En plan om 27 radarparaboler nær nationalpark er ‘uacceptabel’
Foto: Stephan Widua, Unsplash
Planen om at bygge 27 radarparaboler med udsigt over Storbritanniens eneste kystnære nationalpark er helt “uacceptabel”, lyder det fra modstanderne af planen.
Beboerne vil have den britiske regering til at skrotte forslaget om at bygge en rumradarinstallation på en gammel luftvåbenbase på spidsen af det vestlige Wales.
Frygten er, at opførelsen af Deep Space Advanced Radar Capability (DARC) ved Cawdor Barracks i Brawdy, Pembrokeshire, vil skade virksomheder, dyrelivet og mennesker i området.
Ifølge forsvarsminister Grant Shapps skal systemet hjælpe Storbritannien med at give beskyttelse mod en evt. “rumkrig”.
Storbritannien, USA og Australien har underskrevet en sikkerhedspagt og med den blevet enige om at opbygge et system, der kan identificere potentielle “mål” op til 36.000 km væk fra Jorden, hvor mange militære satellitter er placeret.
Nationalparken
Pembrokeshire Coast National Park er en nationalpark som strækker sig langs kysten af Pembrokeshire i Wales. Det er den eneste nationalpark i Storbritannien som hovedsageligt består af kystområder. Parken blev oprettet i 1952, og dækker 640 km². Nationalparken har et varieret landskab med forrevne klipper, sandstrande, skovklædte flodmundinger, vilde indlandsbakker, hedelandskabet i Preseli Hills og den skovklædte Gwaun-dal.
Her findes sjældne fugle som choughs (en kragefugl), sanglærker og sortstrubet bynkefugl vælger at slå sig ned i det kystnære hedelandskab. Flagermus og de mange fuglearter jager langs snoede hegn, der er rig på vilde blomster, mens atlantiske gråsæler føder på langs kysten, og delfiner og marsvin leger i bølgerne.
Hvert år får kysterne også besøg af brugdehajer, spækhuggere, blåhajer, klumpfisk, forskellige vandmænd, skildpadder og Rissos delfiner.
Protesten
En gruppe lokale beboere har lanceret en kampagne mod planerne der, hvor den gamle RAF Brawdy lå – tæt ved Pembrokeshire Coast National Park. Området er nu er hjemsted for 14 Signal Regiment, den britiske hærs elektroniske krigsførelsesenhed.
Fem tusinde mennesker har indtil videre underskrevet en online underskriftsindsamling imod installationen af radarparabolerne.
“Hvis du står på et næs i Solva, kan du se Brawdy, og du vil helt sikkert kunne se radarerne,” sagde kampagneleder Roy Jones og fortsatte: “De (parabolerne) er 20 meter høje. St Davids er meget afhængig af turisme. Det kommer i høj grad til at påvirke økonomien.”
Roy Jones førte en lignende kampagne i slutningen af 1980’erne mod forskellige forslag om en radarstation i Brawdy. Planerne blev dengang nedstemt efter offentlige møder og protester med deltagelse af tusindvis af anti-radar-forkæmpere.
“Det er en trussel mod lokalsamfundet, men det er også en trussel mod Wales og mod verden,” udtaler Jill Evans fra kampagnen for atomnedrustning i Wales. “Det er et forsøg på at kontrollere ting, der sker i rummet, og det er ikke noget, vi ønsker, at Wales skal spille en rolle i. Vi ønsker at opbygge Wales som en fredens nation. Det er uacceptabelt.”
Modstanderne mod planerne om at opføre de 27 rumradarantenner på Cawdor Barracks i Brawdy, med udsigt over Pembrokeshire Coast National Park, Storbritanniens eneste kystnære nationalpark, , har nu udfordret de lokale parlamentsvalgkandidater for at udtale sig om, hvorvidt de støtter planen eller ej.
Forsvarsministeriet ønsker at opføre de 27 radarantenner på Cawdor Barracks for at overvåge satellitter og andre objekter i rummet. Hver radarparabol vil være 20 m høj og 15 m bred.
Overvågningen af satellitter og andre objekter i rummet er en del af Deep Space Advanced Radar Capability (DARC)-programmet som er en del af det trilaterale AUKUS-sikkerhedspartnerskab med den amerikanske og australske regering.
Protestmøde
På et møde i Solva, Pembrokeshire, fortalte modstanderne, at planerne vil skade både de lokale virksomheder, det lokale dyreliv og lokalbefolkningens sundhed.
Ifølge kampagneleder Jim Scott skal 100 lastbiler hver dag køre gennem Newgale for at opføre stedet, og det vil være et “enormt infrastrukturprojekt”.
Roy Jones, grundlægger af Pembrokeshire Against the Radar-bevægelsen, spurgte på mødet, om folk ønskede en “amerikansk militærinstallation designet til at dominere rummet” på et “helligt sted”.
Keith Griffiths, grundlæggeren af tre lokale luksushoteller, var også imod DARC, fortalte Emma Bowen, en general manager hos hans Retreats Group. Hun satte spørgsmålstegn ved, om evt. besøgende ville vælge at besøge et område med 27 radarer.
Bekymrede sundhedseksperter.
Professor Paul Heroux udtalte, at “sundhedsmæssige effekter er uundgåelige” fra den ikke-ioniserende stråling som radarerne udsender.
Michael Peleg, der har studeret effekten af “Iron Dome” radarsystemet i Israel, udtalte i en forud indspillet video, at der var flere tilfælde af hæmolymfatisk kræft blandt 46 IDF-soldater, der havde gjort tjeneste nær radarsystemet. Han fortalte, at stærk radiofrekvent stråling kan ændre celler og forårsage kræft.
Der var også bekymringer over dyrelivet, hvor Michael Davies fra Wildlife Trust i det sydlige og vestlige Wales sagde, at han frygtede, at en radarinstallation kunne have en skadelig indvirkning på to vigtige fuglearter i Pembrokeshire; Manx Shearwater (alm. skråpe, en art stormfugle) og Chough (en slags kragefugl). Der findes omkring 350.000 Manx Shearwaters par alene på øen på Skomer.
Lyset fra Cawdor Barracks kan endvidere “forvirre” trækfugle, og fugle kan også blive påvirket ved Newgale-Beach.
Michael Davies sagde på mødet: “Vi må sikre os, at dette ikke kommer til at ske.”
Pembrokeshire Council vil behandle planlægningsansøgningen, og der være krav om en miljøkonsekvens vurdering som en del af planlægningsprocessen.
Læs mere her:
