Billede: Pete Linforth, Pixabay

Rødderne til nutidens transhumanisme går historisk langt tilbage.

Del 2/3.

Den tredelte artikelserie er skrevet af Birgit Naujeck (*) og er udgivet på Rubikon, et tysk kritisk magasin, der rapporterer om emner, der ikke findes i mainstream medierne. Anden del af artiklen fra Rubikon er her oversat til dansk.

I anden del går Birgit Naujeck lidt længere tilbage for bedre at forstå, hvordan perversionen af videnskaben, kendt som eugenik, som en ny videnskabelig religion opstod i det 19. århundrede.

Introduktion

Hverken singularitet (a) eller transhumanisme er på nogen måde nye begreber, der er opstået i hovedet hos de store lederne af the Great Reset; disse moderne præster, hvor magtfulde de end synes at være, er de ikke kreative. Selve essensen af singulariteten og transhumanismen har sin oprindelse i de tidligste formuleringer af Galton (b) og Nietzsche (c). I sit tredelte essay vil Birgit Naujeck fortælle historien om gammeldags eugenik frem mod den moderne transhumanisme, der gør brug af kybernetik. Første del handler om reorganiseringen af racehygiejnebevægelsen efter Anden Verdenskrig, som fulgte Sir Julian Huxleys krav om at “at gøre det utænkelige tænkeligt igen”. I anden del går hun lidt længere tilbage for bedre at forstå, hvordan perversionen af videnskaben, kendt som eugenik, som en ny videnskabelig religion opstod i det 19. århundrede. I tredje del udforsker forfatteren rødderne til de ideer, der karakteriserer nutidens unipolære paradigme, som gemmer sig bag det milliardær-autoriserede Great Reset af verdenscivilisationen.

Plandemien og krigen i Ukraine, som Vesten delvis er skyld i, giver os udsigt til og håb om en bedre fremtid på trods af den totalitære tilgang. Flere og flere mennesker i Vesten anerkender deres frakendelse af rettigheder fra Deep State. Efterhånden som det USA-ledede Vesten fremmer et unipolært paradigme af verdensregering, affolkning og nulsumstænkning, et program med kontrollerede pandemier og krige, er der dannet en multipolær alliance, der er i færd med at omforme den suveræne nationalstat omkring et paradigme langsigtet tænkning, videnskabelig optimisme og win-win samarbejde.

At anerkende disse to modsatrettede paradigmer er nu vigtigere end nogensinde for at forhindre den endnu dybt foruroligende ånd hos de store nulstillede arkitekter, der nu driver samfundet ind i en “fjerde industriel revolution” i troen på, at automatisering og kunstig intelligens vil gøre det meste af menneskeheden overflødig. World Economic Forum’s stjernefilosof Yuval Harari, har gentagne gange beskrevet dette perspektiv:

“Teknologi kan transformere det menneskelige samfund og meningen med menneskelivet på mange måder, fra at skabe en global ubrugelig klasse til fremkomsten af ​​datakolonialisme og digitale diktaturer.”

Statssystemet i det 19. århundrede beskrives indiskutabelt som et multipolært system; flere stater delte magten ligeligt på verdensscenen. Lige så ubestrideligt beskrives anden halvdel af det 20. århundrede som bipolar, et udtryk fra den kolde krigs tid. Verden var opdelt i en vestlig halvkugle, ledet af USA, og en østlig halvkugle, ledet af USSR. Efter folkerevolutionen i DDR i 1989, Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud stod det klart, at USA havde været den eneste tilbageværende supermagt siden begyndelsen af ​​1990’erne. Den amerikanske professor og forfatter William Wohlforth taler allerede i denne sammenhæng om et mono- eller unipolært system.

Slutningen af det 19. århundrede

At vi gentagne gange står ved en korsvej af verdenssystemer, har primært at gøre med de gennembrud inden for videnskab og statshåndværk i slutningen af ​​det 19. århundrede, der førte til den nye petrokemiske/elektroniske tidsalder. Forskere i atomfysik som Marie Curie, Wilhelm Conrad Röntgen, Antoine Becquerel, Max Planck, Albert Einstein og så videre ændrede ideen om energi, materie, rum og tid. Det hidtil gyldige grundlag for Malthus’ befolkningslov blev derved ødelagt; menneskelige opfindelser overskred naturens grænser – præstedømmet, der kontrollerer befolkningstilvæksten fra oven, fra nationerne, var moden til mølkassen.

Robert Thomas Malthus er berygtet for sin udtalelse om, at et omfattende sammenbrud af fødevareforsyningen ville være nyttigt, fordi det ville udrydde de fattige. Hans fiktive scenarie blev senere kaldt den malthusianske katastrofe. Malthus er vigtig, fordi hans ideer førte til fremkomsten af et nyt videnskabsområde, som til sidst bestemte forløbet af menneskets historie i over 200 år. Charles Darwin, en beundrer af begrebet malthusiansk katastrofe, udviklede evolutionsteorien. Et af hovedprincipperne var “survival of the fittest”.

En af Darwins fætre, Francis Galton, udviklede biometri i 1870’erne for at spore racekarakteristika, genetisk udvikling og for at bestemme, hvem der skulle have lov til at formere sig. Verdens velhavende klasser, og især monarkiske familier i særdeleshed, der tidligere var besat af forplantning og fyldt med en dyb foragt for underklassen, omfavnede den nye videnskab og begyndte at påtvinge dens mål med den største heftighed verden over.

Galton så selv en mulighed for menneskehedens fremskridt fra Darwins evolutionsteori med anvendte fundamentale samfundsprincipper til socialdarwinisme. Darwin-Wedgewood, Galton og Huxley familierne var så besat af deres nye teori om socialt design, at de lovede kun at reproducere inden for deres familier. De forudsagde fejlagtigt, at de ville producere overmennesker på få generationer. Den nye pseudovidenskab gav kun den falske begrundelse for indavl, som havde været udbredt blandt eliterne i tusinder af år. Eksperimentet med disse familier var en katastrofe. Efter kun få generationer med incest døde mange af deres afkom i fødslen eller var fysisk eller psykisk handicappede.

Uinteresseret i imperiets politik for eugenik var der en eksplosion af videnskabelige undersøgelser og opfindelser på det europæiske kontinent og i den nye amerikanske republik, ledsaget af en voksende folkelig interesse for disse emner.

Et udbredt privat imperium var vokset op omkring British East India Company, som konsoliderede kontrollen over global finans og handel på tværs af havene. Dette imperium så befolkningens spirende optimisme som en dødelig trussel mod dens magt. Frem for alt frygtede den udviklingen af ​​nationalstaten som bærer af videnskabelige fremskridt. Men sådanne fremskridt ville give nationer den økonomiske magt til at modstå imperiet. Frem for alt ville selve fremskridtsånden forvandle mennesker og gøre dem uvillige til at underkaste sig noget system af tyranni. Lederne af det britiske imperium søgte løsninger for at imødegå den eksistentielle udfordring: systemet med hobbesiansk “nulsum” geopolitik (1) måtte ikke undermineres.

Ud over alt dette var der også strategiske alliancer i denne periode, såsom mellem Rusland og USA (2), hvilket betød endnu et nederlag for de britiske aktiviteter både i City of London og på Wall Street, i slaveriet i det sydlige USA og i Britisk Canada. Et nyt globalt system blev bygget, da statsmænd vedtog det “amerikanske system for politisk økonomi” (3) for at befri deres nationer fra manipulation af imperiet. Mens det amerikanske system var et fundamentalt åbent system baseret på ubegrænsede teknologiske fremskridt og underordnelse af penge under national suverænitet, var det britiske system grundlæggende lukket og baseret på tilbedelse og kontrol af penge af private finansfolk, gældsslaveri og spekulation. For at sige det ligeud, mens den ene fokuserede på produktion, plyndrede den anden blot som en parasit.

Henry C. Carey gjorde denne dikotomi klar, da han forudså den globale karakter af den forestående amerikanske borgerkrig i sit værk “Harmony of Interests” fra 1852″: “Verdenen står overfor to systemer; den ene er rettet mod at øge andelen af mennesker og kapital, der beskæftiger sig med handel og transport, og dermed reducere andelen, der beskæftiger sig med produktion af handlede varer, med nødvendigvis reduceret afkast for alles arbejde; mens den anden sigter mod at øge andelen, der beskæftiger sig med produktionsarbejde samt at reducere andelen, der beskæftiger sig med handel og transport, med øget udbytte for alle, hvilket giver god løn til arbejderen og god fortjeneste til kapitalejeren (…). Man stræber efter forarmelse, uvidenhed, affolkning og barbari; den anden for at øge rigdom, komfort, intelligens, kombination af handlinger og civilisation. Den ene stræber efter generel krig, den anden efter generel fred. Den ene er det engelske system; den anden kan vi med stolthed kalde det amerikanske system, for det er det eneste, der nogensinde er udviklet, hvis tendens har været at forbedre og samtidig udligne menneskers udligne forholdene for mennesker over hele verden” (side 41).

Carey uddybede sin teori om økonomi som ikke et nulsumssystem i sin anti-malthusianske afhandling Unity of Law og påpegede, at alle skal have gavn af udviklingen af ​​mental og fysisk styrke.

I 1890 præsenterede William Gilpin i sin bog Cosmopolitan Railway dybtgående undersøgelser af jernbaneprojekter, der ville forbinde alle dele af verden som en del af en ny kultur af videnskabelige og teknologiske fremskridt for alle. Gilpin påpegede udtrykkeligt, at dette system ville blive finansieret af nationale banker, der ville skabe langsigtet produktiv kredit, protektionisme og universel uddannelse til gavn for alle; en bog om en fremtidig postkolonial verden.

Carey, Gilpin, men også andre malede en fremtid for alle, uanset hud- eller øjenfarve, køn, bopæl, alder osv. Alle bør kunne udøve deres ret til at deltage.

Imperiets svar

Det britiske imperium ville dog ikke og skulle ikke gå under uden kamp; en ny storslået imperialistisk strategi var ved at blive formuleret i det ideologiske nervecenter i Cambridge og Royal Society.

I 1865 grundlagde en gruppe forskere ledet af Thomas Huxley (4), Joseph Hooker (Darwins nærmeste ven) og Herbert Spencer (grundlægger af social darwinisme og medredaktør af Economist) X-Club (5). Mandatet var klart til at reformere Storbritanniens globale imperialistiske strategi. Målet: at formulere videnskaben om grænser som grundlag for en oligarkisk økonomi for eliten, der fulgte Thomas Malthus’ matematiske princip om befolkningstilvækst.

Malthus og de senere ledere af X-Club mente, at naturen gav den herskende klasse visse midler til at udføre denne vigtige opgave – nemlig krig, hungersnød og sygdom – og Malthus forklarede dette detaljeret i sit “Essay on Population” (1799): “Vi bør lette naturens operationer med at frembringe denne dødelighed, snarere end tåbeligt og forgæves at stræbe efter at hindre det; og hvis vi frygter den alt for hyppige lidelse af den frygtelige form for hungersnød, bør vi nidkært opmuntre de andre former for ødelæggelse, som vi pålægger naturen. I vores byer bør vi indsnævre gaderne, presse flere mennesker ind i husene og bejle til pestens tilbagevenden.”

X-Club’s støtte til Darwins teori om naturlig udvælgelse var i denne henseende mindre en videnskabelig end en politisk beslutning, da Darwin senere indrømmede i sin selvbiografi, at hans egen teori opstod direkte fra hans undersøgelse af Malthus’ skrifter: “I oktober 1838 15 måneder efter påbegyndelsen af ​​min systematiske undersøgelse læste jeg tilfældigvis Malthus om befolkning for fornøjelsens skyld, og efter at have været forberedt ved lang iagttagelse af dyrs og planters vaner, til at overvære den kamp for tilværelsen, der fandt sted overalt, da jeg greb den, indså straks, at under disse omstændigheder ville gunstige variationer have tendens til at blive bevaret, og ugunstige ville blive ødelagt. Resultatet ville være dannelsen af ​​en ny art. Så her havde jeg endelig en teori at arbejde med.”

Ved at universalisere Malthus til al levende skabelse slørede X-Club den kvalitative sondring mellem mennesker og aber, hvilket gavner et imperium, der kun kan kontrollere mennesker, hvis de bruger junglens lov som standard for moral. Omfavnende praksis og identitetsdannelse og ikke noget rent moralsk.

Huxley besluttede snart, at gruppen skulle starte et magasin for at sprede deres propaganda. Tidsskriftet Nature (6) blev grundlagt i 1869 og indeholdt artikler af Huxley og flere medlemmer af X-Club. Det dybere formål med X-Club og dets magasin var at omdefinere alle grene af videnskaben baseret på en statistisk-empirisk fortolkning af universet, der benægtede eksistensen af kreativ fornuft i mennesket og naturen.

Videnskaben er blevet forvandlet fra den grænseløse udforskning og perfektion af sandheden til en matematisk forseglet videnskab om grænser.

For at den nye imperialistiske strategi kunne implementeres, var der behov for nye tænketanke:

Fabian Society (7), der blev grundlagt i 1884 af eugenikelskende marxister ledet af Sidney og Beatrice Webb og George Bernard Shaw, tiltrak snart andre personligheder, herunder Thomas Huxleys elev H.G. Wells, Lord Halford Mackinder, John Maynard Keynes og Lord Bertrand Russell. Men Tussy Marx var også tidligt på medlemslisten. For at uddanne talentfulde medlemmer af den globale elite grundlagde Fabian Society London School of Economics. Dets politiske arm er og var det Labour-parti, som det grundlagde; alle tidligere Labour-ledere tilhørte Fabian Society.

I 1902, under ledelse af Lord Alfred Milner og George Parkin, blev en anden tænketank, Round Table Group (8), grundlagt i Oxford, den opstod fra det hemmelige samfund Cecil Rhodes ‘Society of the Elect. I hele det angelsaksiske Commonwealth blev grene af de runde borde meget hurtigt implementeret, som beskrevet af professor Carrol Quigleys fra det angloamerikanske etablissement. Finansieringen af denne gruppe blev finansieret af Cecil Rhodes aktiver, og deres provision blev forklaret i Rhodes ‘testamente fra 1877:

“Lad os skabe den samme slags samfund, en kirke til udvidelse af det britiske imperium. Et samfund, der burde have sine medlemmer i alle dele af det britiske imperium, der arbejder med et mål og en idé, vi bør placere dets medlemmer på vores universiteter og skoler og se den engelske ungdom passere gennem deres hænder, kun en ud af tusind ville have sind og følelser for et sådant mål, han bør prøves på alle måder, han bør testes, om han er vedholdende, veltalende, uanset livets små ting, og hvis han viser sig at være sådan, så valgt og forpligtet ved ed til at tjene resten af sit liv i sit land. Han skal så støttes af samfundet, når han ikke har nogen midler, og sendes til den del af imperiet, hvor der er brug for ham.”

Rhodes Trust bosatte sig i Oxford, hvor unge talenter fra hele Commonwealth blev hjernevasket gennem Rhodes-stipendier og voksede til en ny generation af kejserlige ypperstepræster ledet af Rhodes ‘edikt for at bygge en ny kirke i det britiske imperium. Disse tænketanke ville koordinere britisk politik med et dobbelt formål:

1. Ødelæggelse af enhver kreativ åben systemtænkning i politisk økonomi og videnskab;
2. Underkastelse af racen til en ny global feudal orden ledet af en mesterklasse.

I sit manifest “Imperial Federation” (1892) skrev manden, der senere skulle blive medstifter og direktør for Rhodes Trust – George Parkin – om imperiets uundgåelige sammenbrud, hvis det ikke lykkedes at ødelægge de suveræne nationalstaters ætsende kræfter: “Har vores evne til politisk organisering nået sin ultimative grænse? For det britiske folk er dette spørgsmålet om alle spørgsmål. I hele rækken af ​​mulige politiske variationer i fremtiden er der ikke tale om så vidtrækkende betydning, ikke kun for vores eget folk, men for hele verden, som spørgsmålet om, hvorvidt det britiske imperium skal forblive en politisk enhed (. ..) eller om den giver efter for de nedbrydende kræfter og tillader det nationale livs strøm at blive opdelt i mange separate kanaler.”

Disse nye tænketanke spildte ingen tid på at sætte en ny storslået strategi ud i livet. To af de vigtigste figurer, der skulle lede anvendelsen af imperiets fantasiløse videnskab, var den senere leder af Fabian Society og Cambridge Apostle Lord Bertrand Russell og hans kollega David Hilbert, der i 1900 lancerede et nyt projekt for at forsøge at binde hele universet i en meget lille matematisk kasse uden nogen kreativ vitalitet. Russells og Hilberts disciple kaldte denne boks “cybernetik” og “informationssystemteori”. Det senere grundlag for udviklingen af transhumanisme, kunstig intelligens og den fjerde industrielle revolution var skabt.

---

Kilder og noter:

(*) Birgit Naujeck, født i 1963, voksede ikke op i DDR, men blev socialiseret gennem DDR. Hun arbejdede i mange år i forskellige lande som projektleder inden for informationsteknologi. Naturfredningsmanden og miljøforkæmperen bor i øjeblikket på Rhinen, men arbejder allerede på at realisere sin barndomsdrøm: et liv i naturen med dyr og mennesker. Fra sin modstand mod teknokrati er hun klart imod 5G, transhumanisme, enhver form for eugenik og den ulegemliggørelse af vores sprog, der får historie og køn til at blive omskrevet.

(a) Ray Kurzweil, opfinder, fremtidsforsker og leder af teknisk udvikling hos Google LLC, beskrev singulariteten i 2005 med ordene: “Vores biologiske kroppe af version 1.0 er på samme tid skrøbelige og fyldt med en lang række fejl (…) Singulariteten vil give os mulighed for at overvinde disse begrænsninger i vores biologiske kroppe og hjerner (…) Singulariteten vil være kulminationen på sammensmeltningen af vores biologiske tænkning og vores eksistens med vores teknologi, hvilket fører til en verden, der stadig er menneskelig, men går ud over vores biologiske rødder. Efter singulariteten vil der ikke være nogen forskel mellem menneske og maskine eller mellem fysisk og virtuel virkelighed.”
Singularitet kan dækkes over flere begreber. En teknologisk singularitet i ifølge Wikipedia – et teoretisk punkt i en civilisations udvikling, hvor dens teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Det menes at forekomme, hvis kunstig intelligens (A.I.) når et vist niveau.

(b) I sit essay “Eugenics: Its Definition, Scope and Goals” (1904) skrev Galton, at den nye videnskab “skal indføres i den nationale bevidsthed som en ny religion. Det har faktisk stærke krav på at blive et ortodokst religiøst princip i fremtiden, fordi eugenik samarbejder med naturens processer ved at sikre, at menneskeheden er repræsenteret af de mest dygtige racer (…). Jeg tror ikke, det er udelukket, at racehygiejne vil blive et religiøst dogme for menneskeheden.”

(c) Peter von Kloch-Kornitz: Der “Gorgias” Platons und die Philosophie Friedrich Nietzsches. I: Zeitschrift für philosophische Forschung, bind 17/4 (1963), side 585 – 603

(1) Frygten for, at der ikke er nok til alle, blev formet i det 19. og 20. århundrede, hvor hårdt industriarbejde dominerede livet, og arbejderne ofte ikke havde andet valg end at gøre, som arbejdsgiverne ønskede. På det tidspunkt var arbejde et nødvendigt onde, og rigdommen skulle omfordeles, så ikke kun iværksættere, storgodsejere og deres børn havde chancen for at leve et tilfredsstillende liv. Fra den tid kom også troen på, at en fattigere person kun kan vinde, hvis noget bliver taget fra en rigere person. I dette verdensbillede styres alt fra oven, også af virksomhederne, fordi de vælger de arbejdere, som de så udnytter. Tanken om, at folk vælger deres egen arbejdsgiver eller ligefrem etablerer deres egen virksomhed, spiller næppe nogen rolle i denne debat. I politik dukker denne gamle tankegang op næsten overalt: skattepolitik, spørgsmålet om pensionsalder, mindstelønnen, tilbagevenden til fuldtidsbeskæftigelse; men også om spørgsmål som befolkningstilvækst og immigration. Igen og igen kommer nulsumspolitikken i spil: nogen skal give afkald på noget, så en anden får mere.

(2) I nyere historie er metoder fra det amerikanske system blevet prøvet til at åbne Arktis for gensidig udvikling og samarbejde, begyndende med salget af Alaska til Amerika i 1867 af zar Alexander II til Abraham Lincolns allierede. De samme kræfter orkestrerede konstruktionen af ​​den transsibiriske jernbane og promoverede kraftigt Beringstrædets jernbanetunnel, der forbandt de to store kontinenter og blev bygget omkring århundredeskiftet. Tidlige designs til den russisk-amerikanske jernbaneforbindelse blev offentliggjort af guvernør William Gilpin fra Colorado i 1893 og blev igen godkendt i 1905 af den snart afsatte zar Nicholas II. Rusland genoplivede dette projekt i 2011.

(3) Det “amerikanske system for politisk økonomi” nævnes første gang i 1791 af Alexander Hamilton – daværende finansminister i det nystiftede USA – i: A Report on the Subject of Manufactures to Congress. Det går tilbage til Cameralistics. Gottfried Wilhelm Leibniz behandlede for eksempel dette i sin afhandling “Societät und Wirtschaft” (Samfund og økonomi).

(4) Selvom Huxley levede et hårdt og tidligt fattigt liv, blev han i en alder af 25 optaget i Storbritanniens mest prestigefyldte videnskabelige selskab, British Royal Society. Denne bemærkelsesværdige skæbnedrejning i et samfund med stive fødselsbaserede klassebarrierer viser, at Huxley blev bakket op af magtfulde lånere. Da Thomas Huxley var 17, gik han kun to år på et formelt gymnasium. Før det, som 13-årig, kom han i en alder af 15 år i lære hos forskellige kirurger. Mens hans jævnaldrende var væk i Oxford eller Cambridge, tog Huxley sig af de fattigste af de fattige i Londons slumkvarterer, der døde af tyfus, kønssygdomme, underernæring og alkoholisme. Senere, med midler lånt fra sin familie, gik Huxley til medicinsk skole, hvor han viste sig lovende og vandt priser i anatomi. Men hans fattigdom forhindrede ham i at færdiggøre sin uddannelse og blive autoriseret læge.

(5) Hvordan håndterer et imperium dette problem, når de førende familier i bedste fald er amatører inden for videnskab? I Storbritannien, imperiets sæde, var der i 1830’erne og 1840’erne en desperat forestilling om, at alt var tabt, medmindre videnskabelig optimisme kunne imødegås. Så en ny pseudovidenskab blev skabt for at ødelægge denne ånd. Til dette formål blev en gruppe intellektuelle rekrutteret fra de lavere klasser, som havde den drive og disciplin, som de ledende familier og deres medlemmer manglede. Denne gruppe gav fuld støtte og tankefrihed til at lancere en ny imperialistisk strategi.

(6) I løbet af det 20. århundrede har Nature Magazine opnået et grimt ry som fortaler for deduktive / induktive tankemodeller, der har ødelagt mange kreative forskeres karriere og liv. En af disse forskere var immunologen Jacques Benveniste (1935-2004), der måtte udholde en 15-årig heksejagt af Nature Magazine som straf for sine opdagelser om “vandhukommelse og liv”, det vil sige, hvordan organiske molekyler konfigurerer geometrien af H2O-molekyler og præger deres information i vand – se dokumentarfilm Water Memory og Luc Montagnier . I dag lever arven fra Alexander von Humboldt, Karl Erst von Baer, Georges de Cuvier og Jacques Benveniste med Luc Montagnier og et hold af internationale forskere, der har taget teoretisk, eksperimentelt og klinisk arbejde med vandhukommelse til et revolutionerende nyt niveau, i bedste velgående med åbningen af en ny skole for kvanteoptisk biofysik: Montagnier kaster nyt lys over COVID-19 og fremtidens medicin. Montagnier beskrev de kommende revolutioner i biologi med ordene: “Den dag vi indrømmer, at signaler kan have håndgribelige effekter, vil vi bruge dem. Fra det øjeblik vil vi være i stand til at behandle patienter med bølger. Så det er et nyt område af medicin, som folk naturligvis frygter. Især medicinalindustrien (…); en dag vil vi være i stand til at behandle kræft med frekvensbølger.” Med Montagniers dristige opfordring til et internationalt videnskabeligt crash-program om harmonisk bølgeterapi til behandling af COVID-19, og med omlægningen af ​​nationalistiske systemer midt i de multipolære systemer i Rusland og Kina, er der en seriøs chance for, at det nye paradigme for win-win-samarbejde, som Henry C. Carey, Lincoln og andre forkæmper, faktisk vil blomstre igen.

(7) En vintereftermiddag i februar 1891 havde tre mænd en alvorlig samtale i London. Denne samtale skulle få konsekvenser af største betydning for det britiske imperium og for verden som helhed, for disse mænd var i færd med at danne et hemmeligt samfund, der ville være en af de vigtigste kræfter i formuleringen og gennemførelsen af britisk udenrigspolitik i mere end halvtreds år. De tre mænd, der var involveret her, var allerede velkendte i England. Lederen var Cecil Rhodes, der mødtes med journalisten William T. Stead og Reginald Baliol Brett alias Lord Esher, ven og fortrolig med dronning Victoria og senere den mest indflydelsesrige rådgiver for kong Edward VII og kong George V. De tre udarbejdede et organisationsdiagram for deres hemmelige selskab og en liste over stiftende medlemmer. Organisationsplanen indeholdt bestemmelser om, at en inderkreds skulle kaldes “De udvalgtes samfund” og en ydre cirkel skulle kaldes “Hjælpernes samfund”. Inden for de udvalgtes samfund skulle den virkelige magt udøves af lederen og en “junta af de tre”. Lederen skulle være Rhodes, og juntaen skulle bestå af Stead, Brett og Alfred Milner. I overensstemmelse med denne beslutning blev Milner optaget i selskabet kort efter det beskrevne møde. Efter afslutningen af den første boerkrig og Rhodes ‘død blev det hemmelige samfund “nystiftet”.

Du finder flere relevante artikler her:

Lær World Economic Forum bedre at kende:

https://nejtil5g.dk/world-economic-forum/laer-world-economic-forum-bedre-at-kende/

World Economic Forums totalitære rædselsvision er ved at blive en realitet

https://nejtil5g.dk/overvaagning/world-economic-forums-totalitaere-raedselsvision/