Internettets skjulte omkostninger 

En kort videointroduktion af Katie Singer om de enorme energi- og miljømæssige samt menneskelige omkostninger, der er ved produktionen af hver eneste elektroniske enhed i vores digitaliserede verden – herunder din smartphone.

“Hvis du ikke er klar over, at du er en del af problemet, kan du ikke være en del af løsningen.”

Katie Singer
Katie Singer skriver om energi, udvindinger, giftigt affald og drivhusgasser, der er involveret i fremstilling af computere, telekommunikationsinfrastruktur, elektriske køretøjer og andre elektroniske teknologier.
Hvis du ikke er klar over, at du er en del af problemet, kan du ikke være en del af løsningen. Katie Singer drømmer om, at enhver smartphonebruger lærer om forsyningskæden for ét stof (ud af 1000+) i en smartphone.
Hendes seneste bog er ‘An Electronic Silent Spring’ (Steiner, 2014) og ‘Limits to Electronic Growth’ (på vej) . Hun skriver i øjeblikket om natur, demokrati og teknologi for Wall Street International Magazine samt er samt konsulent hos EMR Policy Institute.
Besøg www.DearGreta.com og www.ElectronicSilentSpring.com

Katie Singers rapporter om teknologiens påvirkning af naturen er tilgængelige på
https://www.OurWeb.tech/letters
Videoen findes her:
https://www.youtube.com/watch?v=X6ttuNNKm8o

MINEDRIFT, MILJØ OG MENNESKERETTIGHEDER:

Den klimadræbende digitalisering: Kobolt, den mørke side af energiomstillingen

For at sikre, at det fortsat er muligt at køre bil på trods af klimakrisen og samtidig reducerer CO2-fodaftrykket, er bilindustrien, der er bekymret for sin overlevelse, samt EU-Kommissionen afhængige af elbiler. Tesla, men også Volkswagen, Volvo, Peugeot og Renault investerer et tocifret milliardbeløb i elektrisk mobilitet. Og de har frem for alt brug for én ting: batterier. Men i mindst en af de to markedsledende teknologier anvendes det ekstremt problematisk råmateriale i batterierne: kobolt. Kobolt Kobolt er vigtigt for batteriernes sikkerhed og levetid. Det udvindes i form af malm, hvor 65 til 70 procent af verdens koboltproduktion hovedsageligt foregår i Den Demokratiske Republik Congo. 80 procent af congolesisk kobolt udvindes af store virksomheder med base i Kina, Schweiz eller Kasakhstan / Luxembourg. Resten bliver helt konkret udvundet i hånden af små mineselskaber.

Filmen viser den mørke side af koboltekstraktion.

Børnearbejde i minedriften er blot et af mange problemer. Hele sektoren er korroderet af korruption. Jordbunden forurenes, menneskers sundhed og liv bringes i fare. Og Kinas markedsdominans driver Europa ud i en farlig afhængighed.

På baggrund af de gigantiske problemer, som det eftertragtede råstof giver, leder EU efter andre måder at få fat i kobolt. Og dermed åbnes for et ubehageligt spørgsmål: Skal minerne i Europa genåbnes?

Dokumentar af Arnaud Zajtman og Quentin Noirfalisse (F/B 2022, varighed 86 min). En ARTE-dokumentar om de destruktive virkninger af elektromobilitet.

Se hele dokumentaren her. På tysk, men med undertekster: https://youtu.be/ylVisIbqDc4

Congos farlige og dødbringende grønne energiminer 😟

Verden omfavner de vedvarende teknologier, men hvor meget ved vi egentlig om de metaller, der driver den grønne revolution?

Dokumentaren, der havde premiere d. 24. feb. 2022 afslører den chokerende sandhed om udvinding af kobolt, et metal, der er afgørende for fremstilling af batterier i elbiler, bærbare computere og mobiltelefoner. Kobolt Verdens rigeste forekomster af kobolt findes i Den Demokratiske Republik Congo, et af de fattigste lande på jorden. Det producerer omkring 70 % af verdens produktion. Denne begravede skat har lokket hundredtusindvis af congolesere til at arbejde i landets miner, store som små.

Men minedrift er farlig, korruption og vold er udbredt, og selvom børnearbejde er blevet forbudt, er det almindeligt. Kina I de senere år er handelen med kobolt blevet overtaget af kinesiske virksomheder, som driver eller finansierer 15 af de 19 store industri miner. Lokalbefolkningen fortæller, at under deres ledelse er lave sikkerhedsstandarder faldet endnu mere.

“Desværre dør folk endda af mangel på sikkerhed,” siger en medarbejder i en stor virksomhed. Dokumentaren Den australske reporter Michael Davie rejser til dette mineralrige land for at undersøge industrien – fra de store kinesiskejede virksomheder til forholdene for de småarbejdere i udkanten af ​​de store miner.

Det er en farlig mission, og Davie bliver fulgt, chikaneret og arresteret af mine og regeringens sikkerhedsembedsmænd.

Men det, han afslører, er chokerende:

• Den dag han ankommer, har der været en mine-cave-in og dræbt mindst seks minearbejdere.
• Han ser en minearbejdertunnel 25 meter under jorden uden sikkerhedsudstyr.
• Han møder børn i folkeskolealderen, der håndterer kobolt, et giftigt metal, som kan forårsage alvorlige helbredseffekter.
• Han møder en mor, hvis 13-årige søn netop er blevet dræbt i udkanten af ​​en mine, hvis dæmning kollapsede. Virksomhederne i Congo er forpligtet til at sikre sig, at de ikke skader samfundene omkring dem.
• Han sikrer sig en video, som viser en mand blive tævet af en congolesisk soldat, mens lederne af minen grinende ser på.
• Og han interviewer en whistleblower, der beskylder den kinesiske mine, han arbejder for, for at dække over medarbejderes død. Han siger også, at landet ikke nyder godt af boomet. “Der er ingen investeringer, der kommer tilbage i form af miljø, infrastruktur… Vi har ikke vejanlæg, vi har ikke kommunikation. Der er ingenting.”

Men der er håb midt i mørket. Davie møder Good Shepherd Sisters, nonner, der har oprettet en skole nær minerne og uddannet tusindvis af børn.

“Hvis børnene får undervisning, hvis skoler er spredt over det hele, og alle børn går i skole, så forløser vi dette land,” siger en nonne. Dokumentaren giver et sjældent indblik i en magtfuld industri, som driver en farlig forretning tilsyneladende med straffrihed. Nok så vigtigt vi bruger alle slutprodukterne.

Se hele dokumentaren her (33 min.) på engelsk (Engelske undertekster kan sættes til):

Se mere her:
Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa:
https://nejtil5g.dk/digitalt-i-europa-raastofferne-i-informations-og-kommunikationsteknologien/
Ødelæggelse af vores miljø: https://nejtil5g.dk/oedelaeggelse-af-vores-miljoe/

Når grøn energi bliver til blodbatterier

Er elbiler virkelig rene? Nej, de kører på beskidt energi og blod fra børn helt ned til 6 år. Elbiler driver krænkelser af menneskerettigheder og børnearbejde. Kina er en af ​​skurkene i denne historie. Men er elbilproducenterne ikke mindst lige så skyldige?

Grøn energi skal være løsningen på klimakrisen. De elektriske biler siges at være grønnere, renere og bæredygtige, men er de nu det?

Det spørgsmål tager en lille dokumentarfilm på 10 min. fat på: Gravitas Plus: Den mørke side af de elektriske køretøjer. Dokumentar fra den 10. april 2022.

Filmen finder du her: https://www.youtube.com/watch?v=RFHvq-8np1o
For bagved hver eneste elektriske bil findes historien om de blodige batterier, som er med til at fastholde en ekstrem fattigdom, børnearbejde samt krænkelser af basale menneskerettigheder.

Cobolt er en yderst vigtig ingrediens i batterier og Congo er den absolut største bidragyder med 70% af den samlede cobolt udvinding. 2 mill. mennesker ud af en befolkning på 92 mill. lever af cobolt produktionen. Minedriften består dels af en industriel stor drift samt en småskala udvinding.
Småskala minedriften er ureguleret og uden sikkerhedsprotokoller, alligevel udvindes 20 – 30 % af den samlede produktion her og beskæftiger mindst 200.000 minearbejdere hvoraf mindst 40.000 er børn og mange af dem er ikke ældre end 6 år. Mindst 2000 illegale minearbejdere dør hvert år i Congo.

Se mere her:
Prisen på grøn energi:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/dokumentar-prisen-paa-groen-energi/
Også i 2018 var smartphones en klimasynder
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/ogsaa-i-2018-var-smartphones-en-klimasynder/
Miljø og klimakonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

Soleventyrets skyggeside

Solcellerne i store danske solcelleanlæg er produceret af kinesiske selskaber, der benytter sig af tvangsarbejde i den kinesiske Xinjiang-provins. Eksperter mener, at danske energigiganter er med at understøtte Kinas systematiske undertrykkelse af den muslimske uighur-befolkning.
Link til filmen:
https://youtu.be/JyW-IXLwKmw

DYBHAVSMINEDRIFT:

DEN STØRSTE MINE- OG MILJØ-KATASTROFE I VERDENS HISTORIEN KAN SNART GÅ I DRIFT 😟

BLUE PERIL viser hvordan dybhavsminedrift foretaget af TONGA og METALS COMPANY vil forurene farvandene omkring HAWAII og KIRIBATI.

Blue Peril giver et overbevisende argument for at stoppe dybhavsminedrift (DSM), før den starter. Blue Peril er den første videnskabsbaserede visuelle undersøgelse af virkningerne af DSM i Stillehavet, der skal udføres uafhængigt af industrien og den internationale havbundsmyndighed (ISA), der promoverer det.

Blue Peril er en 16-minutters visuel undersøgelse, der præsenterer et videnskabeligt robust og foruroligende billede af vidtrækkende virkninger af dybhavsminedrift for Stillehavsøsamfund. Konsekvenserne vil blive alvorlige for Stillehavsøernes økonomier og levevis – og Hawaii og Kiribati vil som forudsagt være i skudlinjen. Baggrundsmaterialet Ledsaget af detaljerede tekniske noter (1) bruger Blue Peril de bedste tilgængelige data og internationalt akkrediterede oceanografiske modeller til at præsentere uafhængige, videnskabeligt valide forudsigelser af, hvor vidtrækkende virkningerne af dybhavsminedrift i Stillehavet sandsynligvis vil være.

Blue Peril bygger på Deep Sea Mining Campaign-rapporterne: Forudsigelse af virkningerne af minedrift af polymetalliske dybhavsknuder i Stillehavet (2020) (2) og Why the Rush: havbundsminedrift i Stillehavet (2019) (3), ved hjælp af arkitektonisk og rumlig analyse for at præsentere en banebrydende simulering af de potentielt irreversible påvirkninger af dybhavsminedrift i Stillehavet.

Den måske mest alarmerende forudsigelse, som Blue Peril kommer med, er, at det kun vil tage 3 måneder for affaldet, der udledes af The Metals Company i dets Tonga-licensområde, at nå Hawaii-farvande og Northern Line Islands i Kiribati og USA.

Blue Peril filmen finder du her:

Kilder:
1) Oceanographic Modelling of Benthic and Midwater Plumes predicted for Deep Sea Mining planned by The Metals Company in the Clarion Clipperton Zone of the Pacific Ocean:
https://dsm-campaign.org/wp-content/uploads/2022/09/Blue-Peril-Technical-Paper.pdf
2) Predicting the impacts of mining deep sea polymetallic nodules in the Pacific Ocean (2020): http://www.deepseaminingoutofourdepth.org/wp-content/uploads/Nodule-Mining-in-the-Pacific-Ocean-2.pdf
3) Why the Rush? Seabed Mining in the Pacific Ocean. (2019): http://www.deepseaminingoutofourdepth.org/wp-content/uploads/Why-the-Rush.pdf
Se mere her: DEEP SEA MINING CAMPAIGN:
https://dsm-campaign.org/blue-peril/

5G’s energibehov og CO2-fodaftryk, på Jorden og i rummet

Miguel Coma fortæller om 5G myterne, 5G’s stigende energi forbrug både i sig selv og hvordan 5G via bl.a. Internet of Things (IoT) generer et endnu større energiforbrug, de enorme miljøproblemer der ikke bliver mindre af de tusindvis 5G satellitter, der er og skal sendes ud i rummet.

Videoen finder du her (varighed 20 min.):
https://rumble.com/v14d539-ecological-threats-of-the-connected-world.-miguel-coma-engineer..html

Miguel Coma er ingeniør i elektronik og telekommunikation. Han arbejder i dag som IT-arkitekt, skribent, foredragsholder og konsulent.
Efter to årtier i informations- og kommunikationsteknologier (IKT) begyndte Miguel at forske i deres indvirkning på vores klima, miljø og sundhed.
Han arbejder sammen med et netværk af internationale eksperter inden for teknik, fysik, biologi, miljøvidenskab og filosofi for at støtte sit arbejde.
Han skriver, taler og konsulterer om trådløs 5G-teknologi og støtter ingeniørforskning om 5G-energiforbrug på UCLouvain-universitetet, Belgien.
Miguel skriver for magasinet Wall Street International og udgav i 2021 en uafhængig rapport om 5G’s myter, virkninger og implementeringsalternativer.
Han yder politisk rådgivning til den vallonske regering samt Brussels Region Citizens’ 5G Committee, og er medlem af tænketanken AlterNumeris.

Se mere her:
Miljø og Klimakonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
5G’s miljøparadoks:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/5gs-miljoeparadoks/