Efter globalt it-nedbrud: Britiske aviser advarer om “farerne” ved det kontantløse samfund
Illustration: Gerd Altmann, Pixabay
Mainstream-medierne har indtil nu spillet en nøglerolle i at fremme den globale krig mod kontanter – en krig, der begyndte uden nogen officiel erklæring, men hvor propaganda, som med alle krige, er et vigtigt våben.
Det globale it-nedbrud ser ud til at have rystet nogle britiske mediers tillid til ideen om et fuldt kontantløst samfund.
En opdatering fra CrowdStrike fik millioner af Microsoft-systemer rundt om i verden til at gå ned fredag morgen den 19. juli.
Det bragte operativsystemerne i banker, betalingskortfirmaer, flyselskaber, hospitaler, sundhedsklinikker, detailhandlere og hotel- og restaurationsvirksomheder i en situation, hvor virksomhederne skulle tage et valg: tage imod kontanter eller lukke, indtil systemerne kom online igen.
En artikel fra nakedcapitalism.com den 23. juli 2024 gennemgår situationen. Du får her et uddrag:
Kontanter går ikke ned
Det er et af de vigtigste argumenter for kontanter: den modstandsdygtighed, de giver et lands overordnede betalingssystem. Kontanter går ikke ned, de svigter ikke under en strømafbrydelse eller påvirkes af et cyberangreb eller softwarenedbrud (selvom pengeautomater selvfølgelig kan). I modsætning hertil er digitale betalingssystemer afhængige af en stabil og kontinuerlig internetforbindelse samt strømforsyning for at kunne behandle transaktioner.
Det er en lektie, som centralbankfolk i Sverige, en af verdens mest kontantløse økonomier, tilsyneladende er ved at genlære. Her fra en artikel fra maj 2024 i nakedcapitalism.com: “Verdens ældste centralbank bliver ved med at slå alarm om skrøbeligheden af kontantløse økonomier. Lytter andre centralbanker?”
“Efter at have spillet en rolle i den omfattende afskaffelse af kontanter fra Sveriges økonomi, forsøger Riksbanken nu at vende noget af den skade, den har forårsaget. Det er ikke den eneste skandinaviske centralbank, der har gjort opmærksom på risiciene ved skrøbeligheden med udelukkende digitale betalingssystemer. I 2022 anbefalede Finlands nationalbank, at brugen af kontantbetalinger garanteres ved lov. Som alle de nordiske lande er Finland en stort set kontantfri økonomi. Men ligesom Sverige er man tidligt begyndt at se risikoen ved at gå for langt.”
Det ser ud til, at nogle gamle medier omsider også kan lære denne lektie. Alene i Storbritannien har fire af landets største aviser – The Guardian, The Daily Telegraph, The Times og The Daily Mail – bragt artikler om, hvordan det globale it-nedbrud har understreget skrøbeligheden af et kontantløst samfund.
Mediernes rolle i den globale krig mod kontanter
I løbet af de sidste par årtier har mainstream-medierne spillet en afgørende rolle i at fremme den globale krig mod kontanter – en krig, der begyndte uden nogen officiel erklæring, men hvor propaganda, som med alle krige, har været et vigtigt våben. Mainstream- og finansmedierne har givet en perfekt platform for den propaganda.
I 2007, da kontaktløse betalinger knap nok var ved at komme i gang, udpegede Guillermo de la Dehesa, en spansk økonom, tidligere højtstående embedsmand og daværende international rådgiver for Banco Santander og Goldman Sachs, kontanter som den største kilde til kriminalitet og ondskab i en artikel i El Pais med titlen “The Great Advantage of a Cashless World”:
“Uden kontanter ville vi leve i en meget mere sikker og mindre voldelig verden med øget social samhørighed, da det største incitament til al ulovlig aktivitet [dvs. kontanter] … ville forsvinde.”
I 2013 sponsorerede Mastercard et “forsøg” fra Oxford University i de bakteriemængder, der blev fundet på sedlerne i et udvalg af globale valutaer. Mastercard forbeholdt sig eneret til at præsentere resultaterne af forsøget samt resultaterne af en meget vildledende undersøgelse af offentlighedens opfattelse af sundhedsrisiciene ved kontanter. Som den tyske finansjournalist Norbert Häring dokumenterede i sin artikel, “Hvordan Mastercard opfandt sundhedsfaren ved kontanter“, gjorde de globale medier resten af arbejdet.
Det var blot en generalprøve på, hvad der skulle komme i 2020. Ved begyndelsen af COVID-19-pandemien, da den offentlige panik var stigende, var svaret fra en embedsmand i WHO “ja” til spørgsmålet om, hvorvidt pengesedler kunne sprede coronavirus. I de følgende timer og dage kastede traditionelle medier rundt om i verden sig over kommentarerne og forstørrede dem, hvilket udløste en frygt for sikkerheden ved at bruge kontanter.
Centralbankerne har selv indrømmet, at pandemien spillede en nøglerolle i at fremskynde masseopgivelsen af kontanter og vedtagelsen af kontaktløse, mobile og online betalinger. Som forfatteren og fortaleren for kontanter Brett Scott bemærker, har den private sektor siden pandemien sat turbo på sin anti-kontant-kampagne, “hvor Big Finance, Big Tech og Big Retail har brugt offentlighedens midlertidige frygt for fysisk kontakt som et våben til at forstærke anti-kontant automatiseringen, en dagsorden, som de allerede havde.”
Men samtidig er mængden af kontanter i omløb faktisk steget i mange jurisdiktioner. Da pandemien begyndte, registrerede centralbanker rundt om i verden en kraftig stigning i kontanter, der blev hævet fra pengeautomater, samtidig med at de registrerede et kraftigt fald i transaktionsbrugen af kontanter. I 2023 år steg antallet i Storbritannien pludselig med 66 pct. Ifølge UK Finance afspejler stigningen de mennesker, der er gået tilbage til at bruge kontanter for at hjælpe med at styre deres økonomi under krisen. Altså kort sagt vil folk stadig have kontanter, men primært som et middel til i en krisetid at opbevare deres penge uden for banksystemet.
Antallet af mennesker, der bruger kontanter er faldet støt i mange år, men i 2023 år steg antallet i Storbritannien pludselig med 66 pct.
Tvivlen sætter ind
I takt med, at it-afbrydelserne påvirker betalingssystemerne, bliver tvivlen stadig hyppigere og større. Alene det faktum, at nogle af Storbritanniens største aviser såvel som andre medier rundt om i verden, herunder Yahoo Finance Australia, nu diskuterer de skrøbelige risici der er ved et fuldt kontantløst samfund, viser et vigtigt skift. The Guardian rapporterer for eksempel, at Crowdstrike-afbrydelsen har vist “farerne ved et kontantløst samfund” – ifølge fortalerne for kontanter.
I Kina og USA er virksomheder blevet idømt bøder for ikke at tage imod kontanter. I Storbritannien kan virksomheder derimod vælge, hvilke betalingsformer de vil acceptere og hvilke de ikke vil.
I Storbritannien er der ingen lov, der forhindrer virksomheder i at afvise kontanter. Lovligt betalingsmiddel har traditionelt en meget snæver definition i Storbritannien og gælder strengt for penge, der bruges af en skyldner til at afvikle en domstolsafgjort gæld, når den tilbydes på det nøjagtige beløb, der skyldes en kreditor. Med andre ord, hvis en skyldner tilbyder at afvikle en gæld i retten med lovligt betalingsmiddel såsom kontanter, har kreditor ikke lov til at afvise det. Butikker og hotel- og restaurationsbranchen har derimod.
Mange detailhandlere, især i de mere sunde dele af byerne, har udnyttet dette smuthul fuldt ud på trods af de diskriminerende virkninger, det har på de millioner af mennesker, der stadig er afhængige af kontanter, herunder de omkring 1,3 millioner, der ikke har nogen bank. Om detailhandlere fortsætter med at gøre det efter det globale kaos, forårsaget af et amerikansk teknologifirmas fejlbehæftede indholdsopdatering, er endnu uvist. En ting står dog klart: Britiske borgere og virksomheder har fået deres rimelige andel af advarsler om skrøbeligheden af ved en kontantløs økonomi.
Læs mere her:
