Illustration: Forsiden på Rand artiklen.

Internet of Bodies (IoB) på godt og ondt 

Teknologierne der er indeholdt i Internet of Bodies har potentialet til at forbedre vores liv på utallige måder. Men risiciene er lige så oplagte. En RAND-undersøgelse fra oktober 2020 (1) udforsker Internet of Bodies og identificerer politiske tiltag, der kan hjælpe med at maksimere IoB’s positive sider og samtidig mindske dens risici.“Når det kommer til at regulere IoB, er det det vilde vesten,” udtaler Mary Lee, en matematiker ved RAND og hovedforfatter af undersøgelsen i artiklen fra Rand. (2)“Der er mange fordele ved disse teknologier, som nogle anser som værende for betydningsfulde til at blive bremset af politik. Men vi er nødt til at have en større diskussion om, hvad disse fordele vil koste os – og hvordan vi helt kan undgå en del af risikoen.”

Hvad er Internet of Bodies (IoB)?
Internet tilsluttede enheder som smarte termostater, stemmeaktiverede assistenter og web-aktiverede køleskabe er blevet yderst almindelige i bl.a. amerikanske hjem. Disse teknologier er en del af Internet of Things (IoT), som har blomstret i de seneste år, hvor forbrugere og virksomheder kaster sig over smarte enheder af bekvemmelighed, effektivitet og i mange tilfælde for sjov.Internet of Bodies teknologierne falder ind under den bredere IoT-paraply. Som navnet antyder, introducerer IoB-enheder et endnu mere intimt samspil mellem mennesker og gadgets. IoB-enheder overvåger den menneskelige krop, indsamler sundhedsmålinger og andre personlige oplysninger og overfører disse data over internettet. Mange enheder, såsom fitness-trackere, er allerede i brug.

Mængden af data om alt fra diæter til sociale interaktioner kan hjælpe med at forbedre forebyggende sundhedspleje, øge medarbejdernes produktivitet og tilskynde folk til at blive aktive deltagere i deres sundhed. En kunstig bugspytkirtel kan automatisere insulindosering til diabetikere. Brain-computer interfaces kan gøre det muligt for amputerede at kontrollere protetiske lemmer med deres bevidsthed. Og smarte bleer kan advare forældre via en Bluetooth-app, hvornår deres baby skal skiftes.

På trods af dets potentiale til at revolutionere næsten alt på tilsyneladende nyttige måder, kan Internet of Bodies bringe vores mest intime personlige oplysninger i fare.

“Det er enorme mængder data, der bliver indsamlet, og reglerne om disse data er virkelig skumle,” fortæller Lee. “Der er ikke megen klarhed om, hvem der ejer dataene, hvordan de bruges, og endda hvem de kan sælges til.”

Lee og hendes kolleger undersøgte de risici, som IoB-enheder kunne udgøre på tværs af tre områder: databeskyttelse, cybersikkerhed og etik. Holdet identificerede også anbefalinger, der vil kunne hjælpe politikerne med at balancere IoB’s mange risici op mod dets fordele.

Eksempler på IoB udstyr:

* Implanterbart hjerteudstyr
Nyere pacemakere og implanterbare cardioverter-defibrillatorer kan give real-time og kontinuerlig information om en patients hjerteudsving. Enheder kan også regulere hjertefrekvensen hos patienter, hvis hjerter slår for hurtigt eller for langsomt, og kan hjælpe med at behandle hjertesvigt.
Sådan fungerer de:
Enheden er implanteret i brystet med isolerede ledninger, der forbinder til hjertet. En sender i patientens hjem overfører trådløst de registrerede data til deres læge.
Risici:
Internetforbindelse introducerer potentialet for, at disse enheder bliver hacket, og de data, de transmitterer, bliver kompromitteret.

* Produktivitetsteknologi
Amazon har patenterede teknologien til et armbånd designet til at spore og registrere medarbejdernes placering samt håndbevægelser. Når armbåndet registrerer en pause i produktiviteten, vil det vibrere for at få medarbejderen til at fokusere.Om Amazon vil fremstille enheden er uklart, men da den vil give arbejdsgiveren meget personlige oplysninger bl.a. oplysninger om toiletbesøg, er det usikkert, hvorvidt teknologien, som beskrevet i Amazons patenter, kan krænke medarbejdernes ret til privatliv.
Hvordan det virker:
Armbåndet ville sende ultralydsimpulser med forudbestemte intervaller for at spore håndbevægelser og de relative positioner af medarbejdernes hænder og lagerbeholdere.
Risici:
Medarbejdere kan se denne teknologi som påtrængende, hvilket kan skade fastholdelse.

* Aktivitets- og sundhedsmålere
IoB-armbånd, ure, ringe og smartphone-apps kan spore skridt, puls, søvnmønstre og andre fysiske data, såsom alkoholforbrug. Mange enheder tilbyder også brugervenlige analyser, som kan give brugeren en større indsigt i sit helbred. Det kan hjælpe med at identificere potentielle sundhedsproblemer og kan tilskynde til forebyggende sundhedsforanstaltninger, som sund kost og motion.
Sådan fungerer de:
Disse enheder fungerer ved at bruge avancerede accelerometre og andre sensorer, der kan omsætte bevægelse til digitale målinger.
Risici:
Mængden af personlige data, som enhederne indsamler, er sårbare ift. sikkerhed og har potentialet for brugerfejl. Virksomheder, hackere og f.eks. udenlandske modstandere kan udnytte de indsamlede data til økonomisk eller politisk vinding. Undersøgelser har vist, at konstant sporing af biometrisk aktivitet gennem sundhedsapps, såsom søvntrackere, kan øge brugernes angst og forværre søvnløshed og andre tilstande.

* Digitale piller
I 2017 godkendte Food and Drug Administration (FDA) den første digitale pille med indlejrede sensorer, som registrerer, om en given medicin bliver taget. Pillen har haft succes ved behandling af skizofreni og nogle former for bipolar lidelse samt depressive tilstande, hvor patienternes overholdelse af behandlingen har været afgørende for at forhindre tilbagefald.Patienter kan give plejepersonale og læger adgang til disse oplysninger via en webbaseret portal. Det kan hjælpe med at bekræfte, om patienterne følger deres behandlingsplan.
Sådan fungerer de:
Pillens sensor sender en besked til et plaster, som overfører informationen til en mobilapp, så patienter kan spore indtagelsen af medicinen på deres smartphones.
Risici:
Data indsamlet af digitale piller kan gøre det muligt, at forsikringsselskaber kan overvåge, om og hvornår en patient tager deres medicin – og nægte forsikringsdækning hvis ikke de ordinerede forskrifter bliver fulgt. Sundhedsudbydernes netværk kan potentielt også udsættes for cyberangreb.

* Personlig genetisk testning
Genetiske testsæt kan give oplysninger om herkomst samt indsigt i sundheds- og sygdomsrisici.
Hvordan det virker:
Forbrugeren køber et testkit og sender en prøve af spyt eller blod via post til et laboratorium der analyserer prøven for at se efter genetiske variationer. Resultaterne kommunikeres via en webportal.
Risici:
Testen kan ubevidst skabe udfordringer for den enkeltes fremtidige efterkommere – længe før de overhovedet er blevet undfanget. Resultater fra et genetisk testkit eller brugen af et bestemt IoB-medicinsk udstyr kan identificere om en evt. genetisk sygdom, kan overføres til deres børn. Det kan resultere i, at disse børn bliver nægtet forsikringsdækning eller andre fordele.Uden en regulering kan virksomheder, der administrerer disse testsæt, sælge de oplysninger, de indsamler, til tredjeparter. Det er også usikkert, hvorvidt oplysninger om herkomst genereret fra disse test er nøjagtige.

* Følelsessensorer
Softwarevirksomheder indenfor kunstig intelligens (AI) udvikler systemer, der kan detektere og indsamle data om menneskelige følelser ved at analysere ansigtsudtryk, stemmeintonationer og andre lyd- og visuelle signaler.Nogle hævder, at teknologien kan hjælpe med at reducere bilulykker, vise virksomhederne, hvordan forbrugerne har det med deres produkter, og endda lære børn om empati. Selvom de følelsesmæssige perceptionsteknologier stadig er nye, har andre ansigtsgenkendelsesteknologier vist sig at være unøjagtige, bl.a. når de identificerer kvinder og minoriteter, hvilket potentielt kan sætte disse grupper i fare for fordomme.
Sådan fungerer de:
AI bruger maskinlæringsteknikker til at analysere millioner af videoer, og bruger derefter disse datapunkter til at måle og analysere pandefurer, øjenvippebevægelser, næserynker og andre ansigtsreaktioner.
Risici:
Den stigende kompleksitet af indsamlede ansigts- og stemmegenkendelsesdata giver anledning til bekymring over potentiel overvågning samt krænkelser af privatlivets fred.

Kilder:
1) https://www.rand.org/pubs/research_reports/RR3226.html
2) RAND Corporation er en forskningsorganisation, der udvikler løsninger på offentlige politiske udfordringer for at hjælpe med at gøre samfund over hele verden mere sikker og mere tryg, sundere og mere velstående. RAND er nonprofit, upartisk og engageret i offentlighedens interesser.
https://www.rand.org/blog/articles/2020/10/the-internet-of-bodies-will-change-everything-for-better-or-worse.htm
Mere om Internet of Bodies se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internet-of-bodies-iob-2/
Om internet of Things se mere her:
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/
Om overvågning se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/overvaagning-og-5g/