Brugere af generative AI-tjenester er digitale hælere
Foto: Andrea de Santis, Unsplash
ChatGPT, Gemini, Llama, CoPilot og Mistral er i gang med at slå én hel industri ihjel for at opbygge en ny, som primært forgylder de i forvejen velpolstrede tech-virksomheder.
Sådan lyder det i en artikel af Pernille Tranberg på Copenhagen Review of Communication den 25. oktober 2024. Pernille Tranberg er uafhængig rådgiver inden for data og AI-etik.
Pernille Tranberg peger i artiklen på en Erklæring om AI-træning, der pr. november 2024 er underskrevet af mere end 33.500 kunstnere og organisationer:
“Ulicenseret brug af kreative værker til træning af generativ AI er en stor og uretfærdig trussel mod levebrødet for skaberne bag disse værker og må ikke være tilladt.”
Det er ikke første gang, at der lyder protester fra journalister, fotografer, designere, grafikere, musikere og forfattere. Mennesker hvis arbejde normalt er beskyttet af ophavsretten. I maj 2023 udsendte Center for Kunstnerisk Undersøgelse og Rapportering et åbent brev, hvor man bl.a. kunne læse:
Med fremkomsten af AI-teknologi med generative billeder er det unikke fortolknings- og fortællesammenløb af kunst og tekst, af menneskelig forfatter og menneskelig illustrator, i fare for at uddø.
Baseret på tekstprompter kan disse generative værktøjer kværne polerede, detaljerede simulacra af, hvad der tidligere ville have været illustrationer tegnet af den menneskelige hånd. De gør det for et par øre eller gratis, og de er hurtigere, end noget menneske nogensinde kan blive. Fordi ingen menneskelig illustrator kan arbejde hurtigt nok eller billigt nok til at konkurrere med disse roboterstatninger, ved vi, at hvis denne teknologi ikke kontrolleres, vil den radikalt omforme journalistikken. Resultatet vil være, at kun en lille elite af kunstnere kan forblive i branchen, og deres værker sælges som en slags luksusstatussymbol.
(…)
Generativ kunst-AI er kun lige begyndt. Hvis illustratorer ønsker at forblive illustratorer, er tiden til at kæmpe nu. Molly Crabapple og Center for Artistic Inquiry and Reporting opfordrer kunstnere, forlag, journalister, redaktører og journalistiske fagforeningsledere til at aflægge et løfte om menneskelige værdier mod brugen af generative AI-billeder til at erstatte menneskeskabt kunst.
Medie forlagsudgivelser tager intellektuelle ejendomsrettigheder meget alvorligt. Dens forretning ville ikke eksistere uden at opretholde de love og værdier, der beskytter sådanne rettigheder. Hvis nyhedsredaktioner sigter mod at modstå virksomhedstyveri, skal de forpligte sig til at støtte redaktionel kunst lavet af mennesker, ikke serverfarme.
Udover underskriftindsamlinger er der indledt et utal af retssager overfor virksomhederne bag generativ AI-tjenester.
Ingen har spurgt om lov til at bruge indhold fra nettet
OpenAI har brugt indholdet på internettet til at skabe og udvikle ChatGPT. Det samme har Google med Gemini. Meta med Llama. Anthropic med Claude. Og så er der Mistral, Perplexity og mange mange flere, der gør det samme. Microsoft er storinvestor i både OpenAI og Mistral og deres CoPilot er således bygget på ChatGPT.
“Ingen af disse virksomheder har på forhånd spurgt om tilladelse til at bruge andres indhold,” skriver Pernille Tranberg. “De fleste siger, at de bruger ‘offentligt tilgængeligt indhold’ og de mener det er lovligt og fair. Alle – også Llama, som Meta løgnagtigt kalder open source – er lukkede som bankbokse på spørgsmål om, hvilket indhold de helt konkret har trænet deres tjenester på.”
Mange indholdsskabere og kunstnere har ændret deres juridiske betingelser og forsøger teknisk, at blokerer for at deres arbejde kan bruges til yderligere AI træning, men ingen haft succes med at stoppe misbruget.
Overgreb på ophavsretten
Der er tale om et kæmpe overgreb på ophavsretten – et decideret tyveri, som Naomi Klein kalder det i The Guardian – overfor en masse skabere, der er tvunget til at bruge tid og ofte har meget sparsomme ressourcer til at forsvare deres ret til at bestemme over eget indhold og værker.
Der er mange retssager i gang, og heldigvis går de store forrest, selv om de er små overfor techgiganterne. Den mest profilerede sag er The New York Times mod OpenAI og Microsoft.
Getty Images har sagsøgt Stability AI, der står bag Stable Diffusion, og de amerikanske forfatteres organisation Authors Guild har også lagt sag an mod OpenAI. Sitet her er en Ophavsret-tracker, der giver et indblik i de forskellige sager om intellektuel ejendomsret i forbindelse med generativ AI, (fokus er på en række ophavsretssager i USA og Storbritannien), samt den forventede politiske og lovgivningsmæssige udvikling.
Pernille Tranberg gør dog opmærksom på, at netop i USA er der en vis risiko for, at mange af sagerne vil blive tabt. Det skyldes, at der i den amerikanske ophavsretslov findes en klausul, ‘fair use’, som Google vandt en sag på, da de lavede Google Books. Forskellen fra den sag og nu er, at Google Books ikke kostede penge. Derfor er det så vigtigt for AI-virksomhederne at give gratis versioner af deres tjenester (hvor man så til gengæld betaler med sine data). I Europa har vi dog ikke en fair-use klausul i ophavsretslovgivningen.
Tekstbaseret generativ AI
Tekstbaseret generativ AI træner deres tjenester på menneskeskabt faktatjekket indhold fremfor f.eks. løse rygter på sociale medier, hvorfor nogle medier indgået licens-aftaler med f.eks. OpenAI om lovlig brug af deres indhold. Det er dog, ifølge Pernille Tranberg, typisk kortvarige aftaler.Tiden vil så vise, om det er en god ide for medievirksomhederne at indgå disse aftaler. De risikerer nemlig en dårlig version af en Spotify-løsning, hvor flere og flere stopper med at betale for digitalt indhold, fordi de kan få det hele via f.eks. ChatGPT eller Google.
AI generede værker og ophavsret
Brugen af AI-genererede billeder har nu været genstand for en afgørelse i Tjekkiet, hvilket markerer den første EU-retslige afgørelse på området.
Retten i Prag fandt det ubestridt, at et værk var skabt af kunstig intelligens, men anførte at visuelle repræsentationer skabt af kunstig intelligens ikke kan anses for at være et resultat af en kreativ indsats, hvorfor betingelsen for, at billedet kunne karakteriseres som et kunstnerisk værk, ikke var opfyldt. Dermed fandt den Tjekkiske domstol, at der ikke tilfaldt nogen ophavsretlig beskyttelse af billedet til personen, der havde frembragt billedet ved hjælp af AI.
Det er vigtigt at understrege, at selvom dommen er den første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af generativ AI, kan den ikke danne grundlag for kommende EU-retspraksis på området. Ophavsretten er national og kun delvis EU-harmoniseret, hvorfor der kan forekomme forskelligheder i de nationale love. Det kan således ikke udelukkes, at der kan komme sager med et andet resultat i andre EU-medlemslande.
Ophavsretten er kun ét problem ud af mange
Listen af andre etiske problemer kan næsten drukne ophavsretsproblemet, skriver Pernille Tranberg. Hun nævner hvordan “Generativ AI skaber misinformation (de hallucinerer – et pænt ord for at lyve) og bruges til fake news, så vi ikke længere kan se forskel. De krænker privatlivets fred, der er masser af bias og diskrimination, de er bevidst designet menneskelignende, så nogle bliver forført og manipuleret, og de er nogle kæmpe klimasyndere.” AI’s miljøomkostninger er enorme, de bruger ikke bare enorme mængder af energi, de bruger også enorme mængder af vand til at nedkøle deres anlæg. Hvis hele klima narrativet skal tages alvorligt, burde AI alene af den grund lukkes ned.
Mange aktører er dog i gang med at opbygge etisk ansvarlige sprogmodeller. Organisationen Fairlytrained.org henviser til dem, hvor ophavsretten ikke krænkes. Billedgeneratoren Firefly.adobe.com har i langt de fleste tilfælde fået tilladelse af skaberne og kan faktisk konkurrere med OpenAIs Dall-E. I Finland arbejder Silo.ai på en germansk model, der er flere tyske enheder med tyske statsstøtte i gang, og i Danmark har har vi Dansk Sprogmodel Korsortium, som Dansk Erhverv og Alexandra Instituttet står bag.
Spørgsmålet er så, om disse forskellige modeller nogensinde kommer til at kunne konkurrere med de uetiske kapital tunge tjenester.
Læs mere her:
Tilføj en kommentar