Påstand: Vand er da også farligt
FAKTA:
Udsagnet bruges ofte i et forsøg på at latterliggøre at 5G eller elektromagnetisk stråling skulle kunne være sundhedsskadelig. Logikken synes at være, at alt er jo farligt, hvis man vælger den synsvinkel. Omgang med vand kan da bestemt også være farligt: WHO har beregnet, at der i gennemsnit drukner 40 personer i timen.
Illustration: Niels Gerhard Johansen, Steigan.no.
Udsagnet er dog interessant
På den ene side er vand nemlig et meget simpelt molekyle. Den kemiske formel er H₂O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Relationen er derimod meget kompliceret, og selv i dag ved vi ikke ret meget om vand og dets egenskaber. Det på trods af at der forskes intenst. Professor Emeritus Martin Chaplin har f.eks. opregnet mere end 75 anomalier ved vand.
Det giver nogle perspektiver, når vi ved at menneskekroppen består af ca. 60 procent vand, som er afgørende for, at stort set alle processer i vores krop fungerer, som de skal.
Om vandets hemmeligheder
I udsendelsen på DR: ‘Om vandets hemmeligheder’ præsenterer Lasse Spang Olsen os for bl.a. Grandervand eller vitaliseret vand. Han viser bl.a. hvordan vandkvaliteten åbenlyst forbedres, når blomstervand bliver stillet på en plade med Grandervand eller når et par stålcylindere med Grandervand bliver sænket ned i en havedam, hvorefter vandet bliver helt klart. Vandmolekylerne kan tilsyneladende kommunikere med hinanden gennem et lukket system. I industrien bruges Grandervand i stor udstrækning, da det sparer tusindvis af kroner på bl.a. forbrug af vand samt rensning af filtre. Ingen ved hvorfor, kun at det sker og at det virker. I filmen møder Lasse Spang Olsen ligeledes nogle tyske forskere, der ved et tilfælde har opdaget at vand kan kommunikere med og forholder sig telepatisk til mennesker. Han afprøver selv, hvordan han kan kommunikere med vand via tankens kræft på tusinder kilometers afstand.
På tide, at overveje måden, vi driver videnskab på
Kvantebiologen Nikolaj Sorgenfrei Blom mener, det er på tide, at vi begynder at overveje måden, vi driver videnskab på i dag.
“Burde det ikke være sådan, at vi laver nogle observationer, og når de skaber undren, så laver vi hypoteser på den baggrund. Er videnskab ikke en vekselvirkning mellem observation og hypotesedannelse. I dag er udgangspunktet jo, at de fleste forskere siger, “hvilken bog kan jeg slå det her op i, og hvilken formel kan jeg bruge.”
Nikolaj Sorgenfrei Blom og drager en parallel tilbage til Niels Bohrs tid:
“Det var lidt den samme situation, man stod i for 100 år siden med Niels Bohr og hans venner. De kiggede på dobbeltspalteeksperimentet og erkendte, at det kunne de ikke forklare ved at slå op i den traditionelle fysikbog. De indså, at de måtte tænke i nye baner, og det var jo ikke fordi, at den klassiske fysik-teori var forkert, den var bare begrænset.”
Nikolaj Sorgenfrei Blom mener, at vi står i en lignende situation i dag. Han afslutter i artiklen med disse ord:
“Så jeg kan slet ikke se, at vi egentlig har noget at tabe ved at indrømme, at der er ting vi endnu ikke forstår. Ikke andet end vores stolthed.”
I andre sammenhænge, som når vi taler om elektromagnetisk stråling, kan der være store kapitalinteresser på spil, her handler det så ikke om stolthed, men om penge. Nikolaj Sorgenfrei Blom er bl.a. inspireret af den franske nobelprismodtager Luc Montaigner, der i en meget kontroversiel artikel fra 2009 beskrev, at DNA kan fungere som en slags antenne for elektromagnetisk stråling – på Wikipedia omtales denne forskning som pseudovidenskabelig. I fagtidsskriftet Ingeniøren kan man finde lignende udsagn.
Videnskab, som i sin natur er nysgerrig og åben for nye muligheder, viser sig nogle gange med meget stor lukkethed, når egne fastlåste forestillinger om, hvordan verden skal se ud bliver sat på prøve. Elefanten i rummet bliver usynlig.
De øvrige påstande finder du her:
