i forbedringer i internaliserende symptomer (følelsesmæssige symptomer og jævnaldrende problemer) og prosocial adfærd. Dette resultat tyder på, at mens begrænsning af skærmmediebrug havde en bred positiv effekt på adfærdsmæssige vanskeligheder, kan de mest udtalte fordele forbundet med at begrænse skærmmediebrug være at afbøde internaliserende adfærdsproblemer og forbedre positive sociale interaktioner blandt børn og unge.
Så vidt vi ved, er dette det første familiebaserede randomiserede kliniske forsøg, der undersøger effekten af at reducere brugen af skærmmedier i fritiden på børns og unges mentale sundhed. Vores studie bekræfter, at reduktion af skærmmediebrug i fritiden forbedrer flere aspekter af mental sundhed blandt børn og unge på kort sigt, hvilket er i tråd med resultater fra flere observationsstudier, der viser, at højere niveauer af skærmmediebrug er forbundet med dårligere mental sundhed blandt børn og unge. 22,37 I modsætning til tidligere undersøgelser, der rapporterede, at effektstørrelser på sammenhængen mellem skærmmediebrug og mental sundhed var ubetydelige, 17 tyder resultaterne af vores studie på, at effektstørrelsen er moderat (Cohen d = 0,53). Den observerede gennemsnitlige forskel på 1,67 point i SDQ-scoren for samlede vanskeligheder afspejler de effekter, der ses i multifokusbehandlinger for psykiske lidelser blandt unge. 38,39 Ekstrapoleret til den danske børnepopulation ville en nedadgående forskydning i totalsværhedsscoren svarende til effektstørrelserne blandt drenge og piger markant ændre fordelingen inden for SDQ’s diagnostiske kategorier, især reducere andelen klassificeret som unormal for både drenge og piger (eAppendix og eTabel 3 i Supplement 2). Interventionen er dog ikke designet til at blive implementeret blandt familier over lang sigt, hvilket i kombination med den kortvarige opfølgning på 2 uger begrænser generaliserbarheden af resultaterne til familiernes hverdag. Resultaterne fremhæver dog, at positive mentale sundhedseffekter kan opnås ved at tage en kort pause fra brugen af skærmmedier som familie.
Der var nogle indikationer på, at drenge sammenlignet med piger, og at børn i alderen 8 til 10 år sammenlignet med dem i alderen 4 til 7 år og 11 til 17 år kunne reagere bedre på screenings reduktionsinterventionen. Denne forskel i respons kan være forårsaget af forskellige typer engagement med skærmmedieenheder og brug af forskelligt indhold på skærmmediet på tværs af køn og aldersgrupper, 9-11 hvilket kan påvirke mental sundhed forskelligt. Resultaterne tyder også på, at interventionen kan have en større effekt blandt børn og unge med højere niveauer af brug af skærmmedier og højere total sværhedsgrad ved baseline. Disse forskelle i undergrupper var dog ikke statistisk signifikante. I betragtning af at vores undersøgelsesstikprøve blev trukket fra en generel population af børn og unge, snarere end fra en højrisikogruppe, rapporterede en stor del af deltagerne minimale adfærdsvanskeligheder. Dette efterlod begrænset plads til forbedringer, men understreger behovet for yderligere forsøg i højrisikogrupper. I analysen stratificeret efter baseline-niveau for den samlede sværhedsscore blev der observeret en mere udtalt gunstig effekt af interventionen blandt individer, der scorede over medianen for samlede vanskeligheder. I modsætning hertil observerede vi ingen signifikant interventionseffekt blandt dem, der scorede under medianen for total sværhedsscore ved baseline. Der er dog behov for fremtidige undersøgelser for at undersøge, om reduktion af brugen af skærmmedier har en større effekt blandt grupper med højere score for samlede sværhedsgrader.
Vi kan kun spekulere over de mekanismer, der ligger til grund for de positive effekter af at begrænse brugen af skærmmedier på børns og unges mentale sundhed. Når børn og unge bruger meget af deres fritid på at bruge skærmmedieenheder, kan en formodet effekt være at mindske det sociale engagement ansigt til ansigt med venner, jævnaldrende og familiemedlemmer. 40,41 En mulig forklaring på de positive effekter, der blev fundet blandt både børn og unge, kunne være, at forældre, der deltog i SCREENS-forsøget, også rapporterede om forbedret mental trivsel (WHO-5 Well-being Index score), som tidligere rapporteret. 25 De positive virkninger kan også forklares med stigninger i fælles fritid blandt familiemedlemmer uden brug af skærmmedieenheder under interventionen, hvilket potentielt giver plads til flere sociale interaktioner. Reduceret interpersonelt engagement kan øge følelsesmæssige symptomer og manifestere sig som forstærkede følelser af isolation, ensomhed og social angst. Ud over den store mængde skærmtid og den potentielle fortrængning af ansigt-til-ansigt-interaktioner kan den specifikke type og indholdet af digitale engagementer, især på platforme som sociale medier, spille en afgørende rolle i at påvirke mentalt velbefindende. Randomiserede eksperimenter med unge eller midaldrende voksne indikerer, at begrænsning af brugen af sociale medier giver positive psykologiske resultater på tværs af forskellige aldersgrupper. For eksempel er korte daglige grænser eller korte pauser fra sociale medier blandt personer i universitetsalderen blevet forbundet med mindskede følelser af ensomhed og depressionssymptomer. 44 På samme måde er det blandt voksne blevet forbundet med forbedret velvære og reducerede symptomer på depression og angst at tage en kort pause fra sociale medier eller sætte strenge daglige grænser. 45,46 Prospektive observationsundersøgelser tyder også på, at reduceret og bevidst brug af sociale medier er forbundet med bedre humør og mentalt velvære blandt unge individer. 47 Resultater fra et nyligt observationsstudie indikerer, at børn og unge kan være mere følsomme over for negative effekter af sociale medier i bestemte perioder (dvs. mænd i alderen 14-15 år og 19 år og kvinder i alderen 11-13 år og 19 år). 48 Vi observerede ikke nogen konsekvente aldersafhængige effekter af at reducere den generelle brug af fritidsskærme; Der er dog behov for yderligere undersøgelser for at undersøge dette.
Konklusioner
Samlet set viser resultaterne af denne sekundære analyse af et randomiseret klinisk forsøg, at når hele familier – både forældre, børn og unge – reducerer deres brug af skærmmedier i fritiden i 2 uger, kan det positivt påvirke børns og unges adfærdsmæssige styrker og vanskeligheder. Interventionen var rettet mod en generel reduktion af brugen af skærmmedier i fritiden uden at udpege specifikke typer skærmmedieaktiviteter. Fremtidig forskning bør undersøge de potentielle differentielle effekter af forskellige typer brug af skærmmedier og se dybere på, om kollektiv familiedeltagelse i sådanne interventioner er en central komponent for observerede fordele. Desuden er der behov for mere forskning for at bekræfte, om disse virkninger er bæredygtige på lang sigt.
Læs mere her:
Tilføj en kommentar