Køresyge, elbiler og elektromagnetisk stråling
Foto: Sunnyboy122, Creative Commons
Et stigende antal danskere rapporterer, at de oplever køresyge, når de kører i elbiler. Problemet er så udbredt, at flere hospitaler vil undersøge fænomenet nærmere. Også politiet oplever køresyge i deres elbiler.
At der kan være en forbindelse med elbilens eksponering for elektromagnetiske stråling, nævnes ikke. For i Danmark har “ingen risiko” mantraet fået godt fat, og hvem vil dog have klistret sølvpapirshat eller konspiratoriker på sig.
Skulle elektromagnetiske stråling komme på tale, noteres det hurtigt, at niveauet er langt under ICNIRP’s grænseværdier. Grænseværdier, som dog både er forældede og uden forskningsmæssig validitet.
At magnetiske felter er blevet kategoriseret som “muligvis kræftfremkaldende” for mennesker af WHO’s Internationale Kræftforskningscenter (IARC) siden 2001 glemmes ligeledes i farten.
I 2011 kom elektromagnetisk stråling i samme kategori. Trods at kategorien i dag burde hæves, søger WHO for tiden at hvidvaske risici ved stråling med bias befængte forskningsrapporter.
Stigende køresyge og lægernes forklaring
I januar 2023 satte Rigspolitiet et nyt pilotprojekt i søen, man ville undersøge muligheden for at elektrificere Politiets patruljevogne. Til formålet blev der indkøbt 10 Volkswagen elbiler. I testperioden blev der, ifølge Dansk-politi.dk, oplevet flere tilfælde af køresyge, særligt under udrykning. Det resulterede i mindre lyst til at vælge elbilen fremfor den traditionelle patruljebil.
Det stigende antal tilfælde af køresyge har nu fået Rigshospitalet i samarbejde med DTU og med støtte fra Novo Nordisk Fonden til at undersøge, hvordan man bedst kan behandle og forebygge transportsyge i fremtiden.
Ifølge lederen af Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet Mads Klokker skyldes køresyge i elbiler en kombination af flere ting. Forklaringen skal findes i elbilens anderledes køreegenskaber, men også i vores balanceorgan i det indre øre:
“Det er den voldsomme acceleration og de unaturlige bevægelser, som vi ikke har lært tidligere. Det er den måde, man bremser på ved regenerering, som også er en ny bevægelse. Det er den manglende lyd. Og så er det al den info, der kommer fra skærme, som tager opmærksomhed.”
Generelt må man sige, at der er en total tonedøvhed, når det handler om at inddrage elektromagnetiske felter som en mulig risiko faktor.
EMF-stråling fra biler under kørsel har dog vist sig at bidrage til hovedpine, tørre øjne og sløret syn, nakkestivhed og irritabilitet. Langvarig EMF-stråling i biler kan føre til en øget risiko for forskellige organkræftformer, især for ejere af elbiler bl.a. på grund af det høje niveau af EMF’er under deres sæder.
Hybrid- og elbiler kan være kræftfremkaldende
Joel M. Moskowitz skriver indledningsvis i hans opsummering af risikoen for elektromagnetisk stråling i hybrid- og elbiler (understregningerne er tilføjet):
“Hybrid- og elbiler kan være kræftfremkaldende, da de udsender ekstremt lavfrekvente (ELF) elektromagnetiske felter (EMF). (1) Nylige undersøgelser af EMF udsendt af disse biler har hævdet, at de udgør en kræftrisiko for passagerer i køretøjer, eller at de er sikre.
Desværre er meget af den forskning, der er udført om dette spørgsmål, blevet industrifinansieret af virksomheder med særinteresser på den ene eller den anden side af sagen, som gør det svært at vide, hvilke undersøgelser der er troværdige.
I mellemtiden har adskillige peer-reviewed laboratorieundersøgelser udført over flere årtier fundet biologiske effekter fra begrænset eksponering for ELF EMF. Disse undersøgelser viser, at de EMF-retningslinjerne, der er udarbejdet af den selvudnævnte International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP), er utilstrækkelige til at beskytte vores helbred. Baseret på forskningen har mere end 250 EMF-eksperter underskrevet International EMF Scientist Appeal, som opfordrer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at etablere stærkere retningslinjer for ELF og radiofrekvent EMF. Så selvom EMF-målinger overholder ICNIRP-retningslinjerne, kan passagerer i hybrid- og elbiler stadig have øget risiko for kræft og andre sundhedsproblemer.
I betragtning af at magnetiske felter er blevet betragtet som “muligvis kræftfremkaldende” hos mennesker af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter (IARC) siden 2001, dikterer forsigtighedsprincippet, at vi skal udforme forbruger produkter for at minimere forbrugernes eksponering for ELF EMF. Dette gælder især for hybrid- og elbiler, da førere og passagerer tilbringer betydelige mængder tid i disse køretøjer, og sundhedsrisici stiger med eksponeringens varighed.
I januar 2014 kom SINTEF, (2) Skandinaviens største uafhængige forskningsorganisation, med forslag til retningslinjer for fremstillingsdesign, der kan reducere magnetfelterne i elektriske køretøjer (se nedenfor). Alle bilproducenter bør følge disse retningslinjer for at sikre deres kunders sikkerhed.
Offentligheden bør kræve, at regeringerne i tilstrækkelig grad finansierer højkvalitets forskning i de sundhedsmæssige effekter af elektromagnetiske felter, der er er uafhængige af industrien, for at eliminere eventuelle interessekonflikter. I USA kan større nationale forsknings- og uddannelsesinitiativer finansieres med så lidt som 5 cent om måneden gebyr på mobiltelefonabonnenter.”
Elektromagnetiske felter i fossilbiler
Ved universitetet i Mainz, Tyskland, udførte neuroforsker Dr. Diana Henz tilbage i 2017 test med scanning af hjernen – i en almindelig benzinbil. Eksperimentet demonstrerede alarmerende hjerneeffekter fra WLAN/WIFI og andre elektroniske funktioner i moderne biler. Jo mere elektronik og trådløse enheder der er i bilen, jo mere kan det aflæses på kroppen. (se video)
Forbundet med måleprober satte testpersonen Andreas Scheler (specialist i almen medicin og naturopati) sig bag rattet i sin luksusbil, som var fuldt udstyret med avanceret elektronik. 3 værdier blev målt under forskellige forhold – hjerneaktivitet, hjerteaktivitet og muskelaktivitet.
Koncentrationsevne i bilen
Alle værdier i det stillestående køretøj ligger inden for det normale område, når tændingen er slået fra. Når kun tændingen er slået til, bliver de første ændringer i hjerneaktiviteten tydelige. Hvis klimaanlægget tages i brug, fortsætter belastningen med at stige – især i hjernens frontale region. Hvis mobiltelefonen også er tilsluttet et Bluetooth-håndfrit system, viser hjerneaktiviteten alarmerende værdier: “Efter en detaljeret analyse viser dataene, at der er storstilet aktivering i alle områder af hjernen. Det kan have betydning for koncentrationsevnen og den generelle evne til at køre bil,” fortæller Diana Henz. Når Wi-Fi også er tændt, “viser de tydelige effekter i EEG en stærk ændring i hjerneaktiviteten”. Det, der tidligere kun blev målt i en stillestående bil, intensiveres under kørslen. “Den øgede permanente belastning af hjernen kan føre til udbrændthedslignende symptomer, som manifesterer sig i større irritabilitet, træthed og træthed,” siger forskeren. Mens der blev målt ufarlige værdier i testbilen med forbrændingsmotor, når tændingen er slået fra, er dette ikke engang muligt med en elbil. Dette fremgår af en anden test: “Med denne type køretøj er du aldrig i ro som chauffør. Så snart du sætter dig ind i bilen, er der et meget højt niveau af aktivering i hjerne- og hjerteaktivitet,” forklarer Diana Henz.
Frekvenser i hjernen
Eksperimenterne blev overvåget af Prof. Dr. Wolfgang Schöllhorn fra Institut for Idrætsvidenskab ved Universitetet i Mainz. Hans konklusion: “Bilelektronik udløser frekvenser i hjernen, som normalt kun opstår under stress. Det er meget sandsynligt, at dette også fører til højere spændinger i musklerne, hvilket for eksempel kan manifestere sig i spændinger og smerter i nakke-, skulder- og rygmusklerne.”
Test i både 4G og 5G zoner
I 2020 gennemførte Diana Henz et 5G-eksperiment over to dage, hvor man kørte fra Mainz gennem et 5G testfelt ved Darmstadt. Diana Henz giver dette resume:
“Før eksperimentet forventede jeg ikke nogen signifikante forskelle mellem 4G og 5G i EEG. Desværre blev denne antagelse ikke bekræftet. Vi var overraskede over, hvor stærkt 5G-strålingen påvirkede organismen hos alle køretøjspassagerer: Føreren og en ledsager havde hovedpine efter kun 10 minutter i 5G-zonen, jeg havde stærke mavesmerter, og en af de to testpersoner reagerede med svær diarré umiddelbart efter eksperimentet. Vi følte os fysisk udmattede, og symptomerne forsvandt først flere timer efter forsøget. Hos de elektrofølsomme forsøgspersoner fandt vi en meget stærk generel stressaktivering i de temporale og occipitale områder af hjernen med EEG. Derudover kunne vi se, at 5G-strålingen trænger meget dybt ind i hjernen og også når det limbiske system. Det kan for eksempel påvirke hormonelle kontrolkredsløb og neurotransmittersystemer. Effekterne var signifikant stærkere end i de sammenlignende målinger i 4G-zonen. Vi er kommet til et andet fund, der sandsynligvis vil være banebrydende: Disse dybere lag blev aktiveret selv uden mobiltelefonopkald og onlineaktiviteter – det var nok blot at være i 5G-testfeltet.“
Oversigt over moderne konventionelle bilers trådløse sensorer m.m.
Bortset fra de potentielle sundhedsrisici ved at have et ELF-emitterende batteri til at drive elbilens motor, er der mange andre kilder til EMF-stråling i alle typer biler. Der er over 50 elektroniske styreenheder i moderne biler, hvilket betyder mere end 50 kilder til EMF-stråling. Disse omfatter Bluetooth-forbindelser, trykknapstarter, bilalarmer og betjening af instrumentbrættet.
Selve bilens ramme kan skabe et miljø, der øger eksponeringen for EMF-stråling. Da biler er lavet af metal, skaber det et slags Faraday-bur. Materialets ledende karakter betyder, at de elektroniske signaler har svært ved at forlade bilens interiør, hvilket forstærker eksponeringen.
Kortvarig EMF-stråling fra biler under kørsel har vist sig at bidrage til hovedpine, tørre øjne og sløret syn, nakkestivhed og irritabilitet. Langvarig EMF-stråling i biler kan føre til en øget risiko for forskellige organkræftformer, især for ejere af elbiler på grund af det høje niveau af EMF’er under deres sæder.
Ifølge Theodore P. Metsis, Ph.D., elektrisk, mekanisk og miljøingeniør fra Athen, Grækenland, har moderne konventionelle benzin- og dieseldrevne biler høj lavfrekvent stråling fra mange trådløse sensorer. “EMF’er i en bil i bevægelse med bremser aktiveret + ABS-aktivering kan godt overstige 100 mG. (*) Tilføjelse af RF-stråling fra Bluetooth, Wi-Fi, passagerernes mobiltelefoner, 4G-antennerne langs de store veje plus bilens radarer, de allerede er udstyret med, placeret bagved, til venstre eller højre på køretøjet, vil de samlede EMF- og EMR-felter overskride alle grænser, som mennesker kan tolerere over en længere periode….Mennesker med EHS søger i dag efter modeller fra før 2000, ellers kan de ikke køre dem, og lavfrekvent EMF er meget svær at afskærme.…Biler vil i virkeligheden være mikrobølgeovne på hjul!“
*) Magnetfelter måles i mG (milligauss) eller μT (mikrotesla), 100 mG svarer til 10 μT. Ifølge EUROPAEM EMF-retningslinjer 2016 skal eksponering for ELF magnetfelter minimeres til værdier, der er så lave som mulige i områder, hvor folk opholder sig i længere tid (>4 timer om dagen), max værdien om dagen må højst være 10 mG og i gennemsnit 1 mG.
PDF af Dr. Metsis’ grafik: http://bit.ly/RFcarsMetsis
Der er således rigtig mange forskellige elektriske kilder. Testen udført af Diana Henz viser, at det bør vi opfatte som et problem, hvad enten vi kan mærke det som en gene eller ikke – el-bil eller ej.
Et første tiltag du kan gøre er helt enkelt og til at leve med for de fleste: Slå Wi-Fi og Bluetooth fra i bilen, og sæt mobiltelefonerne som måtte være med i bilen på flytilstand!
Et forskningsdokument ‘Eksponering for RF-elektromagnetiske felter i det tilsluttede køretøj: Undersøgelse af eksisterende og kommende scenarier‘ skriver i deres konklusion:
“Alle undersøgelser, der er analyseret i den aktuelle undersøgelse, viste, at eksponeringsområdet og den absorberede dosis hos bilpassagerer i intet tilfælde var over de sikre grænser for eksponering for den generelle befolkning. Ikke desto mindre skal forskning i EMF-eksponering i den tilsluttede bil i de kommende år adressere stadig åbne udfordringer for at løse mere realistiske scenarier og overveje aspekter, der endnu ikke er undersøgt, såsom samtidig og kombineret eksponering for jord fra flere kilder ved forskellige frekvenser, effekten af eksponeringsscenariets variabilitet og indvirkningen af nye 5G- og 6G-teknologier og meget høje frekvenser i mmWave-båndet på EMF-eksponering i bilen.“
Altså man læner sig om ICNIRP grænseværdierme som ikke overskrides, men ICNIRP’s grænseværdier beskytter kun mod de øjeblikkelige virkninger, når strålingen er så intens, at den opvarmer kroppen med 1 grad i 6 eller 30 minutter. Værdierne forholder sig på ingen måde til de langsigtede biologiske effekter af eksponering for LMF eller EMF. Hertil kommer at rigtig mange mennesker opholde sig i deres bil langt mere end 30 min. om dagen enten når de pendler til og fra arbejde eller fordi bilen er en vigtig del i deres arbejde f.eks. hvis de arbejder som chauffører.
Exposure to RF Electromagnetic Fields in the Connected Vehicle: Survey of Existing and Forthcoming Scenarios.G. Tognola et al. april 2022. IEEE Access. doi: 10.1109/ACCESS.2022.3170035.
Open access paper:
https://ieeexplore.ieee.org/stamp/stamp.jsp?tp=&arnumber=9762806&isnumber=6514899
Abstrakt
Fremtidige køretøjer vil i stigende grad blive forbundet for at muliggøre nye applikationer og forbedre sikkerheden, trafikeffektiviteten og komforten gennem brugen af adskillige trådløse adgangsteknologier, lige fra køretøj til alt (V2X) tilslutning til bilradarsensor og Internet of Things (IoT) teknologier til trådløse sensornetværk i bilen. Disse teknologier spænder over radiofrekvensområdet (RF), fra et par hundrede MHz som i et netværk af sensorer i bilen til hundredvis af GHz som i bilradarer, der bruges til registrering af passagerer i køretøjer og avancerede førerassistentsystemer. Køretøjspassagerer og trafikanter i nærheden af det tilsluttede køretøj bliver således dagligt nedsænket i et multi-source og multi-band elektromagnetisk felt (EMF) genereret af sådanne teknologier. Dette papir er den første omfattende og specifikke undersøgelse om EMF-eksponering genereret af hele ensemblet af forbindelsesteknologier i biler. For hver teknologi beskriver vi hovedegenskaberne, relevante standarder, applikationsdomænet og den typiske anvendelse i moderne biler. Vi beskriver derefter udførligt de EMF-eksponeringsscenarier, der er resultatet af sådanne teknologier, ved at genoptage og sammenligne resultaterne fra tidligere undersøgelser af eksponeringen i bilen. Resultater fra tidligere undersøgelser tydede på, at EMF-eksponering i intet tilfælde var over de sikre grænser for den generelle befolkning. Til sidst diskuteres åbne udfordringer for en mere realistisk karakterisering af EMF-eksponeringsscenariet i den tilsluttede bil.
Noter:
1) Ekstremt lav frekvens (ELF) EMF-stråling udsendes fra alle elektroniske enheder, og udsendes fra deres batterier, dele og interne kredsløb.
2) Otte forskellige elbiler (herunder fuldt elektriske køretøjer, hybrid-, plug-in hybrid- og brændselscellekøretøjer), to konventionelle benzin- og en dieselbil blev brugt til at studere niveauet af magnetfeltet inde i bilerne.
Resultaterne blev analyseret ved hjælp af de vægtede feltværdier med en filterfunktion, der afspejler frekvensafhængigheden af referenceniveauerne for multifrekvenseksponering som anbefalet af ICNIRP i Retningslinjer for begrænsning af eksponering for tidsvarierende elektriske og magnetiske felter (1 Hz til 100 kHz).
Evalueringen af resultaterne viste, at den maksimale eksponering i fodområdet er 20 % af ICNIRP-niveauet for elektriske køretøjer (ved opstart) sammenlignet med ca. 10 % for de målte biler med forbrændingsmotor. I området omkring hovedet var værdierne nede på 2 % af ICNIRP-niveauerne.
På baggrund af målingerne og et omfattende simuleringsarbejde nåede projektet frem til følgende designretningslinjer for om nødvendigt at minimere magnetfeltet i elektriske køretøjer:
Vedr. kabler skal de lægges på en måde der minimere EMF-emissionen og videre hedder det om:
Motorer
- Hvor det er muligt, skal motoren installeres længere væk fra passagersædeområdet, og dens rotationsakse bør ikke pege mod sædeområdet.
- Hvis vægten tillader det, bør motorhuset være lavet af stål i stedet for aluminium, da førstnævnte har en meget bedre afskærmningseffekt.
- Hvis afstanden mellem motor- og passagersædeområdet er mindre end 500 mm, bør der anvendes nogle former for afskærmning. For eksempel kan en stålplade placeres mellem motoren og passagersædeområdet
- Motorhuset skal være elektrisk godt forbundet med køretøjets metalchassis for at minimere ethvert elektrisk potentiale.
- Inverter og motor skal monteres så tæt som muligt på hinanden for at minimere kabellængden mellem de to.
Batterier
- Da batterierne distribueres, kan strømmene i batterierne og i samkøringslinjerne blive en væsentlig kilde til EMF-emission, og de bør placeres så langt væk som muligt fra passagersæderne. Hvis afstanden mellem batteriet og passagersædeområdet er mindre end 200 mm, skal der bruges stålskjolde til at adskille batterierne og siddeområdet.
- Kablerne, der forbinder battericellerne, bør ikke danne en sløjfe, og hvor det er muligt, skal forbindelserne for den positive polaritet være så tæt som muligt på forbindelserne med den negative polaritet.
Læs mer her:
