MOBI-kids: Forskningsmillioner ud af vinduet

Det store forskningsprojekt MOBI-kids skulle afklare, om mobiltelefoner kunne være kræftfremkaldende hos børn. EU bevilgede millioner og projektet fik stor omtale og megen prestige.

Den type forskning tager mange år. Her, syv år efter, at dataene blev indsamlet, er rapporten nu endelig blevet tilgængelig.
(1)

RAPPORTEN VISER HIMMELRÅBENDE, AT JO MERE MOBIL FORBRUG, JO MINDRE ER CHANCEN FOR HJERNEKRÆFT! EN OPDAGELSE, SOM IKKE ENGANG FORSKERNE SELV TROR PÅ.

Forhistorien

MOBI-Kids eller Mophorad

Studiet, som EU har finansieret med ca. 25 mio. kroner, blev valgt ud, da EU i 2008 kunne vælge mellem at finansiere enten MOBI-Kids eller MOPHORAD. I første omgang indstillede man i februar 2008 faktisk, at EU’s næste projekt for mange millioner skulle være MOPHORAD.

Mophorad-projektet (MObile PHone RADiation) skulle arbejde for en tværfaglige forskning af mulige kort- eller langsigtede skader af mobiltelefonstråling på neuronvæv og dets funktion, især hos børn og unge. Det førende institut var Verum Foundation for Behavior and the Environment i München. Projektet blev betragtet som en opfølgningsundersøgelse til REFLEX-undersøgelsen. Omkostningerne blev anslået til omkring 4,7 millioner euro, hvoraf kun en lille del (1,2 millioner euro) ville være blevet båret af partnerne. (2)

Det EU-støttede REFLEX-projekt fra 1999 til 2004 (3) havde i laboratorieforsøg gjort interessante og bekymrende fund, især dna-studie fra Wiens Medicinske Universitet, som viste, at mobilstråling fører til brud på dna-strenge.

Det fik professor i biologi og etik ved Jacobs Universitet i Bremen Alexander Lerchl til at komme med skarpe anklager om videnskabelig uredelighed. Alexander Lerchl har i mange år været tilknyttet forskningsprogrammet Deutsches Mobilfunk Forschung, som blandt andet var finansieret af teleindustrien. Det var formentlig denne interessekonflikt, der udelukkede ham fra at sidde i WHO’s kræftpanel i 2011, der endte med at klassificere mobilstråling som muligvis kræftfremkaldende. (4)

I 2015 blev Alexander Lerchls anklager mod REFLEX-studiet dømt usande ved retten i Hamborg, og retten advarede Lerchl mod at fortsætte sine anklager. (5) Samme år vakte det ret megen forbavselse, at netop Lerchl offentliggjorde et resultat med forsøgsmus, som før forsøget var påført kræft. Konklusionen blev, at den bestrålede gruppe havde betydeligt flere kræfttumorer end den ikke-bestrålede musegruppe, altså forsøget viste en kræftfremmende effekt. (6)

Alexander Lerchl stoppede dog ikke anklagerne før i 2020, hvor en længe ventede afgørelse (7), dateret 11. december 2020 hvor Hanseforbundets højere regionale domstol i Bremen truede Alexander Lerchl med en bøde på op til € 250.000 eller seks måneders fængsel, hvis han fortsatte med fejlagtigt at nedgøre Rüdiger-papirerne. Sanktionerne vil gælde, hver gang Lerchl overtræder retskendelsen. Han skulle endvidere også betale 20.000 euro i sagsomkostninger. (8)

Alexander Lerchl – er på trods af to hårde domme med erstatningsansvar i millionklassen stadig betroet millioner af forskningsmidler fra den tyske forbundsrepubliks strålingsmyndighed, BfS. (9) BfS som også hovedfinansierer og huser ICNIRP – den videnskabelige komité bag den EU-anbefalede grænseværdi.

Men Alexander LerchIs anklager havde ført til det ønskede resultat for i stedet for Mophorad-projektet blev Mobi-Kids-undersøgelsen godkendt af EU.

Epidemiologiske undersøgelser

MOBI-Kids blev EU-finansieret. Det er ellers primært teleindustrien der har finansieret epidemiologiske studier og især det historiske INTERPHONE-projekt og det igangværende COSMOS-projekt. Epidemiologirn beskæftiger sig med sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i grupper af mennesker samt med hvad, der styrer denne forekomst på befolkningsniveau. Der er logik i, at industrien arbejder for at dreje forskningen i epidemiologisk retning, for mens cellestudier og dyreforsøg egner sig til at rejse tvivl om mobiltelefoners sikkerhed, så kan ethvert fund i epidemiologiske studier betvivles, fordi epidemiologi er en vanskelig disciplin fuld af faldgruber. Og det er samtidig undersøgelser der ikke kan sige noget om de kommende 5G-antenner.

Et projekt med forsinkelse

Tilbage i 2014 havde forskerne bag MOBI-Kids undersøgt et større antal børn i 14 lande på tværs af kontinenter med hjernekræft. Formålet med MOBI-Kids var at undersøge om elektromagnetisk stråling kunne være en medvirkende faktor for hjernetumorer hos unge under 20 år, hvor hjernetumorer er den næst hyppigste kræfttype efter leukæmi. (10) Men til stor undren gik det ene år efter det andet uden at der blev offentliggjort ét eneste resultat af forskningsprojektet.

Michael Kundi, der er leder af instituttet for miljøsundhed ved det medicinske universitet MedUni i Wien og en del af forskerholdet bag Mobi-Kids kunne dog i november 2020 overfor Tabt Tråd afvise, at konflikter var årsag til forsinkelsen.

“Det kunne ligne forsinkelsen som med Interphone, men når Mobi-Kids er forsinket, er årsagen en ganske anden”, bedyrede Michael Kundi over for Tabt Tråd. (11)

“Vi har ingen kontroverser i projektgruppen. Vi har til gengæld haft alvorlige vanskeligheder med at analysere vores data”.

Forskere med interessekonflikter

Phonegate har dog efter offentliggørelse af undersøgelsen kunnet påvise at flere af forskerne bag MOBI-Kids havde interessekonflikter, hvilket ikke fremgik af forskningsdokumentet i første omgang. Se mere nedenfor.

Kritikken fra ​​Joel M. Moskowitz

Joel M. Moskowitz, Ph.D., direktør for Center for Family and Community Health, School of Public Health, University of California, Berkeley, kritiserede for nylig rapporten på sin blog. (12)
Joel M. Moskowitz påviser, en række elementære svagheder ved projektet. Eksempelvis er brugerne i perioden gået over til smartphones. Smartphones har typisk antennerne i bunden, ikke i toppen som førhen. Antennerne blev flyttet netop for at undgå hjernekræft, men det ser ud til i stedet at have ført til flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft. Men det undersøger MOBI kids ikke.

Som Einar Flydal skriver, (13) hvis man er tilhænger af at give frit løb mht. elektromagnetisk stråling indtil skadevirkninger er fuldstændig uigendriveligt bevist, så er MOBI kids blevet et argument for fortsat at give fuld gas fremad, og sådan vil det formentlig blive brugt.
Han påpeger også, at projektet bliver et eksempel på, hvor svært det er at gennemføre gode epidemiologiske langtidsstudier af teknologiens effekter i en teknologisk ustabil verden. Det er næsten som lerduer, der skyder fra et stativ i konstant og ukontrolleret bevægelse, skriver han.

Forskerne er enige i kritikken

Joel M. Moskowitz skriver:
“At udføre en multinational epidemiologisk undersøgelse, der involverer mere end 50 videnskabsmænd med data indsamlet i 14 nationer, er en kompleks bestræbelse med en betydelig risiko for fiasko. Selvom efterforskerne gjorde en eksemplarisk indsats for at redde undersøgelsen via supplerende delstudier og post-hoc analyser, mener vi efter at have gennemgået deres papir, at de ikke lykkedes med at overvinde alvorlige metodiske problemer. Derfor mener vi, at dataene ikke kan fortolkes, og undersøgelsens resultater bør afvises.”

Forfatterne af MOBI-Kids-undersøgelsen ser ud til at være enige i den vurdering, ud fra konklusionen i papirets abstrakt: (14)

“Yderligere analyser tyder på, at det store antal yderste periferi under 1 i denne undersøgelse sandsynligvis ikke repræsenterer en ukendt kausal forebyggende effekt af mobiltelefoneksponering: de kan i det mindste delvist forklares ved differentiel tilbagekaldelse af proxyer og prodromale symptomer, der påvirker telefonbrug før diagnose af tilfældene. Vi kan dog ikke udelukke residual confounding fra kilder, vi ikke har målt.
Samlet set giver vores undersøgelse ingen beviser for en årsagssammenhæng mellem brug af mobiltelefon og hjernetumorer hos unge. Kilderne til bias opsummeret ovenfor forhindrer os dog i at udelukke en lille øget risiko.”

Joel M. Moskowitz fortsætter:
“Baseret på vores gennemgang af forskning i hjernetumorrisiko blandt voksne, der bruger mobiltelefoner (Choi et al., 2020), (15) anbefaler vi, at de, der skal bruge mobiltelefoner, bør holde deres brug så lavt som rimeligt opnåeligt (ALARA) og bør følge sikkerheden retningslinjer. (16) Disse retningslinjer gælder især børn og unge, hvis hjerner og krop stadig er under udvikling.”

Specifikke bekymringer vedrørende metodikken brugt i MOBI-Kids studiet

Vi mener, at der er en forklaring på de mange risikovurderinger på mindre end 1 i MOBI-Kids undersøgelsen. Undersøgelsen havde væsentligt lavere deltagelsesrater for kontrolpersoner (54 %) end cases (72 %), hvilket formentlig førte til et skævt billede ved at trække risikoen for hjernetumor ned. Forskerne gennemførte en undersøgelse af ikke-deltagere for at estimere størrelsen af ​​denne bias, men denne undersøgelse havde også alvorlige begrænsninger (dvs. små stikprøvestørrelser, forskellige deltagelsesrater) og undervurderede sandsynligvis graden af ​​bias i denne artikel på grund af stikprøven.

Det oprindelige undersøgelsesdesign krævede rekruttering af 2.000 cases (Sadetzki et al., 2014). (17) På grund af problemer med rekruttering lykkedes det kun for undersøgelsen at optage 898 cases. Desuden omfattede de primære analyser i resultatpapiret kun 671 cases med neuroepiteliale hjernetumorer (NBT). Derfor havde undersøgelsen utilstrækkelig følsomhed (dvs. statistisk kraft) til at detektere selv en moderat størrelse (endsige en lille effekt) fra mobiltelefonbrug til hjernetumorrisiko.

I et case-kontrolstudie bør der vælges kontrolgrupper, der har samme risiko for undersøgelsesresultatet som casene. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er et passende valg for en undersøgelse af mobiltelefonbrugere at bruge unge diagnosticeret med blindtarmsbetændelse som kontrol. Hvorfor omfattede undersøgelsen ikke en befolkningsbaseret kontrolgruppe som INTERPHONE-undersøgelsen, der gik forud (Cardis et al., 2007) (18) ?

I løbet af dataindsamlingsperioden (2010-2015) kan mange unge i denne undersøgelse have brugt smartphones. Hvor tidligere mobiltelefoner havde antenner i toppen af ​​telefonen, har mange smarttelefoner cellulære transmissionsantenner i bunden af ​​telefonerne, der udsætter halsen for den største radiofrekvensstråling, ikke hovedet. Dette kan øge risikoen for andre tumorer, især tumorer i skjoldbruskkirtlen, (19) men reducere risikoen for hjernetumor.

Endelig kan det være, at ti eller færre års mobiltelefonbrug ikke er tilstrækkelig lang tid, før en mobiltelefonrelateret hjernetumor bliver diagnosticeret i denne unge befolkning. CEFALO-undersøgelsen (Aydin et al., 2011) (20) af børns mobilbrug og risiko for hjernetumor fandt dog en signifikant dosis-respons sammenhæng for antallet af års mobiltelefonbrug i en delprøve af deltagere med mobiltelefonoperatør (dvs. telefonselskabet) ) data. MOBI-Kids-undersøgelsen havde også mobiltelefonoperatørdata på 25 % af deltagerne, men rapporterede ikke resultaterne for denne delprøve.

MOBI-Kids og CEFALO adskilte sig på vigtige måder. MOBI-Kids brugte deltagere til kontrolgruppen fra hospitalspatienter, mens CEFALO udvalgte deltagere til kontrolgruppen fra normalpopulationen. Mens MOBI-Kids kun inkluderede neuropiteliale hjernetumorer (NBT) i deres grundlæggende analyser, udelukkede CEFALO ikke nogen form for hjernetumorer. MOBI-Kids indsamlede data flere år senere, efter at anden mobilteknologi var blevet populær, og mobiltelefonmaster formentlig blev placeret tættere på brugerne, hvilket kan have resulteret i en svagere eksponering for radiofrekvent stråling fra mobiltelefonerne. Selvom MOBI-Kids indsamlede data i 14 lande, var de fleste af dataene fra fem lande, Spanien, Italien, Frankrig, Israel og Tyskland, og ingen var fra de fire CEFALO-lande, Danmark, Norge, Sverige og Schweiz.

Sammenfattende er det uheldigt, at man efter så stor en investering af ressourcer og tid kan lære så lidt af MOBI-Kids undersøgelsen om risikoen for hjernetumorer ved mobiltelefonbrug blandt unge. Da undersøgelsen adresserer et problem, der er kritisk for folkesundheden, og det meste af finansieringen kom fra Europa-Kommissionen, bør MOBI-Kids-datasættet gøres tilgængeligt for det videnskabelige samfund til brugte analyser, så det er muligt at genbruge -analysere data ved at bruge forskellige antagelser og metoder.

MOBI-kids studiet har mange ligheder med det danske kohorte projekt

Den danske Kohorte undersøgelse – “Verdens største mobilstudie” som løb fra 1982 – 1996 og som publiceredes i 2006. Professor Christoffer Johansen (21) udførte studiet bl.a. sammen med Jørgen Olsen og Joachim Schüz også fra Kræftens Bekæmpelse og John Boice og Joseph McLaughlin fra det amerikanske private firma IEI (International Epidemiology Institute) (15). Navnet på dette amerikanske institut leder tanken hen på et uafhængigt institut, men det er ikke tilfældet. IEI er et privat firma, som åbent på sin hjemmeside indtil 2000 beskrev, at firmaet yder rådgivning og støtte til firmaer ved processer om skadeserstatning (22).

Den danske Kohorte var på over 700.000 danskere som havde et mobilabonnement i perioden 1982 – 1996 og undersøgelsen skulle finde ud af, om der var en sammenhæng mellem mobilbrug og senere udviklet hjernekræft. Undersøgelsen publiceredes i 2006 og den konkluderede, at der ikke var denne sammenhæng. Ja, ikke nok med det –undersøgelsen konkluderede ovenikøbet, at efter 10 års mobilabonnement var risikoen for hjernekræft formindsket med 34 %. Dvs. mobiltelefoni skulle tilsyneladende beskytte mod hjernekræft, hvilket enhver kan regne ud er noget vrøvl. At studiet er berygtet skyldes for det første, at der er tale om falsk forskning, der, som George Carlo skriver: “er produceret af telecomindustrien m.h.p. at producere et positivt lav-risiko fund” (23).
Det er helt korrekt, for Kohorte undersøgelsen er således delvist finansieret af den danske mobilindustri ved Sonofon og Tele Danmark Mobil, hvilket Christoffer Johansen har oplyst i sin habilitetserklæring i 2012 (24). Dertil kommer bidrag fra Kræftens Bekæmpelse og fra IEI

Interessekonflikterne i Mobi-Kids

Ae-Kyoung Lee, en koreansk ingeniør, der bidrog til Mobi-kids-undersøgelsen, som analyserer virkningen af ​​trådløse telefoner på risikoen for hjernetumorer for unge mennesker, oplyste ikke ikke om sine potentielle interessekonflikter med mobiltelefonindustrien. Efter den franske ekspert Joe Wiart, der ligesom fire andre ansatte arbejdede for operatøren Orange, og den canadiske videnskabsmand Daniel Krewski, der på sin side undlader at indberette mere end 1,5 millioner euro i finansiering fra telefonibranchens mobil, er dette nye brud. videnskabelig etik kaster et stadig mørkere slør over resultaterne af denne undersøgelse. (25)

Den japanske ekspert Masao Taki er den fjerde forfatter til Mobi-kids-undersøgelsen, som Phonegate afslører har skjult sine interessekonflikter med telefoniindustrien og hans medlemskab af ICNIRP. Endnu en gang er Orange-operatøren involveret. (26)

Kilder:
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412021006942?via%3Dihub#coi005
2) https://second.wiki/wiki/mophorad-projekt
3) http://www.verum-foundation.com/projects/reflex.html
4) https://monographs.iarc.who.int/wp-content/uploads/2018/06/mono102.pdf
5) https://web.archive.org/web/20160603042703/http://kompetenzinitiative.net/KIT/wp-content/uploads/2015/06/Pandora_Pressemitteilung_Lerchl_150518.pdf
6) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25749340/
7) https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=1163&class=NewsDownload
8) https://www.microwavenews.com/news-center/german-court-moves-silence-critic-rf-dna-breaks
9) https://tabttraad.info/2019/11/28/tyskland-millioner-fra-forbundsstaten-til-5g-forskning-af-huden/
10) Om baggrunden for undersøgelsen hedder det:Efter leukæmi er hjernetumorer den næst hyppigste kræfttype hos unge under 20 år. Man ved kun lidt om, hvad der øger risikoen for hjernetumorer. Risikofaktorer omfatter eksponering for ioniserende stråling, familie historie med hjernetumorer og nogle sjældne medicinske tilstande. Eksponering for kemikalier og elektromagnetiske felter kan også være forbundet med risiko for hjernetumorer, selvom dette stadig er usikkert. De seneste år har der været en dramatisk stigning i brugen af ​​kommunikationsteknologier, især blandt unge, og der er stigende bekymring for deres potentielle sundhedseffekter. En vigtig begrænsning af undersøgelserne af hjernetumorer hos unge til dato har været det begrænsede antal børn og unge inkluderet. Selvom hyppigheden af ​​hjernetumorer har haft en tendens til at stige hos unge i løbet af de seneste årtier, er det heldigvis stadig en sjælden sygdom. Derfor er der behov for internationale undersøgelser for bedre at forstå virkningerne af miljøfaktorer på risikoen for denne sygdom.
http://www.mbkds.net/
11) https://tabttraad.info/2020/11/29/kraeftstudiet-mobi-kids-bryder-nu-tavsheden-her-er-forklaringen-bag-staerkt-forsinket-forskning/
12) https://www.saferemr.com/2013/05/mobi-kids-childhood-brain-tumor-risk.html
13) https://einarflydal.com/2022/02/18/mobi-kids-forskningsmillioner-rett-ut-av-vinduet/
14) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412021006942?via%3Dihub
15) https://www.saferemr.com/2020/11/new-review-study-tumor-risk.html
16) https://www.saferemr.com/2015/10/tips-to-reduce-your-wireless-radiation.html
17) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25295243/
18) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17636416/
19) https://www.saferemr.com/2014/07/is-mobile-phone-use-contributing-to.html
20) https://academic.oup.com/jnci/article/103/16/1264/898567?login=false
21) https://nejtil5g.dk/dokumenter/christoffer-johansen/
22) https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/
23) Carlo G,(2009): “The Latest Reassurence Ruse About Cell Phones and Cancer” J Aust.Coll. Nutr. & Env. Med. Vol. 26 No. 1 pp.10-13
24) Habilitetserklæring for medlemmer af nævn & råd, konsulenter m.m. for Sundhedsstyrelsen, versionsdato 29. januar 2013 og 6. oktober 2007 Christoffer Johansen
25) https://phonegatealert.org/mobi-kids-revelations-conflits-interets-ae-kyoung-lee
26) https://phonegatealert.org/en/mobi-kids-a-fourth-expert-the-japanese-masao-taki-also-conceals-his-conflicts-of-interest

Se mere her:
Om børn og unge:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/boern-og-unge-en-saerlig-udsat-gruppe/
Om sundhedsrisici:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsmaessige-risici-ved-elektromagnetisk-straaling/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.