Jonathan Haidt: I 2012 faldt de unges mentale sundhed ud over en klippe
Professor Jonathan Haidt, New York University Stern School of Business, har skrevet en bog om Generation Z.
Haidt frygter, at de unges store brug af internettet ikke kun vil føre til ændrede hjerner, men også vil ryste hele demokratier.
Hans seneste bog “The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood Is Cause an Epidemic of Mental Illness” (på dansk: “Den ængstelige generation – Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epidemi af mental sygdom“) er en advarsel til Generation Z, dem der er født efter 1995.
Omkring 2012 begyndte statistikkerne at vise et pludseligt, massivt og globalt kollaps i teenageres mentale helbred.
Angst, depression, spiseforstyrrelser og andre lidelser er blevet almindelige, og de fleste kender en eller flere unge, der er ramt.
I bogen afslører Haidt de grundlæggende måder, hvorpå skiftet fra fri leg til smartphones, der forstyrrer udviklingen fra søvnmangel til afhængighed, skete, men også hvordan vi kan stoppe denne udvikling og genskaber den sunde barndom.
Rolf Dobelli, grundlæggeren af “World.Minds”, (1) lavede et interview med Jonathan Haidt (2), som blev udgivet på netmediet NZZ.ch den 8. april 2024. Herunder et resume af interviewet.
Illustrationerne er lånt fra videoen (se nedenfor) ved Haidt’s optræden i Commonwealth Club World Affairs (CCWA) sammen med Tristan Harris, medstifter og adm. dir. for Center for Humane Technology.
Jonathan Haidt om Gen Z (3)
Haidt fortæller, at fra menneskehedens begyndelse og frem til begyndelsen af 2010 har børn leget som alle andre pattedyr. Det tænder deres hjerner, men pludselig, omkring år 2012, faldt de unges mentale sundhed ud over en klippe. Især blandt pigerne, men også blandt drengene.
Det viste sig i angst, depression, selvskade, selvmord, hvilket begyndte at vise sig i statistikken. I 2010 var der ingen tegn på denne tendens, men omkring 2012 skete der noget. Den eneste plausible forklaring er, ifølge Haidt, den udbredte brug af smartphones i kombination med sociale netværk blandt børn fra begyndelsen af 2010’erne og frem.
“Jeg tror, det er årsagen til den globale mentale sundhedskrise: det fuldstændige skift fra en legende barndom, vi har haft i millioner af år, til en telefonbaseret barndom.”
Fra da af ser børn ikke længere særlig ofte deres venner i det virkelige liv. De sover ikke særlig meget. De har mindre erfaring med naturen, for de sidder i stedet hele dagen foran deres skærme. Som en konsekvens heraf går de glip af den brede vifte af erfaringer, som er nødvendige for en sund udvikling. Hjernen er blevet sat op til et liv foran en skærm, hvilket ødelægger den.
I 2010 havde teenagerne klaptelefoner, når de skulle tale med en person, men de mødtes stadig med dem. I 2015 har næsten alle en smartphone, og de fleste piger er på Instagram. Det er her teenageres sociale liv ændrer sig. Gen Z begyndte at holde social afstand. I 2019 distancerede de sig derefter næsten fuldstændigt.
“Jeg kan ikke stoppe med at bruge sociale netværk, fordi alle andre også gør det.” lyder det. Det er grunden til at Haidt foreslår en kollektiv løsning: Den mobilfrie skole.
De unge får hundredvis af notifikationer om dagen, og mange af dem har aldrig ti minutter uden at de bliver afbrudt. Et råd til de voksne er derfor at bede de unge om at slå næsten alle notifikationer fra på deres smartphones.
Aldersgrænser
Om aldersgrænser siger Haidt: For det første: Ingen smartphone før 14-årsalderen og for det andet: Ingen sociale netværk før 16-årsalderen.
Om de små børn fortæller Haidt, at børnene selvfølgelig elsker det, og det giver forældrene ro i sindet. Haidt kommer med et eksempel fra hans eget liv: “For mange år siden, da vores børn ville hænge på vores mobiltelefoner, tænkte min kone og jeg: Måske er det fremtidens vej. Vi anede ikke, hvad vi lavede. I dag viser korrelationsstudier tydeligt, at børn, der bruger mere tid foran skærmen, klarer sig dårligere i et, to eller tre års alderen, fordi de ikke har nogen social interaktion. Men der er ingen eksperimenter med små børn, gudskelov.”
Det er vigtigt for børn at lege udenfor for det er sådan, de lærer, hvordan verden fungerer. To elementer er afgørende ifølge Haidt:
“Der må ikke være nogen overvågning af voksne, fordi de voksne vil gribe ind ved det mindste tegn på vrede eller konflikt, og det er ikke godt for barnets udvikling” og
“Børn er nødt til at erobre ting, tage risici. Jeg er sikker på, at du kan huske ting, du gjorde som barn, der var risikable. Det er de mest spændende ting, vi nogensinde har gjort. Det er de faktiske følelser af frygt og spænding, der nulstiller angstniveauet i hjernen og fortæller dig: Ved du hvad? Jeg kan gøre det! I dag giver vi sjældent vores børn chancen for at opleve sådanne øjeblikke.“
I de tidlige teenageår har børn brug for at udvikle den eksekutive funktion, som er evnen til at fokusere på en opgave, fortæller Haidt. Det er baseret på neuronale kredsløb i den præfrontale cortex, der udvikler sig i puberteten. Men 45 procent af amerikanske teenagere siger, at de er online “næsten hele tiden”. Det betyder, at når du taler med dem, tænker de på et indlæg, de har skrevet, og kigger på deres mobiltelefon inden for tre minutter. Nogle unge mennesker er aldrig helt sammen med deres samtalepartner.
“Dette er efter min mening den største trussel mod børns sundhed i de vestlige lande. Covid var ingenting sammenlignet med, hvad vi gør mod vores børn med sociale netværk og smartphones.”
Om brugen af AI
AI vil gøre de nuværende tendenser meget værre ifølge Haidt: “… brugen af AI med det formål at finde den perfekte seksuelle partner er allerede i gang. Folk er allerede ved at blive forelsket i deres AI-venner. Du vil i sidste ende være meget mere forførende og underholdende end en rigtig person. Mange unge mennesker – især drenge – vil aldrig lære at omgås rigtige mennesker.”
På et spørgsmål om hvorvidt en konsekvens ved at fratage børnene deres smartphones, ikke vil være, at de dermed ikke er forberedt på arbejdslivet lyder det fra Haidt: “Børnene kan lære disse ting inden for få uger. Så hvis du holder dit barn væk fra alle sociale netværk indtil 18-årsalderen, og han så får et job i en virksomhed, hvor han skal bruge sociale netværk, vil han lære det at kende på et par uger, og han vil have en fuldt fungerende hjerne med gode eksekutive funktioner, så han bliver endnu bedre til jobbet.”
Om videoer og videospil
Det er f.eks. ikke Netflix der er problemet, ifølge Haidt, det er derimod de korte videoer på f.eks. Tiktok, Instagram Reels, Youtube Shorts, der er giftige og destruktive, fordi indholdet ofte er bizart og nedværdigende. “Det er virkelig ulækre ting, som børnene er fordybet i. Det er vanvittigt, at vi lukker børn ind i sociale netværk – vi lukker ikke 12-, 13-, 14-årige ind på bordeller eller kasinoer.”
Der er et par mindre fordele ved videospil, hvor drenge, der spiller videospil, bliver lidt bedre til visse opgaver, og spillene er ekstremt sjove. Risiciene ved et stort forbrug af videospil er dog det dominerende, og 5 til 10 procent af drengene bliver afhængige, 2 til 5 procent endda alvorligt afhængige.
Ifølge Haidt får den stærke stimulering af dopaminneuronerne hjernen til at udvikle en tolerance. Hvis disse stærkt afhængige drenge spiller fem timer hver dag, vil denne stimulering sandsynligvis ændre udviklingen af deres hjerner i puberteten. Hvis dit barn spiller en eller to timer om dagen i weekenden, skader det ikke, men fortæller Haidt, hvis dine børn begynder at spille tre timer om dagen, syv dage om ugen i puberteten, kan der meget vel være permanente ændringer i hjernen.
Hjerneskader
“Min hypotese er”, fortæller Haidt, “at mange års hårdt forbrug i puberteten fører til permanente ændringer i hjernen, hvilket betyder, at personen er disponeret for mere negativitet og angst. Hjernen er dog stadig plastisk indtil 25-årsalderen og endda derover.”
På spørgsmålet om hvorvidt algoritmerne på sociale netværk kan ændres på en måde, så folk bliver roligere og gladere i stedet for mere ængstelige og deprimerede, lyder svaret:
“Det er umuligt. For problemet er ikke primært indholdet, men mediet. Så længe børn bruger mange timer om dagen på deres mobiltelefoner, vil de ikke foretage sig noget meningsfuldt; de vil ikke tale med venner eller gå en tur i naturen. At give dem lidt bedre indhold kan gøre dem lidt mindre ængstelige, men der er ingen måde at gøre dem sunde og stærke på.”
Demokratiets krise
Hvis vi som forældre og som samfund ikke foretager forandringer, “vil vi give dette land videre til en generation, som vi aldrig har tilladt at lære evnen til at regere sig selv. Nu har vi et demokrati på vej mod en klippe. Derudover er Generation Z mindre kreative efter min mening, fordi de ikke har tid til at tænke. Mange af dem har aldrig ti minutter til at drømme uden at blive afbrudt. De skal konsumere så meget indhold hver dag, at de ikke har tid til at være kreative.”
De økonomiske konsekvenser vil være alvorlige, ifølge Haidt, som påpeger at det især er drengene, der dropper ud af skolen: “Forestil dig en fremtid, hvor unge mænd stort set trækker sig tilbage fra samfundet. De foretrækker at spille videospil og har AI-robotkærester til at date og gifte sig med. Pigerne går stadig på college og får job i virksomhederne. Men fordi de er så bange, kan de være mindre villige til at tage risici og være mindre iværksætterkreative.”
Haidt har endnu en grund til min bekymring:
“Nutidens digitale teknologi gør det sværere for demokratier at få succes, og det gør det lettere for autoritære lande som Kina. Min frygt er, at demokratier kan få svært ved at forberede sig på den digitale tidsalder på lang sigt, mens autoritære lande allerede nyder godt af den.“
Jonathan Haidt | Den ængstelige generation og epidemien af psykisk sygdom hos børn
Noter:
1) “World.Minds” er et fællesskab af 1500 personer, der yder dokumenterede bidrag inden for videnskab, kunst, erhvervsliv og regering. Deres mål er at forbedre kvaliteten af de beslutninger vi som privatpersoner, rollemodeller og borgere på denne planet tager – og at inspirere andre til at gøre det.
2) Jonathan David Haidt er en amerikansk socialpsykolog og forfatter. Han er professor i etisk ledelse ved New York University Stern School of Business. Hans vigtigste studieområder er moralpsykologi og moralske følelser. Han har skrevet flere bøger, herunder The Happiness Hypothesis (2006), der undersøger forholdet mellem antikke filosofier og moderne videnskab, The Righteous Mind (2012) om moralpolitik og The Coddling of the American Mind (2018) om stigende politisk polarisering, mental sundhed og universitetskultur. I 2024 udgav han The Anxious Generation, hvor han argumenterede for, at fremkomsten af smartphones og overbeskyttende forældreskab har ført til en “omlægning” af barndommen og en stigning i psykisk sygdom.
3) Generation Z (ofte forkortet til Gen Z), også kendt som Zoomers. Defineres typisk som personer født fra 1997 til 2012. Den første sociale generation, der er vokset op med adgang til internettet og bærbar digital teknologi fra en ung alder. (Se mere HER)
Læs mere her:
