I en ny undersøgelse af mere end 50.000 koreanske unge havde de, der brugte en smartphone i mere end 4 timer om dagen, højere satser for negativ mental sundhed og brug af stoffer. Jin-Hwa Moon og Jong Ho Cha fra Hanyang University Medical Center, Korea, og kolleger præsenterer disse resultater i open access-tidsskriftet PLOS ONE den 6. december 2023.

Foto: Piermario Eva, Unsplash

“Smartphones er blevet vigtige platforme i unge menneskers liv,” fortæller professor Jong Ho Cha fra Hanyang University Medical Center i en pressemeddelelse. “Unges dagligdag er forbundet til smartphones til forskellige formål, og denne tendens er blevet fremskyndet af skolelukninger og social afstand på grund af COVID-19-udbruddet. Efterhånden som brugen smartphone øges, tyder voksende dokumentation på, at smartphonen er relateret til mange negative helbredseffekter blandt unge.”

Tidligere forskning har vist, at smartphone-brug blandt unge er steget i de senere år, og at brugen kan være forbundet med højere risiko for dårligt helbred – som f.eks. psykiatriske lidelser, søvnproblemer, øjenrelaterede problemer og muskuloskeletale lidelser.

Den koreanske undersøgelse

Moon, Cha og deres kolleger analyserede forholdet mellem unges brug af smartphones og sundhed med data indsamlet i 2017 og i 2020 fra mere end 50.000 unge. De unge er deltagere i en igangværende undersøgelse ‘Korea Youth Risk Behavior Web-based Survey’. Dataene omfattede det omtrentlige antal daglige timer, som hver deltager brugte på en smartphone samt forskellige sundhedsforanstaltninger. Den statistiske analyse anvendte tilbøjelighedsscore som hjælpe til at tage højde for andre faktorer, der kunne være knyttet til sundhedsresultaterne, såsom alder, køn og socioøkonomisk status.

Forskerne fandt, at procentdelen af unge i undersøgelsen, der brugte en smartphone mere end 2 timer om dagen, i 2020 var 85,7 procent – en stigning fra 64,3 procent i 2017. Unge, der brugte en smartphone i mere end 4 timer om dagen, havde højere stress, selvmordstanker og stofmisbrug end dem med under 4 timers brug om dagen. Ifølge undersøgelsen havde unge, der brugte en smartphone 1-2 timer om dagen, færre problemer end unge, der slet ikke brugte en smartphone.

Forfatterne bemærker, at undersøgelsen ikke bekræfter en årsagssammenhæng mellem brugen af smartphone og de negative sundhedsresultater. Ikke desto mindre kan resultaterne hjælpe med at oplyse og give retningslinjer de unge brugs af smartphone – især hvis det daglige brug fortsætter med at stige.

Fra forskningsrapporten:

Effekter af smartphone-brug på mere end 4 timer om dagen på sundhedsresultater

Vi sammenlignede sundhedsresultatvariablerne mellem grupperne > 4 timer om dagen og < 4 timer om dagen (figur 3). Sammenlignet med sundhedsresultaterne for personer, der bruger en smartphone i < 4 timer om dagen, havde de, der brugte en smartphone > 4 timer om dagen, signifikant højere satser for negativ mental sundhed, udbredt stofbrug og en højere fedme (p < 0,001). Tabel 3 afspejler sammenhængen mellem smartphones og sundhedsresultatvariabler før og efter PSM. Blandt de mentale sundhedsresultater var unge, der brugte smartphones i > 4 timer om dagen, mere tilbøjelige til at have et højere niveau af stressopfattelse (justeret OR; 1.16, 95% CI 1.11-1.22), utilfredshed med søvn (1.17, 1.11-1.23) og depressive symptomer (1.22, 1.16-1.28) efter PSM end dem, der brugte en smartphone i < 4 timer. Derudover var smartphone-brug signifikant forbundet med alle selvmordsresultater (selvmordstanker; 1.22, 1.13-1.31). Desuden var hyppig smartphonebrug forbundet med udbredt stofbrug (alkohol; 1,66, 1,57–1,75), smartphone-overafhængighed (2,01, 1,89–2,13) og fedme (1,09, 1,03–1,16). De samlede OR-værdier for udfaldsvariabler faldt, men forblev signifikante efter PSM.

Diskussion

Ved hjælp af en landsdækkende undersøgelse undersøgte vi forholdet mellem brugen af smartphone og sundhedsresultater for koreanske unge. Vores undersøgelse demonstrerede det Curvilinear Relationship mellem tid brugt på smartphone og negative sundhedsresultater med bøjningspunkter snarere end et lineært forhold. Overdreven brug smartphone var relateret til negative adfærdsmæssige sundhedsresultater, som var åbenlyse, når brugstiden oversteg 4 timer om dagen. Dette forhold kan også være i den modsatte retning, da tidligere undersøgelser har vist, at unge med følelsesmæssige reguleringsvanskeligheder kan være mere tilbøjelige til at have et overdrevent brug af smartphone  [25,26].

Den stigende tendens til brug af smartphone i 2010’erne, som anført i litteraturen, er sandsynligvis vedvarende og endda accelererende [9]. Ifølge en canadisk undersøgelse førte COVID-19-udbruddet til stigende ensomhed og depression hos unge, og dette fænomen havde en mere fremtrædende indvirkning på dem med høj brug af sociale medier [27]. Derudover fremskyndede udbruddet den stigende tilgængelighed af onlineuddannelse på mobile enheder på grund af fjernundervisning i lockdown-perioden.

PSU defineres som overdreven smartphone-brug med negative funktionelle konsekvenser. Det er blevet målt på forskellige måder af forskere, såsom ved hjælp af selvadministrerede spørgeskemaer baseret på smartphone-afhængighedsskalaen [28,29] eller brugstid [9,13]. Desuden har nylige undersøgelser undersøgt sammenhængen mellem brugen af smartphone og mental sundhed ved stratificering i henhold til hovedformålet (f.eks. Online shopping, sociale medier, spil) [30,31]. Vi antog dog, at det primære formål med smartphone-brug ikke kunne begrænses til et individuelt formål, da smartphones er blevet teenagers daglige livsplatform. De forskellige målinger af PSU afspejler den manglende konsensus om definitionen.

Vi valgte smartphone-brugstid som en uafhængig variabel, da det er den mest objektive måde at måle smartphone-brug på. Denne undersøgelse fandt Curvilinear Relationship mellem smartphone-brugstid og sundhedsresultater. Dette indebærer, at passende brug af smartphone kan være prosocial, og at brugen af smartphone ikke bør konceptualiseres som en adfærdsmæssig afhængighed som spil og videospil. Børn og teenagere bruger meget tid på smarte enheder som en social platform til relationer med jævnaldrende (f.eks. Tekstbeskeder, sociale netværkstjenester).

En undersøgelse baseret på 2017 KYRBWS viste, at jo mere tid unge bruger på smartphones, jo mere tid bruger de til sociale formål. Med hensyn til sociale formål beskyttede 1-2 timers brugstid mod selvmordsforsøg [13]. Således kan brugen af smartphone til en vis grad overvejes i sociale og udviklingsmæssige sammenhænge. Selvom individuelle udslag var lidt forskellige afhængigt af resultaterne af interesse, synes det generelt acceptabelt at bruge en smartphone i 4 timer om dagen. Ud fra vores resultater synes brugen af smartphones i < 2 timer om dagen endda gavnligt for psykiske resultater sammenlignet med ikke-brug. På grund af tværsnitsdesignet af denne undersøgelse kunne årsagssammenhængen og langtidsvirkningerne imidlertid ikke påvises [19].

Det Curvilinear Relationship, der er vist i vores undersøgelse, rejser spørgsmål vedrørende tidsforbruget af de smarte enheder hos unge. I overensstemmelse med den foregående rapport tyder resultatet på, at en daglig grænse på 2 timer måske ikke er praktisk eller realistisk [17]. AAP-retningslinjer (American Academy of Pediatrics) anbefaler at begrænse brugen af digitale medier hos både børn og unge. Derudover er forældre blevet rådet til at hjælpe børn med sikker brug af sociale medier, herunder indstilling af en slukningstid for enheden i soveværelset, i skolen og 1 time før sengetid [32]. Med hensyn til børn i førskolealderen tyder voksende dokumentation på, at tidlig og langvarig eksponering for digitale medier ændrer mikrostrukturen i hjernens hvide substansintegritet, hvilket kan påvirke den sproglige og kognitive udvikling negativt [33]. Tidligere retningslinjer eller erklæringer er imidlertid ikke baseret på objektive beviser vedrørende tidsgrænsen for brug af smartphones hos unge. Det er endda blevet påvist, at ældre børn og teenagere bruger op til > 11 timer om dagen på medier [34]. Da unge bruger ikke smartphones kun til underholdning, men også til andre formål, herunder uddannelse og kommunikation, bør en 2-timers grænse svarende til den for små børn genovervejes.

Imidlertid viste vores undersøgelse, at negative virkninger på sundhedsresultater manifesterede sig efter 4 timers smartphone-brugstid, hvilket svarer til tidligere undersøgelser [16,17]. Der skal udvises forsigtighed ved fortolkningen af disse resultater, som ikke betyder, at det altid er uønsket at bruge en smartphone i 4 timer om dagen. Evaluering af PSU baseret på brugen af smartphone alene er ikke passende, og en mere omfattende forståelse inklusive aldersgruppe, formål med brug og kulturelle forskelle er påkrævet [35]. Ikke desto mindre, efter at have kontrolleret for flere faktorer, der kunne påvirke sundhedsresultater ved hjælp af PSM, tyder vores resultater på, at brugen af smartphone ud over visse niveauer kan påvirke sundhedsresultaterne betydeligt. Vi analyserede yderligere dataene fra 2017 og 2020 KYRBWS separat, og resultaterne præsenteres i S3 Table. Samlet set påvirkede brugen af smartphone > 4 timer om dagen negative psykiske resultater; områderne i den yderste periferi for hver variabel viste imidlertid et faldende mønster, bortset fra stofmisbrug. Selvom det stadig er vigtigt, bør vi tage højde for egenskaberne ved smartphone penetrering og universalitet, hvilket kan resultere i dynamiske tidsmæssige forhold. Vi antager, at de sundhedsrelaterede effekter af smartphones, som de fleste bekymrer sig om, ikke forværres over tid.

Selvom vores data ikke omfattede en bred vifte af adfærdsmæssige resultater, var sammenhænge mellem brugen af smartphone og negative sundhedsresultater mere fremtrædende i eksternalisering af adfærdsvanskeligheder (f.eks. stofmisbrug) end internalisering af adfærdsvanskeligheder (f.eks. stressopfattelse, depressive symptomer, selvmord). Sarmiento et al. [36]  viste, at PSU var forbundet med internaliserende symptomer, modereret af faktorer som sex og jævnaldrende relationer. Ifølge en nylig observationsundersøgelse var en stigning i brugen af smartphone over et år mere forbundet med eksternaliserende adfærdsvanskeligheder som uopmærksomhed og aggression end internaliseringsvanskeligheder [37]. Brugen af smartphones inducerer mere brugstid ved at tilfredsstille de umiddelbare belønningsbehov hos unge med eksternaliserende adfærdsproblemer. Yderligere observationsundersøgelser, der dækker forskellige adfærdsmæssige resultater, kan belyse de detaljerede sammenhænge blandt dem.

I vores analyse blev forholdet mellem brugen af smartphone og sundhedsresultater mindre fremtrædende efter PSM i regressionsanalyse. Det tyder på, at de miljømæssige faktorer, der overvejes i PSM, påvirker og styrker forbindelsen. For eksempel viste tidligere undersøgelser, at piger havde en højere risiko for smartphone-afhængighed end drenge [38,39]. Vi kunne ikke validere vores antagelse gennem mediationsundersøgelsen på grund af tværsnitsdesignet med kompleks prøveudtagning.

Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse, der behandler sammenhængen mellem brugen af smartphone og forskellige sundhedsresultater hos unge ved hjælp af en landsdækkende undersøgelse ved at anvende PSM, hvilket har fordelen ved at kontrollere for mulige kovariater. Sydkorea har den højeste smartphone-penetrationsrate og nåede så højt som 95% i de seneste undersøgelser [40]. Resultaterne af denne undersøgelse vil give nyttige oplysninger til etablering af retningslinjer for brug af smartphones for unge og unge voksne ved at afspejle de seneste tendenser. Vores undersøgelse var dog underlagt flere begrænsninger. For det første, da vores undersøgelse dækkede en tværsnitsdatabase, kunne årsagssammenhænge mellem smartphone-brug og negative sundhedsresultater ikke bekræftes. For det andet stolede vi på enkeltpersoners egen besvarelse på spørgeskemaer om brugen af smartphone og sundhedsresultater. Den rapporterede brugstid er muligvis ikke et skøn over den faktiske brugstid og kan undervurderes på grund af tendensen til at give socialt ønskelige og acceptable svar. Ikke desto mindre er selvrapporteret brugstid i en landsdækkende repræsentativ undersøgelse blevet brugt i vid udstrækning i lignende undersøgelser, da den afspejler smartphone-brugstid i normale ungdomspopulationer og omfattende afspejler en række formål og situationer, der kan være krævende i journalføring eller eksperimentelle designs [9,41–43]. Endelig kunne vi ikke specificere smartphone-brugstiden i henhold til formålet (f.eks. Brug af sociale medier, tekstbeskeder, uddannelse, online shopping), som kunne have påvirket sundhedsresultaterne på grund af den medfødte begrænsning af vores database.

Afslutningsvis afslørede vores undersøgelse curvilinear relationships mellem smartphone-brugstid og uønskede sundhedsresultater. De negative virkninger af overforbrug af smartphone blev fremtrædende efter 4 timers daglig brugstid. Disse resultater kan hjælpe med at etablere retningslinjer for brug af smartenheder og uddannelsesprogrammer til et passende mediebrug.

Læse mere

Tyskland i PISA-chok: Hvad siger hjerneforskningen om uddannelseskatastrofen og digitaliseringen af ​​læring for børn og unge?

Kræft og andre sundhedsrisici starter ofte der, hvor du bærer din mobil i dagligdagen

Forskning: Kræft i skjoldbruskkirtlen er forbundet med mobiltelefoner og genetiske variationer

Ensidig grå stær efter overdreven brug af mobiltelefon

Hvordan forskning i risikoen ved mobiltelefoni manipuleres

Brug af mobiltelefonen er forbundet med kroniske nyresygdomme

Sædcellerne forsvinder på verdensplan – hvad er årsagen?

Tror du, at den trådløse teknologi er sikker? Læs advarslerne, der er skrevet med småt