Starlink skal lukke tyske bredbåndshuller
Foto: Evgeny Opanasenko, Unsplash
I årevis har Tyskland forsøgt at modernisere sin digitale infrastruktur. Netværksoperatører er i stigende grad afhængige af et fremtidssikret fiberoptik og vil ifølge foreninger bruge omkring 50 milliarder euro på det i de næste par år.
Kan ekspansionen ikke betale sig for den private sektor, hjælper føderal og statslig finansiering med milliarder til at lukke de hvide pletter på ekspansionskortene. Der bliver dog færre af dem, og tilslutninger med 50 Mbit/s er nu tilgængelige for mere end 95 procent af de tyske husstandene.
I Tyskland har retten til et minimums niveau af internet været lovfæstet siden 2021. Men først i marts 2024 forpligtigede det Føderale Netværksagentur for første gang en netværksoperatør til at etablere en netværksforbindelse, nemlig Elon Musk’s satellitudbyder Starlink.
Det skriver Netzpolitik.org i en artikel den 16. maj 2024.
Retten til hurtigt internet
Retten til hurtigt internet blev lanceret af den forrige føderale regering i 2021 og burde i princippet indtræde, hvis en internetforbindelse er langsommere end 10 Mbit/s til download og 1,7 Mbit/s til upload. og latenstiden ikke overstiger 150 millisekunder. Alt herunder betragtes som et underudbud. Hvis borgerne hævder deres krav, kontrollerer Bundesnetzagentur (BNetzA) oplysningerne i en tung procedure. Hvis det bekræftes, at der er tale om et underudbud, kan den pålægge en netoperatør at sørge for en tilstrækkelig hurtig tilslutning. Udbyderen skal levering til en overkommelig forbrugerpris, som er beregnet omkring 30 euro om måneden.
En individuel forbindelse via fibernet kan i gennemsnit koste ca. 20 000 EUR med kobling til eksisterende fibernet, den nødvendige distributør, hustilslutning og bygningsnetværket, evt. mere afhængigt af anlægsarbejdet.
Udfordringen gælder ikke blot fjerntliggende bjerghytter. Ud over områder i Bayern gælder det også områder i Nordrhein-Westfalen eller Niedersachsen. I de fleste tilfælde er der tale om nye udviklingsområder, der “hverken i øjeblikket eller i en objektivt overskuelig fremtid” er tilstrækkelig forbundet til internettet til en overkommelig slutbrugerpris.
Det har nu ændret sig efter at det Føderale netværksagentur har forpligtet en netværksoperatør til at forsyne en husstand i Landkreis Cuxhaven med tilstrækkelige internet- og telefontjeneste.
Starlink skal lukke tyske bredbåndshuller
Elon Musk, har lanceret tusindvis af satellitter i lav jordbane i de senere år. Siden 2021 har Starlink også leveret internet i Tyskland. Tilsyneladende er omvejen via rummet billigere end at udstyre eksisterende tomme rør med kabler og forbinde dem med den nærmeste kabelforbindelsesboks.
Sagen er dog ikke helt afgjort og der er f.eks. ikke fastsat nogen startdato. Det er heller ikke helt klart, hvem der skal bære hvilke omkostninger, og hvordan de konkret vil blive opkrævet. I øjeblikket koster en Starlink-forbindelsespakke til private husholdninger, der inkluderer parabolantenne, omkring 500 euro. Derudover er den månedlige udgift på 50 euro.
Netzpolitik.org, har sine oplysninger om at Starlink bliver operatøren fra den konkrete beboer i Mittelstenahe i Niedersachsen samt to branchekilder. Desuden nægter to virksomheder, der ekspanderer i regionen, Telekom Deutschland og EWE, at have forpligtet sig til at lægge nyt kabel. De to andre netoperatører, der opererer i distriktet, Vodafone og Deutsche Glasfaser, råder ikke over egen infrastruktur i Mittelstenahe og er derfor ikke aktuelle.
Myndighederne har ikke ønsket at fortælle meget eller at bekræfte, at man faktisk har forpligtet Starlink til minimumsforsyningen.
Et sidste sikkerhedsnet fremfor et instrument til gigabitsamfundet
Hvis minimumsforsyningen via Starlink bliver standarden, “så vil alle debatterne være forbi,” udtaler Andreas Neumann, Institut für das Recht der Netzwirtschaften, Informations- und Kommunikationstechnologie (IRNIK). Så længe et mobiltelefonprodukt er tilgængeligt til en overkommelig pris og med tilstrækkelige datahastigheder i et ellers dårligt forbundet område, betragtes det ikke som underbetjent. Hvis der er et problem med mobilkommunikationen, vil Starlink blive brugt. “Det kan meget vel blive state of the art.”
Under alle omstændigheder er retten til internettet “et rent sikkerhedsnet, der muliggør social deltagelse“, udtaler Neumann. Det er “ikke et instrument for gigabitsamfundet” og bør ikke være det. Forbundsministeriet for digitalisering og transport (BMDV) ser det også som et middel til “offentlige tjenester”, der sigter mod lavere download- og uploadhastigheder, og adskiller det fra gigabitfinansiering og det nye pilotprojekt til lukning af huller. Juridisk set har det altid været designet til at tilfredsstille “grundlæggende behov”, men ikke mere.
Nødløsningen skal heller ikke forblive permanent, i det mindste ikke i Cuxhaven-distriktet, hvor 80 procent af området allerede er dækket af fiberoptik, fortæller udvidelseseksperten Ralf Bruns. De resterende hvide og grå pletter skal udvikles i de kommende år, blandt andet gennem statsstøttet udbygning, der allerede er godkendt. “Med dette projekt klarer vi resten, så vil vi være på 99 procent plus i 2030,” siger Bruns.
Et tilbageblik
Blokindlægget https://www.settle-in-berlin.com/why-is-internet-so-bad-in-germany/ giver et lille indblik i Tysklands lange vej mod at få indført et velfungerende internet.
Tilbage i 1980’erne udformede Helmut Schmidts regering en 30-års plan for at udvide fiberoptiknetværket over hele landet og anerkendte potentialet for denne teknologi. Men under Helmut Kohls administration blev disse planer lagt på is, og der blev i stedet investeret i det eksisterende kabelnet. I slutningen af 2000’erne var tyskerne allerede langt bagefter andre nationer som Sydkorea og havde ingen praktiske alternativer til DSL-internet, der fungerer vis kobberledninger.
Med Europa 2020-strategien fulgte tre mål – bredbåndsforbindelse og 30Mbit/s hastigheder for alle inden 2013 og 50 % af husstandene skulle have 100+ Mbit/s internetkontrakter inden 2020. Hver medlemsstat skulle oprette planer for at nå disse mål. Men i stedet for at investere i fiberoptik sigtede regeringen mod en gennemsnitshastighed ved at kombinere Telekoms kobberkabler med vektorteknologi.
I dag er det meste af netværksinfrastrukturen nu baseret på fiberoptik, bortset fra den sidste del, der forbinder distributionsboksene til husstandene. Telekom har fuld kontrol over disse distributørbokse på grund af vektorteknologien og var ikke motiveret til at innovere eller forbedre tingene. Opgradering til fiberoptik de sidste kilometer er en langvarig og dyr proces, især på landet.
Først i 2016 tog den tyske regering endelig reelle skridt i retning af at fremme “internet for alle”. I 2017 fik 77% af husstandene 50Mbit/s internethastighed i stedet for de lovede 100!
Ifølge blogindlægget ser det ud til, at den nuværende situation er opstået som følge af manglende investeringer, mislykket regeringshandling og et pres fra Telekom for at fastholde tingene til deres fordel.
Læs mere her:
