nejtil5g.dk

Christoffer Johansen

Christoffer Johansen er eneste rådgiver i Sundhedsstyrelsen inden for spørgsmål ikke-ioniserende bestråling. Han var tidligere rådgivende lægekonsulent inden for området hos Sundhedsstyrelsen. Professor og overlæge på onkologisk klinik (Medicinsk behandling og strålebehandling af kræft) på Rigshospitalet og forsker ved Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse. En mand hvis egen forskning er blevet kraftig kritiseret af utallige forskere og en forskning som er blevet finansieret af mobilindustrien, TDC og medicinalindustrien. Mest af alt kan han vel betegnes som statistikker.

Sundhedsstyrelsen fastholder strålerådgiver trods afdækning af inhabilitet:

“Styrelsen fastholder deres ansættelse og brug af forsker/læge Christoffer Johansen trods lovens klare ordlyd og den juridiske vurdering, Forskning.dk har modtaget fra forvaltningsretsekspert Oluf Jørgensen.”

Se mere om Christoffer Johansen her:
https://christoffer-johansen.webnode.dk/biografi/

Sundhedsstyrelsen fastholder strålerådgiver trods afdækning af inhabilitet.

“Styrelsen fastholder deres ansættelse og brug af forsker/læge Christoffer Johansen trods lovens klare ordlyd og den juridiske vurdering, Forskning.dk har modtaget fra forvaltningsretsekspert Oluf Jørgensen.”

“Christoffer Johansen har haft tilknytning til styrelsen siden 1992 ifølge Trine Agner, og ifølge egne oplysninger i habilitetserklæringer har han haft opgaver og forskningsrelation til el-, energi- og teleindustri fra 1994.

I 2017 fik han fornyet sin kontrakt med COWI, som han rådgiver om blandt andet højspændingsmaster, letbaner, vindmøller og smart cities (byløsninger med wifi, red.) – der også sorterer under hans arbejdsområder hos Sundhedsstyrelsen, hvor han er eneste rådgiver inden for ikke-ioniserende stråling. Altså et habilitetsproblem ifølge Forvaltningsloven.”

“Vi har modtaget denne vurdering fra forvaltningsretsekspert Oluf Jørgensen: ’Så længe CJ modtager honorar fra teleindustrien, er han efter min vurdering inhabil som rådgiver for SST og andre offentlige myndigheder inden for opgaver, der har interesse for teleindustrien.’ Hvad vil I gøre ved det? Og vil I fortsat bruge ham og skønner I, at han trods erklæringerne er habil at anvende?”
http://forskning.dk/sundhedsstyrelsen-fastholder-straaleraadgiver-trods-afdaekning-inhabilitet/

Hvad er vi bange for, når vi frygter 5G? Journalist David Wedege redegør for baggrunden og tager læseren med ind til kernen bag årtiers videnskabelig strid: Hvem slog egentlig den amerikanske forsøgsrotte ihjel, som døde af mobilstråling? Og hed han Watt eller hed han Puls? David Wedege, POV international den 12. marts 2019.
Artiklen fortæller også om Christoffer Johansens rolle.
https://pov.international/hvad-er-vi-bange-for-5g/

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen og dermed Christoffer Johansen har bevidst tilbageholdt oplysninger om en massiv stigning af aggressiv hjernecancer siden 2012. Først efter en forespørgsel i Folketinget maj 2019 blev statistikken om denne kraftform offentliggjort.
Danish Spike in GBM Is Back. Information and Misinformation Vie for Attention. Last updated . 21 juni 2019.
https://microwavenews.com/short-takes-archive/gbm-denmark?fbclid=IwAR1S3_1_GWekJ-9Q6QhLh5ME5h1bQa9oaIoGya4Ek1lwmvpBTaJ8QspfnW0

Christoffer Johansens industribetalte og fejlbehæftede mobilforskning

Nedenfor gennemgår Eva Theilgaard Jacobsen en del af Christoffer Johansens rolle.
Det er et uddrag af rapporten “Sundhedsstyrelsen misinformerer Folketinget om elektromagnetiske felters helbredsskadelighed”. I Eva Theilgaard Jacobsens bog: “Mørklægning af mobilstrålingens konsekvenser”, findes en forkortet og letlæselig gennemgang. Her har vi fremhævet nøgle ord m.m. Udplukkene er fra side 42 og side 59-62.

Du kan læse mere om det amerikanske IEI‘s (International Epidemiology Institute) indflydelse og deres arbejdsmetoder her.

Kræftens Bekæmpelse har en gennemgang af undersøgelsen i magasinet Tæt på Kræft fra 2003: https://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/4/1504/1385429246/tpk011203.pdf?

Christoffer Johansen
Til ICNIRP kartellet hører også Sundhedsstyrelsens konsulent professor Christoffer Johansen, som har deltaget i WHOs IEMFP arbejdsgruppe. I sin ansættelse ved Kræftens Bekæmpelse har han desuden modtaget store beløb fra el- og mobilindustrien herunder fra Energinet.dk, Sonofon og Tele Danmark Mobil til sin forskning i sammenhængen mellem ELF og helbredsrisici og mellem mobiltelefon og hjernekræft (65). Mobilforskningen blev slået stort op i pressen som “verdens største mobilstudie”, for den viste tilsyneladende, at der ikke er nogen forbindelse mellem mobiltelefoni og kræft i hjernen (66).
Imidlertid er studiet blevet kritiseret sønder og sammen af en lang række internationale eksperter, fordi hele undersøgelsesdesignet er fejlbehæftet, med henblik på at skabe et negativt forskningsresultat (67, 68, 69, 70, 71, 72).
Heller ikke IARC kunne bruge studiet til noget ved mødet i 2011, bl.a. fordi undersøgelsen kun har oplysninger om, hvem der havde et mobilabonnement men ingen oplysninger om, hvem der havde været udsat for stråling fra mobiltelefoni.
Som IARC anfører kunne det, “have resulteret i en betragtelig misklassifikation i vurderingen afeksponering” (27).
Der er mange flere metodefejl i undersøgelsen, som jeg vender tilbage til i kapitel 3.
Christoffer Johansen er således en af de købte forskere, som via et ikke-validt forskningsdesign, er gået mobilindustriens ærinde. Efter studiets publikation klagede den danske psykolog Bente-Ingrid Bruun i 2007 over undersøgelsens uvidenskabelighed til Udvalget Vedrørende Videnskabelig
Uredelighed (UVVU), under Videnskabsministeriet. Men UVVU afviste på formandsniveau at behandle klagen (73).”

66. Schüz J, Jacobsen R, Olsen JH, Boice JD Jr., McLaughlin JK, Johansen C (2006): “CellularTelephone Use and Cancer Risk: Update of a Nationwide Danish Cohort” J Nat Cancer Inst 2006, 98:1707-13

67. Carlo G (2007): “The Latest Reassurance Ruse About Cell Phones and Cancer” J Aust Call & Env Med Vol. 26, No 1 (april 2007) p. 10-13

68. Leszczynski D (2011): “Why are epidemiologists (mis)leading us about cell phone radiationexposure?” 16. december 2011
2011/dec/16/cellphone-epidemiologist-raditiation-danish-cohort/

69. Hardell L, Carlberg M, Gee D (2012): “Mobile Phone Use and Brain Tumour Risk: EarlyWarnings, Early Actions” i EEA: “Emerging Issues/Mobile Phone and Brain Tumour Risks, Early Warnings, Early Actions. Late Lessons from Early Warnings: Science, Precaution, Innovation

70. Morgan L (2011): “The Danish Cell Phone Subscriber Study on the Risk of Cancer AmongSubscribers is Fundamentally Flawed” 2. november 2011 i “Use of Mobile Phones and Risk of Brain Tumours: Update of Danish Cohorte Study” BMJ 2011
http://www.bmj.com/content/343/bmj.d6387?tab=responses

71. Phillips A, Lamburn G (2011): “Updated study contains poor science and should bedisregarded” i “Use of Mobile Phones and Risk of Brain Tumours: Update of Danish Cohorte Study”, BMJ 2011
http://www.bmj.com/content/343/bmj.d7899

72. Slesin L (2011): “The Danish Cohort Study: “The Politics and Economics of Bias” MicrowaveNews 3. november 2011
http://microwavenews.com/DanishCohort.html

73. Bruun B-I (2009): “De Trådløse Samfund” Books on Demand, København 2009

Christoffer Johansens industribetalte og fejlbehæftede mobilforskning.
I svar på spørgsmål 566 (Spørgsmål nr. 566: ”Kan ministeren bekræfte, at Sundhedsstyrelsens konsulent har kræft som sit ekspertområde?”) promoverer SST (Sundhedsstyrelsen) varmt sin eneste konsulent vedr. EMF (Elektromagnetiske felter) og kræftrisici Professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse og overlæge på Rigshospitalet som ekspert i spørgsmål om EMF og kræft (14). Det gør SST uden overhovedet at forholde sig til, om Christoffer Johansens konsulentråd muligvis er påvirket af hans egen interessekonflikt behæftede forskning, som er sponsoreret af mobilindustrien. Christoffer Johansens mest berømte – eller snarere berygtede – forskningsprojekt vedr. en eventuel kausal sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft, er den danske Kohorte undersøgelse – “Verdens største mobilstudie” som løb fra 1982 – 1996 og som publiceredes i 2006. Christoffer Johansen udførte studiet bl.a. sammen med Jørgen Olsen og Joachim Schüz også fra Kræftens Bekæmpelse og John Boice og Joseph McLaughlin fra det amerikanske private firma IEI (International Epidemiology Institute) (15). Navnet på dette amerikanske institut leder tanken hen på et uafhængigt institut, men det er ikke tilfældet. IEI er et privat firma, som åbent på sin hjemmeside indtil 2000 beskrev, at firmaet yder rådgivning og støtte (?) til firmaer ved processer om skadeserstatning (16).

Den danske Kohorte var på over 700.000 danskere som havde et mobilabonnement i perioden 19821996 og undersøgelsen skulle finde ud af, om der var en sammenhæng mellem mobilbrug og senere udviklet hjernekræft. Undersøgelsen publiceredes i 2006 og den konkluderede, at der ikke var denne sammenhæng. Ja, ikke nok med det – undersøgelsen konkluderede ovenikøbet, at efter 10 års mobilabonnement var risikoen for hjernekræft formindsket med 34 %. Dvs. mobiltelefoni skulle tilsyneladende beskytte mod hjernekræft, hvilket enhver kan regne ud er noget vrøvl. At studiet er berygtet skyldes derfor for det første, at der er tale om falsk forskning, der, som George Carlo skriver: “er produceret af telecomindustrien m.h.p. at producere et positivt lav-risiko fund” (l7).
Det er helt korrekt, for Kohorte undersøgelsen er således delvist finansieret af den danske mobilindustri ved Sonofon og Tele Danmark Mobil, hvilket Christoffer Johansen har oplyst i sin habilitetserklæring i 2012 (18). Dertil kommer bidrag fra Kræftens Bekæmpelse og fra IEI. Hvorfra IEI fik sine penge, er tilsyneladende ikke oplyst og Christoffer Johansen har ikke nævnt noget om det i sin habilitetserklæring. Men Mona Nilsson påpeger, at IEI før har produceret og finansieret forskning, som viser, at der ingen risici er ved brystimplantater og da kom pengene fra Dow Corning, som er storproducent af netop brystimplantater (16,19). I dag ved vi, at der er store risici ved brystimplantater. IEI blev også brugt af halvleder industrien til en undersøgelse, som skulle udrede, om arbejdere i halvleder industrien løber en ukendt kræftrisiko. Mona Nilsson peger derfor på, at det ikke er usandsynligt, at IEIs bidrag til den danske Kohorte undersøgelse også kom fra mobilindustrien (l6). Det er derfor på høje tid, at de danske sundhedsmyndigheder oplyser Folketinget om IEIs bidrag også kommer fra mobilindustrien og om Christoffer Johansen har glemt at oplyse dette i sin habilitetserklæring? IEI har desuden skudt mange penge i endnu en undersøgelse i samarbejde med Christoffer Johansen et al om en øget risiko for øjencancer p.gr.a. mobiltelefoni, hvilket Mona Nilsson også påpeger. Igen var resultatet, at der ingen risiko er (16, 20). IEI delfinansierede også det danske Interphone delstudie, som også havde store metodefejl. Som det fremgår af Christoffer Johansens habilitetserklæring og SST’s svar på spørgsmål nr. 567, hvis ordlyd er taget direkte fra Christoffer Johansens habilitetserklæring (18, 21), var Christoffer Johansen Principal Investigator (PI) i Danmark for Interphone undersøgelsen. Hvad der ikke oplyses i habilitetserklæringen og i svar på spørgsmål 567 er, at Boice og McLaughlin også deltog i den danske Interphone delundersøgelse og hvor IEIs penge til financieringen kom fra. Resultatet af den danske Interphone delundersøgelse var igen, at der ingen risici er, men ovenikøbet en 42 % mindsket risiko for gliomer (l6, 22). Man skal også lægge mærke til, at John Boice, som er videnskabelig direktør for IEI, desuden er redaktør for det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute, som publiserede det danske kohorte studie (15, l6).

Udover industrifinancieringen skyldes Kohorte undersøgelsens dårlige ry, nemlig også at den har en lang række graverende metodologiske fejl, selvfølgelig med henblik på at skabe et positivt resultat. Bare det faktum, at resultatet viste, at risikoen for hjernekræft var formindsket med 34 % efter 10 års besiddelse af et mobilabonnement, taler sit tydelige sprog. Selv et barn kan se, at der er noget galt, når et ejerskab af et mobilabonnement i 10 år beskytter mod hjernekræft. Og metodefejlene står da også i kø. Blandt de værste fejl er, at kun de der havde et mobilabonnement i 1995 blev inkluderet i bruger-populationen. Dvs. de der havde et abonnement efter 1995 blev udelukket fra bruger-populationen. Det svarede til 20 % af de 700.000. Undersøgelsen behandlede således alle, som begyndte at bruge mobiltelefon efter 1995, som om de aldrig havde brugt mobiltelefon og derefter puttede forskerne dem i kontrolgruppen! Det er, som Microwawe News skriver, “svært at tro det kan være sandt”, at mennesker, som begyndte at bruge mobiltelefon i 1995 og frem, i de år hvor mobiltelefonien eksploderede, blev anset for at være ikke brugere. Men det er sandt. Det står at læse sort på hvidt i British Medical Journal, hvor en ny opdatering af undersøgelsen publiceredes i 2011: “individuals with a subscription in 1996 or later were classified as non-users” (23, 24).

Den metodefejl er utrolig, for faktisk fordobledes antallet af mobiltelefonbrugere mellem 1995 – 1997 til omkring 44 % af den danske befolkning. Det betyder, skriver Microwawe News, at alle danskere som begyndte at bruge mobiltelefon i 1996 og 1997 kunne have akkumuleret 10 eller 11 års mobiltelefonbrug ved afslutningen af 2007, som var det tidspunkt, undersøgelsen blev analyseret (23). Der var altså individer heriblandt som kunne have udviklet kræft p.gr.a. mobiltelefonbrug. Men alle disse brugere efter 1995 puttede forskerne i kontrolgruppen, dvs. den gruppe som skulle forestille ikke at have brugt mobiltelefon overhovedet.

En anden ligeså graverende metodefejl er, at undersøgelsen også udelukkede de 200.000 tungeste erhvervsabonnenter fra mobiltelefon brugerpopulationen og disse erhvervs-abonnenter blev også puttet over i kontrolgruppen, som skulle forestille at udgøres af ikke-eksponerede individer. Den danske Kohorte undersøgelse havde således reelt ingen kontrolgruppe. For i kontrolgruppen – som skulle forestille at udgøres af ikke-eksponerede individer – blev der iblandet hundrede tusindvis personer, som var de mest eksponerede. De brugere som forventes at være dem med det mest udstrakte brug af mobiltelefoner på det tidspunkt undersøgelsen blev lavet, dvs. de 140.000 brugere efter 1995 tillige med de 200.000 erhvervsbrugere, tæller altså, som Kim Horsevad pointerer, essentielt med i kontrolgruppen, i stedet for i den eksponerede gruppe: “hvorved opnås manglende forskel mellem kontrolgruppen og eksponeret gruppe – og man kan dybest set ikke dokumentere, at den såkaldte eksponerede gruppe rent faktisk er den mest eksponerede. Disse fejl giver selvfølgeligt et resultat som i bedste fald er særdeles mangelfuldt og sandsynligvis direkte misvisende” (25). Det tør svagt antydes. Og der er andre end mig og Kim Horsevad og mange andre hjemlige kritikere der mener, at disse eklatante og grove metodefejl har bevirket, at undersøgelsesresultatet: at der ingen sammenhæng skulle være mellem hjernekræft og mobiltelefoni er helt og aldeles utroværdigt. Dertil kommer, at den danske kohorte undersøgelse desuden er udsat for en omfattende og sønderlemmende international kritik fra en lang række forskere herunder, Dennis Henshaw, George Carlo, Margareth Meade Glaser, Dariuz Leszczynski, Khurana and Phillips, Allan Frey, Sarah Wright, Lloyd Morgan, Devra Davis, Ronald Herberman, Yael Stein, Dorothy Gujral, Alistair Philips og Lamburn og de har bedt British Medical Journal om at trække studiet tilbage (26). Studiet er så anløbent, at der sågar er forlydender om, at det anvendes på højere læreranstalter i USA som skoleeksempel på uredelig og fejlbehæftet forskning. Ifølge Microwawe News gik Professor Michael Kundi fra Wiens Medicinske Universitet endnu længere. Han betegner det danske Kohorte studie som: “det mest alvorligt forudindtagede (biased) studie blandt alle studier som hidtil er publiseret”. Til Microwawe News fortalte Kundi, at han havde foretaget udregninger for at korrigere det danske studie fra 2006 for de ovennævnte, “forureninger”, hvor så mange langtidsbrugere var blandet sammen med kontrolgruppen og han havde fundet en “høj signifikant øgning af gliom hjernekræft risiko” (23)

WHO/IARC afviser Christoffer Johansens fejlbehæftede mobilforskning

Heller ikke IARC kunne bruge det danske Kohorte studie til noget og Christoffer Johansen var ikke blandt de inviterede deltagere, da IARC trådte sammen i maj 2011, for at beslutte, om radiofrekvent stråling skulle opgraderes som kræftfremkaldende agens. I sin åbningstale d. 25. maj 2011 sagde IARCs direktør Christopher Wild bl.a. til de 29 internationale videnskabsfolk og valgte medlemmer af IARC panelet: “I er med i arbejdsgruppen, fordi I er anerkendte eksperter, hvilket jeres videnskabelige publikationer vidner om…I er valgt på grund af jeres ekspertise”(27). Man må derfor konkludere, at SST’s eneste konsulent Christoffer Johansen, ikke anses af WHO som en af verdens 29 bedste eksperter vedr. EMF/EMR og kræftrisici, på trods af hans udførelse af
“Verdens største mobilstudie”. Det ligger derfor lige for at tro, at det skyldes, at hans publikationer – og særligt Kohorte studiet – ikke vidner om en sådan ekspertise. Det fremgår da også, at Kohorte undersøgelsen heller ingen betydning havde for IARCs 2 B klassifikation af RFR som en 2 B kræftrisiko, hvilket IARC, som nævnt har beskrevet i The Lancet: “I denne undersøgelse (den danske Kohorte undersøgelse), hvor man har stolet på abonnement som substitut for mobiltelefon brug, kan dette have resulteret i betragtelig misklassifikation af eksponering” (6). IARCs afvisning af Christoffer Johansens et als mobilstudie skyldes således, undersøgelsens 3. graverende metodefejl, nemlig, at kohorten slet ikke er undersøgt for RFR eksponering, men kun for om de havde et mobil abonnement. Dette sammenholdt med det faktum, at forskningen er delfinancieret af mobilindustrien og dermed er behæftet med interessekonflikter, hvilket WHO/IARC heller ikke tolererer, turde være en indikation af, at Christoffer Johansens ekspertråd til SST om IARCs 2 B klassifikation af RFR, nok ikke er uhildet. Kan det mon være årsagen til SST’s graverende misinformation af Folketinget om, at “ingen undersøgelser entydigt har påvist en sammenhæng mellem udsættelse for radiofrekvente felter og udvikling af kræft” (l), hvilket jo er helt og aldeles usandt? Det er i hvert fald meget skræmmende, at den slags alvorlige misinformationer kan udgå fra SST. Det er derfor min opfattelse, at Folketinget bør sørge for, at der bliver knyttet andre lægefagligt kompetente specialister vedr. elektromagnetiske felter/stråling og kræftrisici til SST end Christoffer Johansen. Dvs. specialister, som hverken er knyttet til ICNIRP, hvis forskning ikke er behæftet med interessekonflikter og som ikke selv er involveret i den forskning, de skal vurdere. Kun da er de i stand til at yde Folketinget lægefaglig korrekt og interesse fri rådgivning om EMF/EMR og sygdomsrisici.”

Referencer kapitel 3

  1. http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/spm/500/svar/1054956/1250592/index.htm
  2. The Interphone Study Group (2010): “Brain Tumour Risk in Relation to Mobile Telephone Use: results of the INTERPHONE international case-control study + Appendix 1+ 2” International Journal of Epidemiology 2010 39:675-694
  3. Cardis et al (2011): “Risk of brain tumours in relation to estimated RF dose from mobile phones: results from 5 Interphone countries” Occupational and Environmental Medicine oem.bmj.com/content/
  4. Hardell L, Carlberg M, Hansson Mild (2011): “Pooled analysis of case-control studies on malignant brain tumours and the use of cordless phones including living and deseased subjects” International Joumal of Oncology 2011 38:1465-74
  5. IARC (2011): “Press release No 208, 31. May 2011: “IARC Classlfies Radiofrequency Electromagnetic Fields as Possibly Carcinogenic To Humans
    http://www.iarc.fr/
  6. Baan R et al (2011): “Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fieids” The Lancet Vol 12 July 2011
    http://www.thelancet.com/journals/lanonc/article/PIIS1470-2045(11)70147-4/fulltext
  7. IARC Monograph on the evaluation of carcinogenic risks to humans vol 102
    http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol102/index.php
  8. IARC (2011): “The eyes of the world were upon us”
    http://www.monographs.iarc/index.php
  9. IARC (2011): “IARC Monographs on Carcinogenic Risk to Humans”, Volume 102: “Non-Ionizing Radiation. Part ii: Radiofrequency Electromagnetic Fields (incl. mobile phones, microwawes and radar)”, IARC, Lyon, France, 24-31 May 2011
    http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol102/index.php
  10. Wertheimer N, Leeper E (1979): “Electric wiring configurations and childhood cancer”, American Journal of Epidemiology 109 (1979) 273-284
  11. http://www.iarc.fr/
  12. Biolnitiative Working Group, Eds. Carpenter D, Sage C (2012): “Biolnitiative Working Group: “A Rationale for Biologically-Based Exposure Standards for Low-Intensity Electromagnetic
    Radiation”
    http://www.bioinitiative.org
  13. http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/
  14. http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/spm/566/svar/1054998/1250708/index.htm
  15. Schüz J, Jacobsen R, Olsen JH, Boice JD, McLaughlin JK, Johansen C (2006): “Cellular telephone use and cancer risk: update of a nationwide danish cohort” Journal of the National Cancer Institute, 2006;98:369-81
  16. Nilsson M (2010): “Mobiltelefonins Hälsorisker – Fakta om vår tids storsta miljö- och hälsoskandal”, Mona Nilssons Miljöbyrå
  17. Carlo G,(2009): “The Latest Reassurence Ruse About Cell Phones and Cancer” J Aust.Coll. Nutr. & Env. Med. Vol. 26 No. 1 pp.10-13
  18. Habilitetserklæring for medlemmer af nævn & råd, konsulenter m.m. for Sundhedsstyrelsen, versionsdato 29. januar 2013 og 6. oktober 2007 Christoffer Johansen
  19. Hardell L, Walker MJ, Wahlhjalt B, Friedman LS. Richter ED (2006): “Secret Ties to Industry and Conflicting Interests in Cancer Research” Americal Joumal of Industrial Medicine
  20. Johansen C, Boice JD, Mclaughlin JK et al (2002): “Mobile Phones and Malignant Melanoma of the eye”, British Journal of Cancer 106
  21. http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/spm/567/svar/1054995/12607/index.htm
  22. Christensen et al (2005): “Cellular telephones and risk for brain tumours: a population-based incident case-control study” Neurology 2005
  23. Slesin L (2011): “The Danish Cohort Study: “The Politics and Economics of Bias” Microwave News 3. november 2011
    http://www.microwavenews.com/DanishCohort.html
  24. Frei P, Poulsen AH, Johansen, C, Olsen JH, Steding-JessenM, Schütz J (2011): “Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of a Danish cohort study” British Medical Journal
    http://www.bmj.com/content/343/bmj.d6387
  25. Horsevad K (2014): “Fjernaflæste elmålere – Virkninger og konsekvenser.” Udarbejdet for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, 2014
    http://stopsmartmeter.dk/Fjernaflaeste_Elmaalere—Virkninger_og_Konsekvenser.pdf
  26. Glaser MM, Leszczynski B, Khurana VG, Frey AH, Wright SJ, Lloyd Morgan L, Davis DL,
    Herberman RB, Stein Y, Gurjral DM, Henshaw DL, Phillips A, Lamburn G (2011): “Use of mobile phones and risk of brain tumours update of Danish cohort study: Recent Rapid Responses” BMJ 2011
    http://www.bmj.com/content/343/bmj.d6387?tab=responses
  27. IARC (2011): “Monograph meeting 102: Non-Ionizing Radiation, Part ii: Radiofrequency Electromagnetic Fields (includes mobile phones)” Transcript of podcast
    http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/2011/monograph102.php
  28. Statens Serum Institut(2011): “Cancerregistret” http://sundhedsstyrelsen.dk/sis
  29. Kræftens Bekæmpelse (2012): “Presemedlelse 2. november 2012
  30. Microwave News (2013): Something Is Rotten in Denmark – Danish Cancer Society Plays Games with Brain Cancer Rates” 13. december 2013
    http://microwavenews.com/
  31. Statens Serum Institut (2013): “Cancerregistret – Tal og analyser” Canceregistret 2013
    http://sundhedsstyrelsen.dk/sis
  32. Dobes M, Khurana VG, Shadbolt B, Jain S, Smith SF, Smee R, Dexter H, Cook R (2011): “Increasing incidence of glioblastoma multiforme and meningioma, and decreasing incidence of Schwannoma (2000-2008): Findings of a multicenter Australian study” Surgical Neurology
    International
  33. Sundhedsstyrelsen, Strålsäkkerhets Myndigheten, Statens Strålevern, STUK, Geislavamir Rikisins(2013): “Exposure from mobile phones, base stations and wireless networks – A statement by the Nordic radiation safety authorities” 17. december 2013
  34. Council of Europe (2011): “The Potential Dangers of Electromagnetic Fields and their Effects on the Environment”. RES 1815 (2011), Parlementary Assembly 27. May 2011
    http://www.assembly.coe.int/Mainf.asp?link=/Documents/AdoptedText/ta11/ERES1815.htm
    Dansk oversættelse: http://www.ehsf.dk/
  35. European Parliament (2009): “Health concerns associated with electromagnetic fields” Text adopted Thursday 2. April 2009, Bruxelles. Final edition
    http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&language=EN&reference=P6-TA-2009-216
  36. EEA (2011): “Non thermal effects and mechanisms of interaction between EHF and living matter: A selected summary” of ICEMS. Red: Guiliani L and Soffrotti M: Ramazzini Institute, European Joumal of Oncology, Library 5 2010, David Gee, EEA 18 february 2011
  37. ICEMS (2011): “Porto Alegre Resolutionen”
    http://www.icems.eu/docs/resolutions/Porto_Alegre_Resolution.pdf

Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of Danish cohort study.
https://www.bmj.com/content/343/bmj.d6387/rapid-responses

The Danish Cohort Cell Phone And Cancer Study. The Flawed Danish Cohort Cell Phone And Cancer Study Design Invalidates Conclusions.
The Danish Cohort cell phone and cancer study was originally funded by Two Danish Telecom Companies and an industry-linked organization, the International Epidemiology Institute.
https://ehtrust.org/science/danish-cohort-cell-phone-and-cancer-study/?fbclid=IwAR0nUptA6iOA_V-t2gy6U41sZQQ1yuj6rqbr8t55mBjcPLUX2dihCcqQicc

Please follow and like us:
Christoffer Johansen