Overvågningsøkonomi: Enhederne spionerer os, vore omgivelser og former vores bevidsthed
Foto: Mircea Iancu, Pixabay.
Hvad foretrækker vi – frihed eller mobning? Tilgængelighed, stress eller afslapning? En rest af privatlivets fred eller total gennemsigtighed? Uformel selvbestemmelse eller følelsen af at blive brugt til kommercielle formål? At føle sig tryg eller at blive udsat for konstante angreb på vores sind?
Svaret på disse spørgsmål burde være enkle. Ikke desto mindre træffer de fleste mennesker hver eneste dag et valg, der er skadeligt for dem.
Smartphonen er blevet en tyran i lommestørrelse. For mange er det en vanedannende faktor, og for de få, der stadig kan undvære den, bliver den i stigende grad påtvunget dem grundet strukturelle forhold.
I samme omfang som smartphonen er blevet “uundværlig”, vokser farerne som er forbundet med brugen af den. Programmører arbejder i hast på applikationer, der i stigende grad ikke kun spionerer os, men også forsøger at deformere vores sind til gavn for de fremherskende fortællinger.
Enheder, der er konfigureret af Apple og Google, er meget mere end blot “nyttige værktøjer” – de er overvågningskameraer, dataigler og psykologiske våben til krigsførelse samlet i ét.
Smartphone-infrastrukturen er blevet militariseret.
Artiklen er skrevet Tom-Oliver Regenauer, og udgivet på hans blog den 31. maj 2024. (Fremhævninger er tilføjet)
“Faren for, at computeren bliver som mennesket, er ikke så stor som faren for, at mennesket bliver som computeren.”
Konrad Zuse (1910 – 1995, tysk ingeniør og computerpioner).
De fleste mennesker har en vag mistanke. Mange har bemærket det ene eller det andet tegn på, at det kan være velbegrundet. Ikke desto mindre formår meget få at analysere deres adfærd objektivt og ændre deres adfærd, når de først har internaliseret den. Vaner og rutiner er svære at slippe af med. Især hvis de udvikler sig til afhængighed eller tvang. Det sker ikke kun med alkohol og stoffer, men på en næsten epidemisk måde med noget, jeg foretrækker at kalde “lommespionen” – nemlig smartphonen.
Mens overdreven brug af enheden i praktisk talt alle situationer utvivlsomt er blevet en socialt skadelig dårlig vane – for ikke at sige en pest – markerer den vanedannende faktor hos den stadig mere potente ledsager ikke engang det største problem. Fordi afhængigheder kan overvindes. Selv om det er møjsommeligt og langsomt. Men ikke at apparaterne bruges til problemfri overvågning, manipulation og transformation af samfundet. De har for længst ædt sig dybt ind i vor tids socioøkonomiske strukturer. For en stor del af befolkningen synes hverdagen næsten umulig at organisere uden en smartphone. Uanset om det er kommunikation, nyheder, vejrudsigter, ruteplanlægning, betalinger, to-faktor-godkendelse, fotoindsamling, videostreaming eller musikarkiv – er den mobile ledsager en hjælp.
Men det misvisende positive og progressive livsstilsbillede af den nyttige allrounder modsiger dens velkendte onde hensigter. Disse afslører sig selv, når man ser på dens udvikling, virksomhedsstrukturerne bag den, et par skræmmende tal om dens effekter på mennesker og samfund og frem for alt, hvad smartphones med Android (Google) eller iOS-operativsystemer (Apple) gør uden nogen handling eller viden fra brugeren.
Lidt tal til at præcisere
For at kontekstualisere foregår over 60 procent af al internettrafik og 55 procent af den globale webstedsadgang nu via mobiltelefoner (pr. april 2024). 98 procent af enhederne kører på enten Android eller iOS, og 92,3 procent af alle internetbrugere har adgang til internettet fra deres lommecomputer. 6,92 milliarder mennesker kalder i øjeblikket en sådan enhed for deres egen. Ved udgangen af 2023 bruger godt 86 procent af verdens befolkning mellem to og knap seks timer om dagen på enheden, afhængigt af regionen. Det alarmerende globale gennemsnit for personer i alderen 16 til 64 år er i øjeblikket seks timer og 58 minutters skærmtid om dagen. Langt over hundrede gange rækker den enkelte ud efter enheden i dette tidsrum. Og tendensen er stigende. iPhone- og Android-kunder bruger 35,2 procent af deres brugstid på sociale medier (fra 2021). Smartphones bruges siden 2012 næsten ikke længere til at foretage opkald med. I lyset af disse tal synes “smartphone-penetration“, som markedsindtrængning kaldes i telekommunikationsindustriens salgsjargon, at være en stadig mere præcis beskrivelse af den generelle udvikling. Fordi enheden voldtager hjernen.
Fra begejstring til civilisationssygdomme
Ikke desto mindre har mobiltelefonen taget verden med storm. Først var det begejstringen for det nye, glæden ved mobiltelefoni. For selve legetøjet. Den havde noget amatørradio. Eller Gameboy. Så kom sms’en. Det fulgtes tæt med mobil e-mail og muligheden for at kunne få adgang til internettet når man var på farten. Derefter fulgte den første iPhone.
“Hvad disse tekniske fremskridt har gjort ved et hovedsageligt socialt væsen siden 2007, kan i dag ses ved busstoppesteder, restaurantborde, i skolegårde eller blandt ensomme grupper af udstillingsjunkier. Effekterne er ødelæggende. Følelsen af legesyge, den lette flair ved den håndholdte gik hurtigt tabt. Det, enheden primært udløser i dag, er stress, pres, forvirring, tvangshandlinger og frygt.”
Selv en overfladisk søgning bringer straks seks til ni “medicinske tilstande” frem i lyset, dvs. civilisationssygdomme, der kan spores tilbage til forkert brug af smartphonen. Fra smartphone-akne og videoskulder til mobiltelefonhals, PVS (Phantom Vibration Syndrome), FOMO (Fear of missing out), PtSS (Post-Textual Stress Syndrome) eller MAIDS – “Mobile and Internet Dependency Syndrome”. Den ureflekterede brugsadfærd, distraktionen fra platformsøkonomien, ændrer vores tænkning, fysik, hjernekapacitet, øjne og vores følelsesmæssige og sociale færdigheder. For ikke at nævne den “mentale sundhedskrise“, som længe har været udløst af intensiv brug af sociale medier, ikke kun blandt teenagere. I lyset af rå tal og de nye langsigtede effekter burde det være ubestridt, at den angiveligt praktiske hverdagshjælper ikke rigtig har udviklet mennesket evolutionært.
Overvågningen
I vanviddet med permanent tilgængelighed går det desværre tabt, at smartphones ikke kun forårsager massive fysiske og sociale skader. Det er ikke for ingenting, at jeg plejer at kalde det et våben. Eller fejl. For viden er magt – og ingen ved så meget om postmoderne mennesker som Google eller Apple. Virksomhederne kender ikke kun alle vores kontakter, bevægelsesdata, sange, fotos, videoer, bank oplysninger, kontosaldi og vedhæftede filer i e-mails, men også vores søgeforespørgsler, politiske synspunkter, bekymringer, seksuelle præferencer, fortrolige beskeder og intime samtaler. Disse oplysninger tegner ikke kun et detaljeret billede af hver brugers sociale netværk, men også en psykologisk profil, der næppe kan være mere præcis. Digitale reklameudbydere i USA indsamler over 72 millioner datapunkter pr. barn op til 13 år. Facebook hamstrer mindst 52.000 poster pr. bruger. Det mest harmløse resultat af denne dataindsamling er målrettet annoncering, som vises til os på grundlag af data og brugsadfærd på platforme og websteder.
Langt mere alvorlige er effekterne af datamisbrug – se Cambridge Analytica-skandalen – mental manipulation, elektroniske ID’er, digitale valutaer, algoritmisk censur, sociale kreditsystemer, CO2-Budgettering og geofencing. Alle projekter, der slet ikke ville være mulige uden smartphones. Enhver, der permanent sender deres placering til et kontrolcenter, er lette at kontrollere. For eksempel er meget af det indhold, der vises i Schweiz eller andre lande uden for EU, allerede undertrykt i EU-lande. Nogle musiknumre kan heller ikke længere afspilles, når du rejser. “Ikke tilgængelig i deres region,” står der. Geofencing – Exklusion light.
Selvfølgelig overvåger og dokumenterer smartphones også deres ejers position, når alle GPS-funktioner er deaktiveret, eller enheden er helt slukket, som en artikel om NSA’s overvågningsteknikker fra 2013 eller en Princeton University-rapport fra 2017 viser. Den valgfrie deaktivering af placerings- og placeringstjenester eller baggrundsopdatering i smartphone-menuer gælder kun for tjeneste- og tredjeparts apps. Selvom mange af dem stadig overfører data uimponeret. Sådanne lokaliseringsdata sælges fortrinsvis til regeringer og efterretningstjenester. Og placeringstjenesterne fra Google og Apple kan ikke slås fra, og det er heller ikke klart, hvad der sker med dataene. For eksempel blev hele min rejserute på kryds og tværs af Cuba dokumenteret til måleren på Google Maps, selvom jeg havde deaktiveret alle sporingsfunktioner, og det ikke er muligt at etablere en dataforbindelse på øen med min smartphone, medmindre du er i nærheden af et hotel-hotspot og lokalt tilgængelige kreditkort aktiveres for data. Efter dette program vil det snart være nemt at programmere digitale penge eller moderne biler på en sådan måde, at de kun fungerer inden for en foruddefineret radius. På den måde bliver det smarte net et usynligt bur.
Googles Play Protect
Målene for korporatismens digital-finansielle kompleks er eksemplificeret ved den seneste udvikling for Android-smartphones. Tag for eksempel Google Play Protect, en operativsystem software, der skal advare mod “skadelige” eller “ukendte” tredjeparts apps, scanne dem og forhindre dem i at blive installeret. Tilsyneladende for brugerens sikkerhed. Det kræver dog ikke megen fantasi for at forestille sig, at selv uvelkomne applikationer som Odyssey, Rumble, RT, Al Jazeera eller anonyme krypto-wallets hurtigt ender på listen over ondsindet software og dermed ikke længere er brugbare.
Apples “Client Side Scanning”
Apple skabte overskrifter i 2021 med meddelelsen om, at de ønskede at installere “Client Side Scanning“ på iPhones og iPads. Denne udvidelse skulle give teknologivirksomheden mulighed for at scanne alle billeder, der uploades til iCloud. Formålet var at gøre det vanskeligt at distribuere børnepornografi – CSAM (Child Sexual Abuse Material). På det tidspunkt udsendte Internet Architecture Board (IAB) en presserende advarsel mod dette skandaløse paradigmeskift med hensyn til privatlivets fred og datakryptering. Efter nogen uro tog Apple officielt afstand fra projektet. Softwaren blev dog installeret alligevel. Så programmet er nu på alle Apple-enheder med det nyeste operativsystem. Det er dog ikke aktivt, ifølge Apple, faktatjek branchen og forskellige tech-bloggere.
Det er dog ikke korrekt, som det kan ses af forklaringerne fra cybersikkerhedsekspert Rob Braxman. Funktionen er blot godt camoufleret. Ved nærmere eftersyn bliver det klart, at hvert billede, du tager med en iPhone, iPad eller Mac, scannes lokalt. Hvordan skal enheden ellers være i stand til at identificere ansigter og foreslå dem til særlige album? Hvert billede er forsynet med såkaldte neurale hashes , med unikke identifikatorer, der overføres til skyen og katalogiseres, når de uploades. Der er ikke længere noget privatliv for billeder. For selvom cloud-tjenesterne er deaktiveret, sender Apple-enheder i hemmelighed transskriptionerne af den neurale hash-database til kontrolcentret om natten. Og billeder i skyen er heller ikke så nemme at slette. Hvis du klikker på “Slet” i genvejsmenuen på et billede, slettes billedet faktisk ikke, men bliver kun skjult i brugervisningen. Det vides ikke, hvor længe Apple og Google vil lade dataene ligge på deres servere. Sandsynligvis i lang tid. Som et forsøg fra “CopyTrans” viser, kan fotos også downloades fra iCloud, der angiveligt blev slettet for år siden.
Google går et skridt videre. Som “mediet for digitale frihedsrettigheder” Netzpolitik.org forklarer den 16. maj 2024, planlægger virksomheden at scanne – og gemme – alle opkald fra sine brugere i fremtiden for at kunne advare sine kunder om telefonsvindlere. Dataopbevaring hører fortiden til. I mellemtiden arbejder de transatlantiske overvågningskredse i EU, Storbritannien og USA naturligvis også for love, der legaliserer scanning på klientsiden samt total overvågning uden grund. Selvom sådanne virksomheder reducerer retten til at beskytte personoplysninger eller uskyldsformodningen til en absurditet, og projekter som såkaldt chatkontrol er ulovlige ifølge almindelig juridisk forståelse.
Men værre er altid muligt. Smartphones, der kan låses op med ansigtsgenkendelsessoftware som “Face ID” – som om fingeraftrykket, der minder om politiets registrering, ikke var nok – producerer et infrarødt billede hvert femte sekund af deres omgivelser. Også selvom skærmen er låst eller tildækket. Ifølge Apple er det nødvendigt for at kunne låse enheden op hurtigt ved at se på skærmen. Billederne taget af Face ID konverteres til matematiske strukturer og gemmes på telefonen. En enhed, der sender uopfordrede datapakker “hjem” hver nat omkring klokken tre. Men kameraerne på moderne smartphones kan gøre helt andre ting. For eksempel følger de ejerens blik for at kunne forudse hans handlinger eller modtage ordrer. Analyserer hans ansigtsudtryk. “Opmærksomhedsfølsomme funktioner“ er, hvad virksomheden med Apple-logoet kalder det. Enhver, der føler sig utilpas over den stadig mere biometriske immigrationskontrol i lufthavne, bør nok ikke bruge en smartphone.
Lommespionen lytter selvfølgelig også med. Og permanent. Hvordan kan “Siri” ellers vide, hvornår du vil have noget fra hende? Men også her nedtoner “eksperter” og det førende mediekompleks det heftigt og hævder, at det er en ren tilfældighed, at reklamer og indhold på sociale medier afspejler præcis, hvad der er blevet diskuteret i enhedens miljø i de sidste par timer. I denne sammenhæng indrømmer United States Today, at telefonen lytter, men at disse data kun behandles lokalt, og at der ikke overføres stemmeoptagelser til Apple, Google eller Amazon. Og det er nok korrekt. Fordi mængden af data ville være for stor. I stedet sender smartphones tekstfiler med transskriptioner, som alle kan se i dag, når de optager en telefonsvarer med iMessage, og den vises straks som tekst. Dette aspekt er omhyggeligt udeladt fra faktatjekket.
Derudover vil de AI-baserede applikationer “til forebyggelse af vold i hjemmet” eller forebyggende “fareforebyggelse“, som en undersøgelse offentliggjort i marts 2023 undersøgte 136 af, kun fungere som lovet, nemlig autonomt, hvis smartphonen konstant bruger sine kameraer, mikrofoner og bevægelsessensorer til at overvåge sine omgivelser.
Overvågning af dine omgivelser
“I fremtiden vil den individuelle enhed ikke længere være det største problem for samtidige frihedselskende mennesker. I nogen tid har lommespionerne nu overvåget ikke kun deres respektive ejer, men også alle vedkommendes omgivelser.”
For at kunne gøre dette kommunikerer enhederne med hinanden og udveksler oplysninger såsom IMEI-numre, IP-adresser og kontaktoplysninger. iPhones har tilbudt denne funktion landsdækkende via operativsystemet siden september 2020 (iOS 13.7). De oplysninger, der blev indsamlet via Bluetooth Low Energy (BLE), dannede grundlag for kontaktopsporingsapps under Corona-krisen. Den tyske Corona-Warn-App brugte også den ikke-gennemsigtige datapulje. Til dette formål var programmet i stand til at læse alle møder fra de sidste 14 dage via en grænseflade. Ved udgangen af 2020 var mere end 20 lande allerede i gang med at udvikle sporingsapplikationer til at aflæse bevægelses- og mødedata indsamlet af Big Tech og vise dem i deres Covid-apps.
Hensigten: I næsten fire år har iPhones registreret hver eneste kontakt med en anden iPhone og brugt den til at danne netværkskort over deres ejeres bevægelser og møder. Funktionen kan deaktiveres i smartphonens menu – men det er naivt at antage, at enheden ikke fortsat indsamler de tilsvarende data på grund af dette. Ifølge Apple bør disse oplysninger kun gemmes lokalt og slettes automatisk efter 14 dage. Hvad man skal tænke om sådanne udsagn vises af eksemplet ovenfor med de angiveligt slettede, men også gendannelige iCloud-fotos efter flere år.
Google fulgte selvfølgelig trop og implementerede en lignende datablæksprutte. Siden slutningen af 2020 har Android-enheder også optaget ethvert møde med andre Android-enheder. Det skabte to enorme mesh-netværk, hvor maskiner kommunikerer med hinanden uden nogen handling fra deres ejers side. I Tyskland bruger 66,1 procent af smartphone-brugerne Android – 33,2 procent bruger Apples iOS (pr. marts 2024). Det betyder, at 99,3 procent af befolkningen er kortlagt. I godt en måned har de to styresystemer, der tidligere spionerede på hinanden, nu forstået hinanden.
Militariseringen af smartphone-infrastrukturen
“Det indvarsler ikke kun i hemmelighed et paradigmeskift med total overvågning, et sådant mesh-netværk skaber også grundlaget for militariseringen af smartphone-infrastrukturen, fordi dette netværk ikke kun kan indsamle og sende data, men også modtage kommandoer.“
For eksempel kan malware installeres for 99,3 procent af befolkningen med et tryk på en knap, en blackout kan simuleres eller en bestemt radiofrekvens kan genereres. Som beskrevet i min tekst “Den sjette dimension” kan det stimulere nanopartikler og smartdust til at producere bestemte reaktioner.
I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at iPhone på ingen måde skyldes en genial opfinder – selvom Steve Jobs kunne lide at optræde som sådan – men derimod militær teknologi. Jobs har kun brugt og markedsført dem klogt. Mariana Mazzucato dedikerede et helt kapitel af sin bog »The Entrepreneurial State«, der udkom i 2013, til denne historie. På 261 sider viser forfatteren, at mange af vor tids nyskabelser, der generelt hyldes som mesterværker i den private sektor, faktisk kan spores tilbage til en interventionistisk stat. Batterier, sensorer, chips, Siri, touchskærm – alt sammen finansieret og udviklet af den amerikanske regering og det amerikanske militær. Et diagram offentliggjort af Business Insider i 2014 illustrerer omfanget. Så sent som i 2012 advarede DARPA selv om, at mobiltelefoner ville være et ideelt våben til skjulte angreb på befolkningen, hvis de var udbredt overalt.
Google eksisterer så at sige kun takket være forskningsbudgetter, der er stillet til rådighed af CIA og NSA til udvikling af masseovervågningsværktøjer. En intern virksomhedsvideo fra 2016 illustrerer Googles vision om at kunne “forandre samfundet” med “total dataindsamling“. Som Yasha Levine forklarede i sin bog “Surveillance Valley”, der blev udgivet i 2018, gælder det ikke kun for Google, men for alle Big Tech-virksomheder. Selv i CBS News kunne man i 2011 læse, hvor intensivt In-Q-Tel, CIA’s investeringsselskab, var involveret i grundlæggelsen af Google, Facebook, Twitter og Co., og hvordan efterretningstjenesten har misbrugt virksomhederne til sine egne formål lige siden. Overskriften på CBS-artiklen: “Sociale medier er et redskab for CIA. Seriøst.”
Det faktum, at det ikke længere er muligt at undslippe denne permanente smartphone-overvågning af Google og Apple, selv ved brug af krypterede messenger-tjenester, illustreres af AI-værktøjet “Recall“, der for nylig blev introduceret af Microsoft. Det vil snart blive rullet ud til Windows og hjælpe brugeren med at søge efter filer. For at kunne gøre det tager “Recall” skærmbilleder med få sekunders mellemrum og registrerer således alt, hvad der sker på computeren. Microsofts administrerende direktør Satya Nadella forsøgte at berolige forkæmperne for databeskyttelses, som straks var i oprør, ved at sige, at dataene kun ville blive gemt lokalt, krypteret og ville blive slettet efter tre måneder. Ikke særlig betryggende. For hvis en hacker får adgang til en computer, skal han kun ringe “Tilbagekald” for at få adgang til adgangskoder eller andre følsomme data. Det er også tvivlsomt, om dataene først vil blive gemt lokalt og slettet efter tre måneder. Frem for alt viser et program som “Recall” dog, at selv teknisk sikre messengers kan overvåges ganske let. For at gøre dette behøver du ikke at opsnappe og dekryptere deres beskeder på serveren, men blot fotografere dem løbende på din smartphone og konvertere dem til tekstfiler til transmission.
“Sammenfattende skal det siges: Hvis du vil beskytte dit privatliv, skal du slukke for din smartphone. Eller afskaffe den. Det skyldes, at de enheder, der er konfigureret af Apple og Google, er parasitter, overvågningskameraer, dataigler og våben til psykologisk krigsførelse – ikke nyttige værktøjer.”
Dumb-Phones
De såkaldte Dumb-Phones, som man faktisk kun kan ringe og sende med, falder ind under denne kategori. Enhederne, som minder om begyndelsen af 2000’erne, generer hverken ejeren med utallige unødvendige applikationer eller uophørlige notifikationer. Ingen dopaminindsprøjtninger. Ingen opdateringer. Derudover lever enhederne ikke deres eget hemmelige liv. Når de er slukket, er de slukket. I de fleste tilfælde kan selv batteriet fjernes. Derudover rapporterer sådanne rustikke mobiltelefoner ikke permanent deres egen placering til et centralt kontor. Disse argumenter ser ud til at overbevise flere og flere mennesker. Nokia 3310, som blev relanceret i 2017, havde dobbelt så meget salg i 2023 som året før. Jeg har selv brugt en Nokia 8210 igennem lang tid. Omkostninger: Ca. 70 euro. Jeg tjekker min smartphone to eller tre gange om dagen, afhængigt af mine behov. Resten af tiden forbliver den i flytilstand eller slået fra på et fast sted. Kommunikation og opgaver, som jeg tidligere håndterede via smartphone, flyttes tilbage til pc’en. De umiddelbare effekter af denne tilgang på den daglige rutine og livskvaliteten er betydelig. Befriende.
Hvis du ikke vil eller ikke kan undvære en smartphone, bør du kigge dig omkring efter alternativer til Google og Apple. iPhone fejler, fordi iOS-operativsystemet ikke kan ændres eller udskiftes. Android kan dog tilpasses og bruges uden Google-tjenester. Derudover kan smartphone-alternativer også udgøres af andre operativsystemer som f.eks. GrapheneOS, som respekterer brugerens privatliv – så længe du ikke downloader dine apps fra Google Play Butik, men fra F-Droid, for eksempel, Aurora eller APKPure .
På vores breddegrader er for eksempel en Murena Fairphone eller Volla Phone passende enheder. I USA, en abovephone. Volla Phone leveres valgfrit med to operativsystemer fra fabrikken, en intern udviklet samt GrapheneOS. Det giver dig kontrol over dine egne data. Og efter en kort træningsfase er det ikke længere et problem at undvære Google-tjenester – fordi der er et overvågningsfrit open source-alternativ til praktisk talt alle Google-apps. Tips, værktøjer, tutorials og yderligere information om, hvordan du beskytter privatlivets fred på pc’er eller telefoner, kan du finde hos Rob Braxman eller i butikken på “Privacy Academy”.
“Hvis du ikke ønsker at være slave af dine enheder på Mediescenen, skal du aktivt håndtere disse problemer og ændre dine rutiner. Uanset hvad du tænker på at gøre, bør du gøre det nu.”
Du er nødt til at trække dig tilbage fra dette netværk af total overvågning, forlad matrixen så længe du kan. Overvågningsøkonomiens forførende bekvemmelighed har nemlig en høj pris – frihed. Og smartphones har længe indsamlet flere data om deres ejere, end en efterretningstjeneste nogensinde kunne gøre med konventionelle metoder.
Tom-Oliver Regenauer, født i 1978, har arbejdet i forskellige brancher og haft forskellige funktioner efter endt erhvervsuddannelse, herunder driftsleder, forretnings- og ledelseskonsulent og international projektleder med opgaver i over 20 lande. Siden midten af 90’erne har han også været aktiv som musikproducer og tekstforfatter og driver et uafhængigt pladeselskab. Han er født i Tyskland, har boet i Schweiz siden 2009. Hans seneste udgivelser er “Homo Demens — Texte zu Zeitenwende, Technokratie und Korporatismus” (2023) og “Truman Show” (2024). For mere information, besøg regenauer.press.
Indholdet, der tilbydes på hjemmesiden, er af ikke-kommerciel karakter og er underlagt Creative Commons Attribution Non-Commercial License.
Læs mere her:
