Digitalisering er en klimadræber

Den tyske Forbundsdags teknologivurderingsudvalg (TAB) offentliggjorde i juli 2022 rapporten: “Energiforbrug af IKT-infrastruktur”: Klimapåvirkninger af digitale og mobile infrastrukturer (‘Energieverbrauch der IKT-Infrastruktur’). Et sprængfarligt dokument i lyset af energikrisen og opfordringerne til at spare på energien.

Artiklen er oversat fra diagnose:funk. (a) Foto: diagnose:funk

Tredobling af energiforbruget

TAB-rapporten viser, at energi- og ressourcebehovet i forbindelse med digitale infrastrukturer nu har nået enorme proportioner og vil stige eksponentielt i fremtiden, uanset om moderniseringen af mobilnettet også ville have et stort potentiale for energi- og ressourcebesparelser.

Et af hovedbudskaberne:

Forudsætningerne for det værst tænkelige scenarie virker stadig plausible, så en stigning i energiefterspørgslen til maksimalt 58,5 TWh/a (fra 22 TWh/a i 2022, red.) synes tænkeligt for 2030″ (s.27). [1]

Det er en stigning på næsten 300%. For at kunne estimere omfanget af denne stigning: Nettoelforbruget i Tyskland udgjorde omkring 508 terawatt-timer i 2021, mens Hamborgs forbrug i 2019 var 11.775 TWh.

Det bekræfter vores tese:

Som en industriel forretningsmodel er digitalisering en klimadræber. 

Det diskuteres ikke i den offentlige debat, tværtimod fremmes digitalisering uden lovgivningsmæssig indgriben fra staten, smart city-projekterne, planer om autonom kørsel eller digitalisering af skoler er eksempler. TAB skriver:

“Anvendelsesområdet for privat internet og digital mediebrug betragtes som en vigtig drivkraft for stigningen i ikt-relateret energiefterspørgsel. Dette består af energiforbruget i slutenhederne, der bruges i et enormt antal i private husholdninger i Tyskland (herunder fjernsyn, spilkonsoller, enheder til digital lydmodtagelse) samt energiforbruget induceret af brugen i datacentre og transmissionsnetværk. Men ikke kun brugen, men også den meget energiintensive produktion af elektroniske enheder bidrager væsentligt til energiforbruget.” (s.16)

Uden lovgivningsmæssige indgreb fra staten er digitalisering en klimadræber

TAB afviser argumentet om, at nye teknologier som 5G eller mere kraftfulde smartphones bidrager til energibesparelser. Rebound-effekten (b) forbruger ikke kun disse besparelser, men fremskynder også forbruget:

“Terminaludstyrs energiforbrug har tendens til at falde, mens energiefterspørgslen forårsaget af privat internet og digital mediebrug i IKT-infrastrukturer viser den modsatte udvikling. Energiefterspørgslen i transmissionsnet og datacentre steg fra 8,5 til 10,7 TWh/a mellem 2010 og 2018. Stigningen er accelereret betydeligt siden 2015: Mens den var 1,2 % om året mellem 2010 og 2015, blev der brugt 6 % mere energi årligt i IKT-infrastrukturer mellem 2015 og 2018.

Vigtige årsager til dette er det stigende netværk af slutenheder og generelt den øgede private brug af internettjenester (især lyd- og videostreaming), som kræver mere og mere datacenterkapacitet og øger den private datatrafik i transmissionsnettene kraftigt. Som følge heraf tegner IKT-infrastrukturer sig for en stigende andel af energiforbruget til privat internetbrug og digital mediebrug: fra 27 % i 2010 var det allerede 41,4 % i 2018. Hvis denne tendens fortsætter, kan der igen i fremtiden forventes en stigning i det samlede energiforbrug via privat internet og digital mediebrug.”

Tredobling af strømforbruget med 5G-transmittere

Rapporten ser på systemet med datacentre og telekommunikationsnetværk og viser, at på trods af forholdsvis effektivt drevne datacentre stiger elforbruget i Tyskland enormt. Selv før pandemien var 2019 omkring 14.9 terawatt-timer om året (TWh / a), en stigning på ca. 45% sammenlignet med 2015. Derudover er der elefterspørgslen i telekommunikationsnettene (ca. 7,1 TWh/a) og ressourceforbruget ved hjælp af IKT-strukturer i udlandet (svarer til mindst 10% af energibehovet i tyske datacentre).

På verdensplan forventes energiefterspørgslen at ligge på mellem ca. 300 TWh/a og over 500 TWh/a i 2020. For telekommunikationsnet varierer beregningerne fra ca. 250 TWh/a til ca. 600 TWh/a. Hvis internettet var et land, ville det have haft den sjettestørste CO2-udledning i verden i 2020. [2]

På grund af COVID-19-pandemien var der en stigning i digitalisering, hvilket øgede efterspørgslen efter cloud-tjenester, internetbrug osv. og førte til en betydelig stigning i datatrafik i mobile og faste netværk. For eksempel i en eksemplarisk 5-personers husstand fordobledes energiefterspørgslen inden for et år på grund af brugen af udstyr og IKT-infrastruktur:

“Den igangværende pandemi har ændret rutiner og adfærd, der har ført til øget forbrug af underholdningsmedier og øget brug af indholdsmedier i hjemmeundervisning og kontor. Derudover blev der købt betydeligt flere nye enheder end i tidligere år.” (s.40) 

Alene det nye trendscenarie i TAB-rapporten er blevet hævet med en faktor på omkring syv i forhold til 2019. Som følge af denne vækst kan det værst tænkelige scenarie, der er beskrevet i 2019, nu indikere den nu forventede udvikling: Sammenlignet med 2010 vil energiforbruget til IKT-infrastruktur omtrent tredobles frem mod 2030 med en stigning til 58,5 TWh/a. Dette vil blive ledsaget af betydelige miljøpåvirkninger (se grafikken fra TAB-rapporten).

Softwaren, som generelt bruges i dag, øger også energiforbruget betydeligt. [3] Og produktionen af vores slutenheder alene bruger ti gange mere energi end ved brugen af dem. Skiftet fra 4G til 5G-netværket betyder mere end en tredobling af strømbehovet for alle sendere. [4]

Rebound-effekt udligner besparelsespotentiale

Det er rigtigt, at effektivitetspotentialer også identificeres gennem nye teknologier i de faste og mobile netværk. For eksempel kan 5G-teknologi føre til en 85% reduktion i drivhusgasemissioner pr. GB sammenlignet med tidligere mobilteknologier. Men stigningen i transmitterede datamængder og applikationer, flere antenner og basestationer og en stigning i energibehovet pr. basestation vil naturligvis resultere i et højere energibehov i mobilnettet som helhed (TAB, s. 30). Dette kaldes ‘rebound-effekten’, som TAB beskriver:

“Aktuelle undersøgelser bekræfter, at nye teknologier giver et betydeligt effektivitetspotentiale i de faste og mobile netværk. For eksempel viser en undersøgelse fra Schweiz, at 5G-teknologi muliggør en reduktion på 85% i drivhusgasemissioner pr. GB sammenlignet med tidligere mobilkommunikationsteknologier (Bieser et al. 2020). En undersøgelse foretaget af Federal Environment Agency (Gröger et al. 2021) beregnede også effektivitetsgevinster i denne størrelsesorden. Denne undersøgelse viser også, at forskellene i energieffektiviteten af datatransmission mellem fastnet og mobilnet vil blive væsentligt reduceret af 5G-teknologien. Det skal dog bemærkes, at en stigning i mængden af data, der transmitteres, yderligere kan øge mobilnettenes absolutte energiefterspørgsel på trods af de høje effektivitetsgevinster. På grund af flere antenner og basestationer samt en stigning i energiefterspørgslen pr. basestation er det derfor sandsynligt, at der er et højere energibehov i mobilnettet. Dette anerkendes også af mobilnetoperatørerne (etno 2022; Hatt/Kolta 2020).

“Som allerede præsenteret i TAB-rapporten er brugen af ​​fiberoptisk teknologi (fiber til bygningen – FTTB/fiberoptisk forbindelse til bygningen; fiber til hjemmet – FTTH/fiberoptisk forbindelse til lejligheden) sammenlignet med kobberbaseret digital Subscriber Line (DSL ) teknologier viser også klare effektivitetsfordele (Gröger et al. 2021; Obermann 2022) Som de nuværende beregninger viser, ville et rent fiberoptisk netværk kræve mindre end halvt så meget elektricitet som et kobberbaseret DSL-netværk og endda kun en fjerdedel af elektriciteten i tv-kabelnettet (Obermann 2022) Det skal dog her bemærkes, at selv med en hurtig udbygning af fiberoptik vil de forskellige netværk (kobberbaseret DSL-net, tv-kabelnet, fiberoptisk netværk) blive drevet parallelt i en overskuelig fremtid, så den absolutte besparelser ved øget brug af fiberoptiske forbindelser vil kun ske med tidsforsinkelse.” (s.30/40)

Resultaterne af UBA’s (Das Umweltbundesamt) forskningsprojekt “Green Cloud Computing” advarer, især med hensyn til betydeligt mere effektive kablede netværk: Mobilkommunikation er uegnet til hjemmeforbindelser og er ikke levedygtige ud fra et miljø- og klimabeskyttelsessynspunkt” (UBA 2020: 8). Denne vurdering ville være endnu vigtigere, hvis mobilnettet blev optimeret, og bygningsskallerne ikke længere skulle bestråles. Sammen med andre tiltag vil strålingseffekten kunne reduceres med en faktor på et par tusinde og derved opnå betydelige energibesparelser. Lokal roaming (‘et netværk for alle’) ville også give yderligere besparelser og kunne retfærdiggøres med kravenee i § 22, stk. 1, i BImSchG. I denne lov hedder det:

” (1) Anlæg, der ikke kræver tilladelse, skal udføres og drives på en sådan måde, at:

  1. Skadelige miljøpåvirkninger, som er undgåelige i henhold til den aktuelle teknik, skal forebygges
  2. Skadelige miljøpåvirkninger, som er uundgåelige i henhold til den nyeste teknik, reduceres til et minimum og
  3. Det affald, der genereres under driften af ​​anlæggene, skal bortskaffes korrekt.”

TAB-rapporten bekræfter: Kommunerne skal præsentere et økologisk fodaftryk for hvert trin i digitaliseringen, hvad enten det er til administration, transport, energikontrol eller skoler.

Diagnose:funk opfordrer alle miljøorganisationer til at drage konklusioner ud fra fakta fra denne TAB.

Noter:

a) Artiklen fra den 30.10.2022 er baseret på professor Wilfried Kühling‘s analyse af TAB-rapporten.
https://www.diagnose-funk.org/aktuelles/artikel-archiv/detail?newsid=1908

b) Rebound-effekter. Effektivitetsgevinster reducerer ofte omkostningerne ved produkter eller tjenester. Dette kan føre til en ændring i brugernes adfærd: de forbruger mere – de oprindelige besparelser annulleres delvist. Denne effekt kaldes rebound.
Hvad er rebound-effekten?
En bæredygtig udnyttelse af ressourcerne kræver en effektiv udnyttelse af energi, råstoffer og vand. Ved at øge effektiviteten kan produkter eller tjenester skabes med mindre ressourceforbrug. Dette er ofte forbundet med omkostningsbesparelser. Disse har igen konsekvenser for købsadfærden og brugen af produkterne.
Et simpelt eksempel: Hvis personbiler bliver billigere gennem effektivitetsforøgelser, kan beslutningen være til fordel for den større model til næste køb. En økonomisk bil medfører lavere brændstofomkostninger pr. kørt kilometer. Dette har normalt en effekt på kørselsadfærden: Rejser foretages oftere i bil, længere afstande køres, og offentlig transport eller cykler bruges mindre. Som følge heraf opnås de teknisk mulige effektivitetsgevinster ofte ikke i praksis, fordi produktet anvendes hyppigere eller mere intensivt.
Ud over den umiddelbare ændring i anvendelsen af det pågældende produkt (direkte rebound) er der mulighed for yderligere miljørelevante ændringer i efterspørgselsadfærden. I eksemplet betyder det, at de penge, der spares på bilen, kan bruges på f.eks. flyrejser (indirekte rebound), og dermed kompenseres en del af energibesparelserne.
Hvad betyder rebound-effekten for miljøpolitikken?
Øget effektivitet er en vigtig strategi for at reducere ressourceforbruget. F.eks. er øget energieffektivitet den centrale søjle i energiomstillingen sammen med udbygningen af vedvarende energi. Miljøpolitikken skal tage højde for, at rebound-effekter reducerer faldet i ressourceforbruget. Hvis det ikke lykkes, vil den målrettede reduktion i ressourceforbruget være lavere end målrettet, og miljø- og ressourcemålene vil blive overskredet.
Ressourcepolitiske instrumenter bør derfor specifikt tage fat på rebound-effekten. Det kan f.eks. ske ved, at lovkrav til produkters energieffektivitet fra starten defineres på en så krævende måde, at den ønskede reduktion i energiforbruget sker på trods af rebound-effekten. Fremkomsten af rebound-effekter kan også undgås, hvis omkostningsreduktioner neutraliseres af effektivitetsgevinster gennem miljøafgifter. En anden mulighed er at fastsætte absolutte lofter, f.eks. gennem fiskekvoter. Lofter, der ikke er baseret direkte på forbrug, men på emissioner, er også mulige for at afbøde opsvingseffekten, som det fremgår af EU’s emissionshandelsordning.
https://www.umweltbundesamt.de/themen/abfall-ressourcen/oekonomische-rechtliche-aspekte-der/rebound-effekte

Kilder:

[1] Grünwald, R.; Caviezel, C.: Energiforbrug af IKT-infrastruktur. Endelig rapport om TA-projektet, 2022. Kontoret for teknologivurdering i den tyske Forbundsdag (TAB). Doi:10.5445/IR/1000151164.https://www.tab-beim-bundestag.de/publikationen.php

[2] Se:https://www.presseportal.de/pm/129257/5161614

[3] Se:https://www.zeit.de/2022/40/informatik-energeverbrauch-strompreis-klimaschutz-energiesparen

[4] Se:https://www.insidetelecom.com/5g-energy-efficiency-are-operators-doing-what-they-can/; 14.01.2022

Se mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.