Sveriges Radio i smædekampagne mod Strålskyddsstiftelsen
Foto: Gerd Altmann, Pixabay
“A nation that is afraid to let its people judge truth and falsehood in an open market is a nation that is afraid of its people.”
John F. Kennedy
Hvorfor er SR og SVT i dag bange for det svenske folk?
Da P4 Jönköping finder ud af, at Strålskyddsstiftelsen grundlægger Mona Nilsson skal deltage i et seminar for elektrosensitive, er journalisterne ikke interesserede i, hvad der skal tales om ved arrangementet. I stedet ringer man til den ansvarlige for spillestedet og stiller spørgsmål om “hvorfor Strålskyddsstiftelsen måtte opholde sig” der.
Den 18. april arrangerede foreningen for elektrooverfølsomme i Jönköping et seminar i Jönköping, hvor Mona Nilsson var en af de inviterede oplægsholdere. Da Sveriges Radio P4 Jönköping blev opmærksom på begivenheden, valgte de ikke at kontakte arrangørerne eller Mona Nilsson for at stille spørgsmål til seminaret eller om Strålebeskyttelsesfondens aktiviteter. I stedet kontakter de få timer før seminaret skal finde sted den person, der havde ansvaret for det bookede lokale på Ryhov sygehus, for at spørge om “hvorfor Strålebeskyttelsesfonden måtte opholde sig” der.
P4 kontaktede også Karl Herlin, repræsentant for Stråleværnet, den svenske strålemyndighed, hvis eneste funktion i indslaget er at forklare, hvorfor de ikke deler Strålebeskyttelsesfondens vurdering, når det kommer til elektromagnetiske felter og sundhedsrisici.
Kun en time før udsendelsen og flere timer efter kontakten til myndighederne forsøger de at kontakte Mona Nilsson, som er på vej til Jönköping, hvor seminaret skal afholdes. Til trods for at seminaret havde været annonceret flere uger i forvejen, og der var god tid til at give hende mulighed for at svare på kritikken.
Den færdige artikel
Public Service-kanalens artikel kom da heller ikke til at fokusere på selve seminaret eller dets indhold, men på, hvorfor Strålskyddsstiftelsen fik lov til at være med. “Omdebatteret organisation afholder seminar i regionens lokaler”, lyder den originale overskrift – hvilket er ikke er korrekt, da det ikke var Strålebeskyttelsesfonden, der var arrangører.
SR’s journalist Sanna Hermansson viger heller ikke tilbage for at påstå, at repræsentanten fra de svenske strålemyndigheder har udtalt, at Strålskyddsstiftelsen “spreder falske oplysninger”. Det var helle ikke korrekt, da han kun udtalte, at man ikke har den samme vurdering.
Mona Nilsson kontakter SR og påpeger unøjagtighederne, først da blev artiklens titel og indhold ændret. Hun kunne komme med en kort kommentar, og SR indrømmede, at de selv har fremsat beskyldninger mod Strålskyddsstiftelsen:
“Tidligere skrev vi, at Strålskyddsmyndigheten mente, at fonden spredte falske oplysninger, noget de aldrig bogstaveligt talt fortalte P4 Jönköping”, erkender de.
Mona Nilsson understreger i en kommentar til Nya Dagbladet, at det ikke er Strålskyddsstiftelsen, der spreder falske oplysninger, men at SR netop har gjort det med sine alvorligt forkerte påstande.
Der er ingen tvivl om, at vores oplysninger forstyrrer teleindustrien, og at det er dem, der tjener på SR’s bagvaskelse, siger Mona Nilsson og påpeger, at SR handlede i strid med sine egne senderegler, da man ikke fik mulighed for at reagere på anklager fra Strålebeskyttelsesfonden.
Nilsson tilføjer, at de også ser alvorligt på det pres, som statsradiofonien udøver på lokale embedsmænd, og at det er tvivlsomt, om de har handlet i overensstemmelse med den grundlovsbeskyttede informationsfrihed.
Strålskyddsstiftelsen
Den svenske Strålskyddsstiftelsen er en fundraisingfond, der arbejder for at beskytte mennesker og miljø mod skadelige former for elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling, såsom mikrobølgestråling fra trådløs teknologi, ved at informere om risici og offentliggøre anbefalinger. Man har den videnskabelig forskning, forskernes anbefalinger og Europarådets resolution 1815 som deres udgangspunkt. Man arbejder for en strengere lovgivning, styrket forbrugerbeskyttelse og rådgivning af enkeltpersoner og organisationer.
Stiftelsen blev oprettet på grund af alvorlige mangler i de ansvarlige myndigheders regulering af og information om de risici, der er forbundet med aktiviteter og produkter, der udsender elektromagnetiske felter.
Mikrobølgestråling er steget eksponentielt i vores miljø, hovedsageligt på grund af den hurtige udvidelse af mobiltelefoni og anden trådløs teknologi. En hel generation udsættes i dag, lige fra fosterstadiet, for niveauer, som ingen har været udsat for før. Samtidig viser forskningen i stigende grad, at elektromagnetisk stråling udgør en alvorlig risiko for mennesker og miljø. Mange mennesker vidner om, at stråling giver dem milde til meget alvorlige symptomer.