Europa-Kommissionen kræver massiv censur af sociale medier
Foto: Atypeek Dgn, Pexels.
Gennem retsakten om digitale tjenester vil EU tvinge de sociale medieplatforme til at udøve en langt mere aggressiv censur og undertrykkelse af uønskede meninger samt besværlige fakta.
Men også total chatkontrol er undervejs, hvor vi fratages retten til al fortrolig kommunikation.
Det fremgår bla. af en artikel i Steigan.no den 13. juli 2024 og i Psst-nyt.dk den 21. juni 2024.
Elon Musk skriver om X, at:
Europa-Kommissionen tilbød X en ulovlig hemmelig aftale: Hvis vi lukkede munden på censurerede meninger uden at fortælle det til nogen, ville de ikke give os bøder. De øvrige platforme accepterede denne aftale.
Michael Shellenberger kommenterer det på X og skriver:
Den totalitarisme, vi advarede om, foregår.
Den Europæiske Union tvinger i dette øjeblik store teknologivirksomheder til hemmeligt at engagere sig i massecensur. Google og Facebook går tilsyneladende med.
Kun Elon Musks X, blandt de store platforme, gør modstand.
For et par timer siden udtalte Musk: “Europa-Kommissionen tilbød 𝕏 en ulovlig hemmelig aftale: Hvis vi stille og roligt censurerede tale uden at fortælle det til nogen, ville de ikke bøde os. De andre platforme accepterede den aftale. 𝕏 gjorde ikke.”
Og nu forbereder EU sig på at straffe X med massive bøder – op til 6 % af den samlede globale indtægt.
Jeg kan ikke forestille mig en mere uhyggelig form for udenlandsk indblanding i vores indre anliggender end udenlandske regeringer, der kræver hemmelig massecensur af ideologiske og politiske formål.
Mest skræmmende er den tilsyneladende direkte involvering af statslige efterretnings- og sikkerhedsagenturer og deres mellemmænd som kræver censur.
Det hele sker i samme øjeblik, hvor de samme regeringer, inklusive vores egen, advarer mod russisk desinformation gennem spamkonti, som næsten ingen nogensinde ser.
Lad dig ikke narre af, hvad der sker. Regeringer og tidligere efterretningsfolk i Europa, Australien, Israel, Brasilien og Ukraine og andre nationer kræver ikke kun censur, men spreder også ofte deres egen desinformation. (…)
Hvis det lykkes EU at censurere X, Facebook, Google og enhver anden større internetplatform, så er der ingen ytringsfrihed. Der er kun regeringskontrolleret tale. (…)
Forordningen om digitale tjenester
Den 19. oktober 2022 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den ændrede forordning om digitale tjenester.
Om Forordningen hedder det fra EU’s side:
Forordningen om digitale tjenester regulerer onlineformidlere og -platforme som f.eks. webbutikker, sociale medier, indholdsdelingsplatforme, appbutikker og onlinerejse- og indkvarteringsplatforme. Dens vigtigste formål er at forebygge ulovlige og skadelige aktiviteter på internettet og spredning af bevidst misinformation. Den sikrer brugernes sikkerhed, beskytter de grundlæggende rettigheder og fører til et retfærdigt og åbent miljø for onlineplatforme.
Hvad er de vigtigste mål med forordningen om digitale tjenester?
Forordningen om digitale tjenester beskytter forbrugerne og deres grundlæggende rettigheder på nettet ved at fastsætte klare regler, der er rimelige i forhold til de mål, de skal opfylde. Den fremmer innovation, vækst og konkurrenceevne og letter opskaleringen af mindre platforme, SMV’er og opstartsvirksomheder. Den afbalancerer brugernes, platformenes og de offentlige myndigheders ansvar i overensstemmelse med europæiske værdier og sætter borgerne i centrum.
Den 28. dec. 2023 blev lov nr. 1765: ‘Lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester enstemmigt’ vedtaget i det danske folketing.
Resumé:
Lovforslaget skal supplere forordningen om digitale tjenester for at sikre et effektivt tilsyn med og håndhævelse af forordningen i Danmark.
Formålet med forordningen er at skabe et velfungerende indre marked for digitale tjenester, hvor fundamentale rettigheder, herunder ytringsfriheden, beskyttes. Forordningen indeholder bl.a. regler om anmeldelser, tydelighed om onlinemarkedsføring, udformning af tjenesternes vilkår og om beskyttelse af mindreårige online.
For at sikre et passende tilsyn med og håndhævelse af forordningen skal medlemsstaterne senest den 17. februar 2024 udpege en eller flere kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn med forordningens overholdelse. Forordningen forpligter endvidere medlemsstaterne til at fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Med forslaget foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som kompetent myndighed og koordinator for digitale tjenester.
Lovforslaget indeholder derudover supplerende bestemmelser om kompetente myndigheders undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og om modtagne klager m.v.
EU’s forslag om chatkontrol
Det var forventet, at Rådet for Den Europæiske Union den 20. juni 2024 ville godkende den ’chat control’-lov, der er en kendt, omdiskuteret sag og alligevel en massiv underfortalt historie. Hverken danske eller internationale traditionelle medier har prioriteret at fortælle de europæiske borgere (og virksomheder), at de reelt kunne være blevet frataget retten til al fortrolig kommunikation. Helt åbent og lovligt.
312 forskere fra 35 lande protesterer den 7. maj 2024 i et åbent brev mod lovforslaget fra EU-Kommissionen, der der som udgangspunkt havde til hensigt at bekæmpe online-spredning af materiale, som viser seksuelt misbrug af børn, men at hele udformningen er et alt for stort indgreb i alle internetbrugeres privatliv.
“Det krænker essensen af end-to-end-kryptering, hvor indholdet af kommunikation kun bør være tilgængeligt for de endepunkter, der er involveret i det, uden at mellemmænd underminerer deres privatliv,«” udtalte Diego F. Aranha til Computerworld.
Forslaget blev dog helt uden forklaring taget af dagsordenen igen. Det kan have forbindelse med, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden iflg. psst-nyt.dk den 18. juni skabte opmærksomhed om sagen, da han på X, skrev:
”EU øjner at snige skræmmende masseovervågningsforanstaltninger ind ad bagdøren på trods af UNIVERSEL modstand (intet tænkende mennesker ønsker dette). Det gør de ved at opfinde et nyt ord – ’upload moderation’, og de håber, at ingen vil forstå hvad det betyder, før det er for sent. Stop dem, Europa!”
Valgåret i USA betyder altid mere censur og mere misinformation
I forbindelse med valgene i USA i 2016 og 2020 så vi, skriver stigan.no, hvordan medierne gik ud af deres gode skind for at sprede censur og propaganda på samme tid. Vi fik den totalt forfalskede Russiagate, og vi fik den vanvittige covid-propaganda. Frygt, censur og underkastelse samt branding og voldsom undertrykkelse af kritik og afvigende meninger.
Med en dement præsident i USA og et regime, der både vakler internt og taber krige eksternt, kan vi forvente endnu mere censur.
Det er beskrevet i den norske nationale trusselsvurdering fra PST:
Truslen fra højreekstremister er uklar og uforudsigelig. Digitale platforme vil fortsat være en vigtig arena for radikalisering, hvor nogle mennesker kan blive inspireret til at begå terrorhandlinger. Højreekstremismen har stadig en transnational dimension, hvor vi ser inspiration på tværs af landegrænser.
Inden for antistatslig ekstremisme vil mistillid til myndighederne fortsat give næring til konspirationsteorier.
Regeringens gummiformuleringer er ideelle til at indføre mere diktatur. Hvis du argumenterer for fred og nedrustning, når regeringen og parlamentet går ind for krig og oprustning, begår du sandsynligvis “anti-statslig ekstremisme” og spreder “mistillid til myndighederne”.
En af de socialt skadelige opfattelser er al snak om den “dybe stat”:
Ideen om, at regeringer og samfundsledere konspirerer med eller arbejder for et hemmeligt netværk eller en skjult elite, der ønsker at overtage magten i verden. (side 41)
Så de faktuelle oplysninger om, at Europa-Kommissionen i hemmelighed har forsøgt at bestikke X til at acceptere den censur, som de andre platforme har accepteret, vil sandsynligvis blive defineret som “anti-statslig ekstremisme”, da den spreder “mistillid til myndighederne.”
Det er ikke faldet dem ind, at det i et demokrati er oppositionens hellige privilegium at kunne sprede mistillid til myndighederne.
Videnscentres erfaringer med Facebook
Videnscentret er på det seneste stødt på den automatiske censur / chikane fra Facebook, idet opslag helt automatisk er blevet slettet ud fra at det ikke levede op til fællesskabets regler uanset om det var en deling i egen gruppe:
“Det ser ud til, at du har forsøgt at få Synes godt om, følgere, delinger eller videovisninger på en vildledende måde.“
Efter slavisk at have indgivet en klage over afgørelsen, blev et konkret opslag gendannet, dog kun med den i forbindelse med delingen tilføjede kommentar. Selve opslaget var fjernet, og erstatter af en generel henvisning til hjemmesiden og dermed omdannet blevet til rigtig spam!! Herefter måtte kommentarfeltet helt udelades.
Hvorfor nogle opslag bliver censureret og andre ikke virker desuden fuldstændig tilfældigt. Det er heller ikke til at sige om disse tiltag har noget med ovenstående ændringer at gøre. Det kan kun konstateres, at det er tiltag, der er taget til i den senere tid.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og klagemulighederne
På sociale medier og andre digitale formidlingstjenester har du en række rettigheder, hvis du eksempelvis får fjernet opslag, møder ulovligt indhold eller skjult reklame. Mulighederne finder du HER.
Herunder et eksempel som det fremgår hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:
En hostingtjeneste har fjernet dit indhold
Hvis en hostingtjeneste, herunder en onlineplatform, beslutter at fjerne eller begrænse adgangen til indhold, som du har lagt op, skal tjenesten give dig besked herom med en begrundelse samt oplyse om dine muligheder for at klage over tjenestens beslutning. Hvis tjenesten ikke har givet dig en begrundelse for dens beslutning eller ikke har oplyst dig om dine muligheder for at klage over tjenestens beslutning, kan du klage over dette til DSA-tilsynet.
Er der tale om indhold på en onlineplatform, og er du ikke enig i platformens begrundelse om at fjerne eller begrænse adgangen til dit indhold, skal du kunne klage til platformen via deres interne klagebehandlingssystem. Hvis onlineplatformen ikke har et internt klagebehandlingssystem, eller platformen ikke har behandlet din klage, kan du klage over dette til DSA-tilsynet.
Du kan også klage, hvis du mener, at onlineplatformen har været for længe om, at behandle din klage. Platformen skal ifølge DSA behandle en klage ”uden unødig forsinkelse”. Der er ikke fastsat en frist for, hvor hurtigt en platform skal behandle en klage. Det vil være en konkret vurdering, om platformen har behandlet klagen tilstrækkelig hurtigt.
Hvor meget det så nytter at klage m.m. er en helt anden historie.
Læs mere her:
