Astronomer vedtager resolution for beskyttelse af den mørke og stille himmel både på jorden og i rummet
The International Astronomical Union’s generalforsamling – IAU GA 2024 – blev i år afholdt i Cape Town den 6. – 15. august. Det er den 32. generalforsamling og den første, der finder sted i Afrika.
På konferencen blev der vedtaget en resolution for at styrke arbejdet med at beskytte den mørke og stille himmel både på jorden og i rummet.
Konferencen byggede grundlæggende på tre søjler. Den ene var tilgængelighed, den anden påvirkning, og den tredje var bæredygtighed, fortalte Dr. Kevin Govender, formand for IAU’s generalforsamling 2024, til IFLScience. IFLScience er et britisk videnskabeligt websted, der er en del af LabX Media Group.
Artikel i IFLScience fra den 19. august 2024 sætter fokus på konferencen. Du får her et uddrag.
Lysforurening
“Et problem for os med lysforurening på jorden er den igangværende verdensomspændende overgang til LED-teknologi, som har gjort brug lys om natten meget billigt,” sagde Dr. John Barentine, adm. dir. og hovedkonsulent hos Dark Sky Consulting, til IFLScience. “I det sidste årti er nattehimlens lysstyrke steget rundt om i verden i størrelsesordenen omkring 10 procent om året i gennemsnit.”
Overgangen til den billige LED belysning har bl.a. betydet, at det nu er muligt at belyse områder natten lang, også på steder, der ikke før var oplyste, simpelthen fordi det er meget billigt. Et eksempel kan være projektører på en industriparkeringsplads, selv når der ikke er nogen på stedet.
Lysforurening påvirker både astronomien og nydelsen af nattehimlen, men det påvirker også vores krops naturlige rytmer, hvilket fører til søvnløshed. Hertil kommer påvirkningen på dyr, planter og andre levende organismer, som er afhængige af himlen og mørket for at leve og trives.
“En af de største udfordringer har været at øge bevidstheden om vigtigheden af bevarelsen af en mørk himmel. Mens folk mere intuitivt forstår, hvordan lysforurening påvirker astronomi, er dens effekter på biodiversitet, sundhed og arv sværere at kommunikere,” fortæller Samyukta Manikuma, afdelingspræsident hos DarkSky Kenya.
“Vi forsøger stadig at udvikle og forfine vores budskab for at understrege, at der er en win-win situation – at det er muligt at have ansvarligt designet, effektivt lys og samtidig minimere lysforurening,” udtalte Carol Nyaguthii, sekretær for DarkSky Kenya, til IFLScience.
Smart design, timere, bevægelsessensorer og forskellige farver er nogle af de måder, hvorpå lysforurening kan mindskes. En del af problemet kommer dog ikke fra jorden, men fra satellitter.
Satellitter
I juni 2024 var der 11.780 satellitter i kredsløb, hvoraf 6.050 var fra SpaceX’s megakonstellation Starlink. Starlink sigter mod mindst at fordoble antallet og ideelt set at få seks gange så mange satellitter ud i rummet. Hertil kommer de mange private og offentlige organisationer, der ligeledes planlægger opsendelse af satellitter.
Satellitterne udsender ikke kun lys, men også radiobølger som sendes ned på områder på Jorden, hvor der normalt er meget lidt radiofrekvens. Forskerne ønsker at sikre, at adgangen til rummet ikke sker på bekostning af mulighederne for at studere universet.
“Himlen er en ressource, mener jeg, som er tilgængelig for alle. Og der er så meget derude inden for astronomi, som vi endnu ikke kender. Det øgede antal satellitter udgør en risiko for vores evne til rent faktisk at se og lære flere ting. Og jeg tror, at vi kan forsøge at samarbejde om at holde himlen mørk, at holde den stille, så vi fortsat er i stand til at lave observationer og lave videnskab,” fortæller Dr. Wendy Williams, der er forsker på SKA-observatoriet.
Med de 300.000 satellitter, der forventes at være i kredsløb i løbet af det næste årti, er det afgørende problem, at der er megen lidt regulering på nationalt og internationalt plan for at holde lys- og radioforurening nede på et minimum.
Federal Communications Commission i USA, kræver eksempelvis at operatører har en koordineringsaftale med National Science Foundation for at holde lysforureningen på et minimum. Ifølge Dr. Andrew Williams fra European Southern Observatory (ESO) er det “obligatorisk at have denne koordineringsaftale, men den kræver faktisk ikke nogen specifik grænse eller tærskel eller lysstyrkekrav.”
Ifølge IFLScience understregede deltagerne på konferencen, at de private virksomheder engagerer sig og lytter til bekymringen. De er villige til at ændre satellitdesign, slukke for senderne over specifikke regioner osv.
“Satellitoperatørerne har ret til at være i rummet, ligesom vi har ret til at få adgang til rummet til astronomiske formål. Så vi arbejder aktivt sammen med dem for at forsøge at finde en løsning, hvor der er så stor enighed om det grundlæggende, som vi kan nå, hvor de er i stand til at udføre deres aktiviteter uden at forårsage unødig indblanding i det, vi laver.” ifølge Dr Barentine.
Men efterhånden som antallet af operatører vokser, bliver en-til-en-interaktioner med 20 eller 50 forskellige operatører umulige at administrere, derfor er det afgørende med klare regler og forskrifter for den langsigtede beskyttelse af nattehimlen og en sikker drift af satellitter i rummet.
Rumaffald
“Den Europæiske Rumorganisation har obligatoriske standarder for afbødning af rumaffald, og de gennemgår nu en proces med at opdatere disse,” fortæller Dr. Williams til IFLScience. “De har Clean Space-programmet, og vi har formået at få mørk og stille himmel som et område, der nu er en del af denne Space Debris Mitigation Standard.”
Risikoen for rumaffald er alvorlig, og rumindustrien er opmærksom på disse krav. Tilføjelse af Dark and Quiet Sky-beskyttelse gør det nemmere at vide, hvad private virksomheder skal gøre. Alligevel anmodes der konstant om klare regler.
“Det, vi håber på i det lange løb, er, at FN-komiteen vil gøre det lidt mere formaliseret og vil starte processen med at udvikle en form for principper for beskyttelse af den mørke og stille himmel.” hedder det afslutningsvis fra fra Dr. Williams, som er ESO’s repræsentant i FN’s Komité for Fredelig Brug af Det Ydre Rum.