Kan Sundhedsstyrelsen garantere dit helbred mod mobilstråling?

Spørgeguide.

En kort introduktion til Sundhedsstyrelsen og Strålingsenheden (SIS) finder du her. En mere uddybet introduktion får du her.

Den lille spørgeguide finder her.

Du bestemmer naturligvis selv, hvad du vil spørge om og hvordan, men herunder er nogle forslag til spørgsmål med udgangspunkt til Sundhedsstyrelsens egen tekst på deres hjemmeside. Kontakt info finder du nederst her på siden.

Internationale anbefalinger og forskning

Styrelsen skriver under Stråling i hverdagen:

“Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende ikke-ioniserende stråling som for eksempel radiobølger eller mikrobølger. Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har endvidere et tæt samarbejde med strålebeskyttelsesmyndighederne i de øvrige nordiske lande.” (5. maj 2019)

Spørgsmål:
– Hvad er det for en konkret international forskning man følger , og som lægger til grund for Styrelsens vurderinger?
– Hvad er begrundelsen for, at man ikke følger Europarådets anbefaling fra 2011 om at følge Forsigtighedsprincippet?

Grænseværdier

Styrelsen skriver i et afsnit om grænseværdier:

“De grænseværdier, der bruges i Danmark, har baggrund i anbefalinger fra Det Europæiske Råd, der er baseret på værdier fastlagt af den internationale kommission for ikke-ioniserende stråling (ICNIRP). Disse grænseværdier bliver fulgt i de fleste europæiske lande, herunder de øvrige nordiske lande.”
(….)
“Enkelte europæiske lande har med forskellige begrundelser fastsat egne grænseværdier for befolkningens udsættelse for radio- og mikrobølger.
Begrundelsen for dette kan være en påstået øget sygdomsrisiko, frygt i befolkningen eller andre forhold. Fastsættelsen af disse specifikke nationale grænseværdier vurderes ikke at have baggrund i videnskabelig forskning eller i de internationale anbefalinger sat af EU eller WHO.“
(5. maj 2019)

Spørgsmål:
– Hvorfra ved Styrelsen, at de lande der ikke følger Danmarks ultra høje grænseværdi ikke har baggrund i videnskabelig forskning?
– Har styrelsen kendskab til den forskning som disse lande henviser til?
– Styrelsen henviser flere steder på sin hjemmeside til, at man ønsker at følge et forsigtighedsprincip. Hvad er grunden til at man ikke følger disse andre landes mere forsigtige tilgang?

Biologiske effekter

Styrelsen skriver flg. under et afsnit om International forskning i trådløse teknologier:

“Nogle videnskabelige undersøgelser har vist, at radio- og mikrobølger kan forårsage biologiske effekter på celleniveau, uden at cellerne opvarmes – altså også ved intensiteter, der ligger langt under de nuværende grænseværdier. Der findes dog ikke biologiske modeller, der kan forklare hvorvidt og hvordan disse effekter på celleniveau kan påvirke organismen som helhed.“
(27 aug. 2019)

Spørgsmål:
– Hvad er effekterne på celle niveau?
– Når celler bliver påvirket må det indikere effekter? Er det så ikke netop her Forsigtighedsprincippet må komme i spil – indtil man har fundet ud af hvad der sker?

Videre skriver styrelsen:

“Skønt mange velunderbyggede studier er foretaget, er der fortsat ikke videnskabelig enighed om, hvordan de påviste effekter kan medføre skader i organismen. Internationalt vurderes det derfor, at der fortsat er behov for yderligere cellebiologiske studier med klare og reproducerbare resultater, før der kan dannes grundlag for eventuelt at ændre de internationale anbefalinger og grænseværdier.” (27. aug. 2019)

Spørgsmål:
– Var det netop ikke derfor at Europarådet anbefalede sit Forsigtighedsprincip tilbage i 2011?
– Hvad er begrundelsen for ikke at følge dette Forsigtighedsprincip?
– Hvordan har styrelsen påtaget sig et nationalt ansvar?
– Hvilke undersøgelser har styrelsen sat i gang?

Helbredsrisici

Under afsnittet skriver styrelsen:

“Det samlede nuværende vidensgrundlag tyder ikke på, at normal dagligdags brug af trådløse teknologier har negativ virkning på befolkningens helbred.
Da den udbredte brug af de trådløse teknologier fortsat er relativt ny, vil studier af eventuelle langtidseffekter dog være påkrævede lang tid fremover.” (5. maj 2019)

Styrelsen henviser videre til WHO’s klassifikation af elektromagnetisk stråling til 2B: Muligvis kræftfremkaldende. Styrelsen skriver videre at:

“Det betyder, at det ikke er muligt at udelukke en sammenhæng mellem udsættelse for radio- og mikrobølger og udvikling af kræft.” (5. maj 2019)

Spørgsmål:
– Hvordan vil styrelsen begrunde, at man ud fra disse formuleringer ikke læner sig op ad Europarådets anbefaling fra 2011?
– Hvad er begrundelsen for, at man med denne viden fastholder en grænseværdi, der er 10.000 gange højere end den af Europarådet anbefalede?

Spørgsmål og svar om mobiltelefoni

I dette afsnit svarer styrelsen på flere spørgsmål de selv stiller (afsnittet er fra 27. aug. 2019). Bla. om:

Børns sikkerhed
“Resultaterne af den forskning, der er offentliggjort indtil nu, giver ikke grundlag for at konkludere, at brugen af mobiltelefon og trådløse netværk giver risiko for helbredsskader, herunder en øget risiko for kræft. Dette hverken for børn eller for voksne. “

Spørgsmål:
– Hvad er det for konkret forskning hvorfra styrelsen kan konkludere, at der ikke er risiko for kræft – specielt for børn?

Styrelsen skriver videre:

“Børns hoveder er dog mindre end voksnes, og hjerneskallen hos børn er tyndere end hos voksne. Det betyder, at radio- og mikrobølger relativt set kan trænge længere ind i hovedet hos børn sammenlignet med voksne. Hjernevævet er desuden under udvikling fra fødslen og helt ind i puberteten, hvilket medfører, at hjernevævet hos børn og teenagere kan være mere sårbart end voksnes. Desuden mangler der viden om effekten af længere tids brug af de trådløse teknologier.”

Spørgsmål:
– Når børn ifølge styrelsen er ret så sårbare, hvilken begrundelsen og med hvilken ret vurderer styrelsen, at børn alligevel skal udsættes for denne risiko?

Både generelt og under afsnittet om børn skriver styrelsen:

“Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale.”

Spørgsmål:
– Hvordan kan styrelsen på med den ene hånd fritage mobiltelefon fra at være kraft fremkaldende og med den anden sige til forældrene at deres børn slet ikke bør tale i mobiltelefon?
– Hvis det er styrelsens hovedopgave “at sikre arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø mod skader” og endvidere at
“Sundhedsstyrelsen er den eneste offentlige institution med overordnet ansvar for strålebeskyttelse og med faglig viden og kompetence på hele området.” hvordan kan man så tillade sig at vores børn udsættes for en så livstruende mulig fare?

Den stigende forekomst af hjernekræft

Afsnittet slutter af med et spørgsmål om den stigende hjernekræft. Styrelsen skriver:

“Statistikkerne over kræfttilfælde har vist øget forekomst af flere kræftformer i løbet af de sidste 25 år. Heriblandt hjernekræft, som i 2015 udgjorde cirka 5 % af alle rapporterede kræfttilfælde. Det svarer til, at ca. 30 ud af 100.000 personer i 2015 blev diagnosticeret med hjernekræft. Det er dog ikke vist, at stigningen i antal tilfælde af hjernekræft kan henføres til den øgede brug af mobiltelefoner. Kræftstatistikkerne kan udelukkende bruges til at sige noget om forekomsten af kræft, men ikke til at sige noget om årsagen.
På baggrund af det nuværende videnskabelige grundlag kan man hverken be- eller afkræfte en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft.”

Spørgsmål:
– Hvordan kan styrelsen få sig selv til at skrive at det ikke er “vist, at stigningen i antal tilfælde af hjernekræft kan henføres til den øgede brug af mobiltelefoner.” Det blev netop dokumenteret under en høring i Folketinget i maj 2019, at der er en stigning af Glioblastoma en hjernekræftform man ved er knyttet til elektromagnetisk stråling. En tilsvarende stigning er konstateret i både England, Holland og Sverige (for dokumentation se her)

5G

I afsnittet om 5G skriver styrelsen:

“Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at være bekymret for, at der skulle være en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Målinger viser, at den samlede stråling fra mobiltelefoner, wifi og andet apparatur, som i dag udsender ikke-ioniserende stråling, er svag og ligger langt under grænseværdierne for, hvad der er sundhedsskadeligt. Baseret på den tilgængelige viden har vi ingen grund til at tro, at 5G vil ændre på det.”

Spørgsmål:
– Hvilke studier underbygger Sundhedsstyrelsen sin udtalelse om at man ikke ser nogen grund til at 5G er sundhedsskadeligt?
– Styrelsen henviser til at grænseværdierne ikke bliver overskredet. Hvordan synes styrelsen den forklaring giver mening, når grænseværdien ligger så høj at den næppe vil bliver overskredet? Er der ikke tale om en ret så falsk tryghed?

I et brev fra Sundhedsstyrelsen til Energistyrelsen undsiger Sundhedsstyrelsens strålingsmedarbejder Anders Ravnsborg Beierholm 5. marts 2019, at Sundhedsstyrelsen skulle være i stand til at fortælle bekymrede borgere noget som helst om 5G:

”Vi har i tidligere korrespondance understreget, at vi stadig mangler den helt nødvendige, robuste information, som er nødvendig for at kunne foretage en valid sundhedsfaglig vurdering. Derfor undrer det umiddelbart, at Energistyrelsen i sine svar til bekymrede borgere uden videre henviser til Sundhedsstyrelsen”

Den korrespondance han henviser er bl.a. et internt brev 20. december 2018 – cirka to uger efter et møde mellem Sundhedsstyrelsens og Energistyrelsen. Her skriver Sundhedsstyrelsens strålingsfaglige ekspert til en medarbejder i Energistyrelsen for at specificere, hvad Sundhedsstyrelsen bør vide for at kunne foretage en sundhedsfaglig vurdering.

I forhold til eksponering af brugere spørges der til ”worst-case situationer (jf. eksemplet med passager i en bus, der streamerdata på deres mobiltelefon”
og videre
”Da der som bekendt forventeligt er tale om komplicerede sende mønstre, kan det her tilføjes, at forholdet imellem maksimale måleværdier (”peak-værdier” og gennemsnitsværdier bør adressere. Usikkerheden omkring brug af højere frekvenser op til 70 GHz bør ligeledes imødegås med konkrete beregninger og målinger.”

Spørgsmål:
– Hvilke svar har styrelsen fået på ovenstående spørgsmål siden styrelsen fortsat kan skrive, “at man ikke ser nogen grund til at 5G er sundhedsskadeligt”?

Kontaktoplysninger

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS)
Knapholm 7, 2730 Herlev
sis@sis.dk
Telefon: 72 22 74 00 
Døgnvagt: 44 94 37 73 (ved uheld med radioaktive stoffer og stråling)

Åbningstider
Mandag-fredag 8.30-15.30
Sundhedsstyrelsen og pressetelefonen har lukket fredag efter Kristi himmelfartsdag samt mellem jul og nytår.